Klassikeren: Marie Bregendahl

Oprettet: 04.09.2001 - 08:00

Klassikeren: Marie Bregendahl skrevet af Lisbeth Larsen

Klassikere - i parken og på hylderne, 2

Marie Bregendahl 1867-1940
Marie Bregendahl voksede op i et stort gårdmandshjem i Fly ved Skive, hvor også Jeppe Aakjær trådte sine barnesko.  Mødet med Aakjær blev skæbnesvangert for hende.  De blev gift i 1893, og hun fulgte med ham til København, hvor han førte hende ind i det moderne åndsliv.  De blev dog skilt syv år senere.

I hele sit forfatterskab kredser hun om sin hjemstavn.  Hun fortæller om liv og død på landet - om kontrasten mellem det mørke og det lyse sind.  I hovedværket Billeder af Sødalsfolkenes liv skildrer hun gennem en række "billeder" menneskers lod, fødsel og vækst, kærlighed og død, lykke og ulykke.  I et andet stort romanværk Holger Hauge og hans hustru beskæftiger hun sig med et ægteskab mellem to meget forskellige mennesker.  Holger er den frembrusende, Kirstine den milde, men samtidig stærke.  Og kun ved hjælp af hende føres hans idéer ud i livet.

Busten er lavet af H. Luckow-Nielsen, 1956-57, og fotograferet af Marit Haugaard, 2001

Se resten af artikelserien: Klassikere - i parken og på hylderne

Links:
Dansk Nationallitterært Arkiv
E-tekster fra Det Kongelige Bibliotek

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi
Internetudgave af Aage Jørgensens bibliografi fra 1989 med senere suppleringer. 

BogWeb - 4. september 2001

0
Din bedømmelse: Ingen