Kvinder og politik

Oprettet: 31.05.2002 - 08:40

Forfatter: Hanne-Vibeke Holst

Født: 1959 i Hjørring.

Debut: Hejsa Majsa.

BogWeb har i anledning af Hanne-Vibeke Holsts nye bog "Kronprinsessen" spurgt hende, om kvinder og politik har noget med hinanden at gøre. Hvad skal en forfatter stille op med det spørgsmål? 

Hvorfor har du valgt at kalde din nye bog for "Kronprinsessen"?

Ja, det er faktisk et godt spørgsmål, som ingen andre har stillet. Det tricky ved den titel er nemlig, at min heltinde slet ikke er (politisk) "kronprinsesse", men måske burde være det. (Efter forfatterens mening!). Så titlen er lige så dobbelttydig som mine øvrige titler, der altid er udstyret med en ironisk skrue.

Hvad skal der efter din mening til, for at flere kvinder vil gå ind i politisk arbejde - og blive der, selvom de får børn?

At vi indser, at vi er fuldgyldige samfundsborgere, der ikke kun har ret, men også pligt til at smide nogle af vores ressourcer i fællesskabets kurv. Og så skal vi være mange flere, så vi ikke altid er i mindretal og derfor i defensiven. Hvilket betyder, at vi tvinges til at underkaste os den gældende maskuline stærkt konkurrenceprægede kultur, som vi ofte føler os fremmede overfor eller ligefrem mast af. Hvorpå vi forlader arenaen igen ...

Har forfattere en politisk mission? Hvilken slags?

Det tror jeg ikke, man kan svare generelt på. Nogle forfattere (og borgere i det hele taget) føler et politisk, socialt eller moralsk engagement, som de til en vis grad skriver på. For andre er det meget mere indadvendt og eksistentielt at være skrivende. Selv hører jeg absolut til den engagerede og indignerede type, der har den politiske mission, at jeg ønsker at tvinge verden i en "bedre" retning, bl.a. ved at få folk til at se, hvordan den hænger sammen.

Har du yndlingsbøger? Hvilken bog læser du for tiden?

Jeg elsker Suzanne Brøggers forfatterskab, men er i det hele taget en stor bogelsker. Ib Michaels "Vanillepige"-trilogi var jeg f.eks. meget bevæget af, Anne Marie Løn er en anden stor forfatter, men jeg kan også blive begejstret over John Le Carré eller John Grisham. Og så er der jo klassikerne, især de russiske og de franske, som jeg stadig nyder. Plus øst- og centraleuropæisk prosa, Klaus Rifbjerg og what not! I dag læser jeg sidste kapitel i Hans Edvard Nørregaard-Nielsens "Mands Minde", og så går jeg nok i gang med Ida Jessens "Den der lyver" eller Jonathan Franzens "The Corrections".

Beskriv en arbejdsdag som integrationsminister eller ligestillingsminister. Hvilke love ville du lave?

Arbejdsdagen ville være tætpakket med møder fra meget, meget tidlig morgen til sen aften. Der ville nok være nogle interviewaftaler undervejs, evt. et gruppe- eller regeringsmøde, muligvis et besøg ude i byen f.eks. på et krisecenter, hvor der er mange indvandrerkvinder, og det ville sikkert berøre mig og få mig til at tænke over, hvordan vi kunne gøre noget mere for denne gruppe nederst i samfundet. Hvis jeg var ligestillingsminister ville jeg nok lave et forslag om kønskvotering, selvom det er vildt upopulært. I det hele taget ville jeg nok fremstå som noget rabiat og kontroversiel, så derfor bliver jeg hverken eller!

af Lotte Thomhave

BogWeb - 1. maj 2002

0
Din bedømmelse: Ingen