Klassikeren: St. St. Blicher

Oprettet: 04.09.2001 - 08:00

Klassikeren: St. St. Blicher skrevet af Marit Haugaard

Klassikere - i parken og på hylderne, 1

Steen Steensen Blicher 1782-1848
St.St. Blicher var præst i Spentrup og Thorning og dertil en ivrig jæger.  Han deltog i tidens og egnens kulturliv, arrangerede møder og andre folkeoplysende aktiviteter, altsammen rettet mod landbefolkningen.  Hans litterære produktion står i modsætning til den herskende retning, idet hans motiver er hentet fra jysk almue og natur.

Blichers form er fortællingen, oftest med en fortællende hovedperson - en teknik, der gør historien vedkommende for læseren.  Et gennemgående tema er foranderligheden og lykkens ubestandighed.

Han fik sit gennembrud i 1824 med Brudstykker af en landsbydegns dagbog.  Andre kendte fortællinger er Hosekræmmeren, Ak! hvor forandret, Præsten i Vejlbye.

I 1842 udgav Blicher E Bindstouw, en samling fortællinger i dialekt, der trækker på hans kendskab til almuens liv og tro.

Blichers lyriske hovedværk er Trækfuglene, hvor trækfuglene er billeder på menneskelivet.  Skønt St.St. Blicher ikke opnåede stor litterær anerkendelse i sin samtid, var han dog populær blandt det jævne folk.

Busten er lavet af Arnoff Thomsen, 1956-57, og fotograferet af Marit Haugaard, 2001

Se resten af artikelserien: Klassikere - i parken og på hylderne

Links:
Dansk Nationallitterært Arkiv
E-tekster fra Det Kongelige Bibliotek

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi
Internetudgave af Aage Jørgensens bibliografi fra 1989 med senere suppleringer. 

Forfatterprofiler
Dansk Litteraturinformationscenters forfatterportrætter. En række danske forfattere præsenteres i ord, billeder og lyd

Kalliope
Kalliope er en database indeholdende ældre dansk lyrik samt biografiske oplysninger om danske digtere

BogWeb - 4. september 2001

0
Din bedømmelse: Ingen