Klumme: Et rum til litteraturen

Oprettet: 02.02.2004 - 09:47

Klumme: Et rum til litteraturen
af Peter Q. Rannes, Cand.mag og centerleder på Det danske Forfatter- og Oversættercenter, Hald

I Jylland, 10 km uden for Viborg står Hald Hovedgaard og huser Det Danske Forfatter- og Oversættercenter. En karakteristisk profil: den gamle rødstensherregård med symmetriske fløje og et tårn i midten. I disse dage i januar sidder 8-9 forfattere og arbejder her. På gratis arbejdsophold. En luksus kan man sige. En unødvendig luksus? Spørgsmålet, som altid melder sig – og bør melde sig – er uundgåeligt. Hvorfor sidder de ikke bare og skriver derhjemme? Hvad f… … laver de på Hald?

Forfatterhuse i Europa
I efteråret afholdtes en konference på et chateau uden for Montpellier i Frankrig. Emnet var "Création littéraire & Résidence d’écrivains en Europe": "Litterær skabelse og forfatterrefugier i Europa". Undertitlen viste, at konferencens diskussioner ikke kun var af åndelig karakter: "Qui, oú, comment, pour qui, pour quoi?" (Hvem, hvor, hvordan, for hvem og hvorfor?).

Hen ved 100 forfattere, oversættere, litterater, embedsmænd, organisatorer og personer, der driver forfatterhuse i Europa, havde sat to dage af til at diskutere. Franske regionalpolitikere holdt rørende indlæg om vigtigheden af at have forfatterhuse i de lokale og regionale områder. Forfattere med førstehåndserfaringer fra forfatterhuse fremlagde overbevisende vidnesbyrd.
 
Ledere af forfatterhuse redegjorde for deres mangesidede erfaringer med at give husly til arbejdende forfattere. Og konferencens mange "hv-ord" nåede hurtigt frem i diskussionen. Men "hvorfor’et" dukkede aldrig rigtig op. Jo, en ordførende skønånd efterlyste ved flere lejligheder en forklaring på, hvorfor forfatterne atter og atter vendte tilbage til forfatterhusene for at skrive. Han kunne jo godt forstå hvorfor, men ikke sætte ord på det. Det kunne eller ville andre heller ikke. Der kom i alt fald ikke noget bud.

Hald - et litteraturens sted
Problemet med dette "hvorfor", kender vi godt på Hald. I fem år har vi huset danske forfattere og oversættere. Otte gode værelser står i flere, lange perioder af året klar til dem. Små selvstændige huse, ’Kapellet’ og ’Smedehuset’, er åbne for gæster hele året. På årsbasis er1800 opholdsdøgn til rådighed. Ca. 50 forfattere besøgte Hald i 2003. I Pejsestuens bogskab står mere end 40 såkaldte ’Hald-skrevne bøger’, værker, helt eller delvist skrevet på Hald.

Idéen er jo indlysende i sig selv: at lade en fredet statsejet herregård stå til rådighed for det litterære miljø. Den har også fundet genklang hos stat, amt og kommune, som i 2001-2003 har bidraget med en afgørende projektstøtte til sikring af driften og forbedring af husets faciliteter. Men går man til de traditionelle svar på Halds legitimitet - ’inspiration’, ’arbejdsro’, ’fordybelse’, ’ideelle arbejdsforhold’ og ’kollegialt samvær’ - får man egentlig ikke nogen definitiv forklaring. For har forfattere og oversættere ikke altid haft brug for det? Og i øvrigt klaret sig uden Hald og andre lignende institutioner?

Måske finder man slet ikke den manglende forklaring indenfor, men udenfor Halds tykke mure. Flyt fokus fra, hvad Hald tilbyder, til hvad Hald er, nemlig en ramme, en fysisk ramme om litterære aktiviteter, et litteraturens sted – der var den vist! På Hald får forfattere og oversættere lov at være det, de allerede er: forfattere og oversættere. Her bliver der ikke spurgt til, hvad man er, eller hvorfor man er det. Forfatteren Lars Kjædegaard beskrev i Weekendavisen for nylig, hvordan omverdenen almindeligvis reagerer på, at han er forfatter. "Jeg har osse tænkt mig at skrive en bog", lyder det ikke sjældent.

Iscenesættelse af litteraturen
Og så tager en egen logik fart. Så det er dét, Hald er. Et rum til litteraturen. Et af litteraturens fysiske udtryk (ud over bogen, det centrale i litteraturen). Nogle litterære rammer. Måske ligefrem et lille hjørne af den iscenesættelse af litteraturen, som inden for de seneste år flere gange er blevet efterlyst: hvornår iscenesætter litteraturen sig selv som f.eks. filmen allerede gør det? Ved store prisoverrækkelser? Ved regulære litterære shows, med hele det glade litterære miljø i fuld galla, oplæsning og yndefulde kvinder, der river hemmelighedsfulde kuverter op …"og vinderen er"?

Litteraturens rolle har ændret sig. Engang var litteraturen normgivende i mange sammenhænge. "Forfatteren NN" hed det med stor myndighed. Nu synes den at have fået en ny rolle og en ny placering i samfundet. Og i vores hoveder? Nu er litteraturen ikke længere bedst til at beskrive livet i andre lande, i andre kulturer og i andre miljøer. Det klarer filmen og især dokumentarfilmen meget bedre. Litteraturen er nu (endelig) kun litteratur, og kan nøjes med det. På den ene side en frihed, på den anden en manglende legitimitet i forhold til omverdenen.

Lad være, at det er længe siden, at litteraturens rolle er skiftet – litteratursociologer kan forklare os det nærmere - men først i de seneste år ser vi vel de fysiske tegn på det. Institutionalisering af litteraturen. Litteraturlov og Litteraturråd. Forfatterskolen, den forkætrede, der just er kommet på finansloven (til lykke med det, Forfatterskole).

Litteratur skal vælges til
Litteraturen skal nu vælges. Aktivt. Vælges til eller fra. At oprette institutioner er at tage stilling og at vælge til. Morgennyhedernes historie om, at der bør oprettes en børnlitteratur-kanon, som angiver, hvad nutidens skolebørn bør kende af dansk litteratur, er et eksempel på , at litteraturen aktivt vælges til.

Forfatterne skal nok skrive videre, hvad enten der vælges til eller fra. Med og uden de litterære institutioner. Forlagene skal nok udgive bøger, så længe der er penge i det (og med og uden bogmoms). Men skal litteraturen stadig betyde noget, og vil vi signalere, at den betyder noget og kan bidrage med noget, skal vi vælge til.

Midt i det valg står Hald, det grundmurede Hald, Det Danske Forfatter- og Oversættercenter. Hald er synlig. Og med Hald er litteraturen synlig. Som logoet på sidste sommers jyske bogfestival St. Bogdag på Hald. En meget stor bog kaster - ved litteraturens stråleglans? - en flot lang skygge, der forestiller … Hald Hovedgaard. Måske kan det slet ikke være anderledes.

Læs mere om Hald Hovedgård

0
Din bedømmelse: Ingen