Klassikeren: Elementært min kære Watson

Oprettet: 01.11.2001 - 09:00

Af Marit Haugaard, bibliotekar, Aarhus Kommunes Biblioteker

Da The Hound of the Baskervilles (Baskervilles hund) i efteråret og vinteren 1901-02 tryllebandt læserne, havde hovedpersonen, Sherlock Holmes, allerede været død i otte år.

Hans skaber, forfatteren og lægen Arthur Conan Doyle, var i 1893 så træt af sin kloge detektiv, at han havde taget livet af ham i en dramatisk episode ved Reichenbach-vandfaldet i Schweiz, hvor han lod ham styrte i døden sammen med sin ærkefjende, professor Moriarty (The Final Problem).

Sherlock Holmes så dagens lys i den lille roman A Study in Scarlet (Et studie i rødt) publiceret i Beeton's Christmas Annual, 1887 (en sand lækkerbisken for bibliofile). Her møder han sin medlogerende, Dr. John H. Watson, der netop er vendt hjem fra tjeneste i Indien. Denne står som den egentlige fortæller af detektivens bedrifter og fremstilles som en lidt enfoldig person, der i næsegrus beundring beskriver sin vens genialitet. Hvis man går ind på tesen om Dr. Watson som den egentlige forfatter - som hard-core Sherlock Holmes-fans gør - kan man undre sig over, hvordan et menneske i den grad kan nedgøre sig selv. Men selvfølgelig står Holmes jo endnu mere lysende med den lidt tumpede Watson som kontrast.

Sherlock Holmes' skikkelse er kendt af næsten alle, høj og tynd, iklædt skotsk jagthat og kappe med piben i munden og luppen i hånden er han blevet et symbol på krimi-genren. Han benytter sig af videnskabelige metoder, men kaster sig også gerne ud i folkelivet, til tider i forklædning, hvis det kan fremme hans sag.

Vi kender ham fra utallige film og TV-serier, og kan tydeligt se ham for vort indre øje, når han, mens gaslygterne tændes, sammen med Dr. Watson skynder sig ind i en hansom cab (to-personers hestedrosche) for at ile til et gerningssted og få færten, inden sporet bliver koldt. Eller når han melankolsk står ved vinduet med sin pibe - eller spiller violin.

Arthur Conan Doyle (1859-1930) var praktiserende læge i Surrey, men hans praksis gik ikke særlig godt, og det siges at han begyndte at skrive kriminalromaner, fordi han kedede sig. Han udgav sin første kriminalnovelle i 1879, men syv år senere skabte han den figur, der har gjort ham verdensberømt. I 1902 blev han adlet for sine bidrag til krigspropagandaen i forbindelse med Boerkrigen (1899-1902).

Han så ikke sig selv som forfatter af underholdningslitteratur, men ville gerne huskes for sine videnskabelige værker og historiske romaner.  Da han efter to romaner og to novellesamlinger med Sherlock Holmes blev træt af sin hovedperson, tog han livet af ham i 1893. Det vakte så stort postyr at han måtte lade Holmes vende tilbage i 1901-1902 med Baskervilles hund, en roman der tidsmæssigt ligger før Holmes' "død", og senere genoplivede han ham i yderligere en roman og to novellesamlinger.

The Strand Magazine
I det 19. århundrede blev det almindeligt, at populærlitteraturen blev trykt som føljetoner i illustrerede månedsblade, før den udkom i bogform, dette var f.eks. tilfældet med Alexandre Dumas og Charles Dickens. Således udkom Sherlock Holmes-historierne i det nystartede Strand Magazine efter juli 1891. Udgiveren hed George Newnes, der ville lave en britisk pendant til de populære amerikanske månedsblade.

Hans næse for forretninger fejlede ikke noget, første nummer var dateret januar 1891, men udkom i passende tid før julen 1890. Ligeledes overtalte han Doyle til at fortsætte med at skrive krimi-føljetoner til bladet, for Doyles kriminalfortællinger var en tordnende succes. Strand Magazine blev revet væk, og i den periode, hvor The Hound of the Baskervilles blev bragt, steg oplaget med 30.000.

Strand Magazine henvendte sig primært til familien, og man må derfor antage at Doyle tilpassede sine fortællinger til målgruppen, f.eks. kan man kun læse om Holmes kokainmisbrug i fortællingerne før 1891. Strand Magazine udkom sidste gang i 1950.

Sherlock Holmes' Kvinder
I Sherlock Holmes liv var der ikke plads til mange kvinder. Der var selvfølgelig den uundværlige husholderske, Mrs. Hudson, der sørgede for hans og Dr. Watsons fornødenheder. Desuden den hustru, Doyle af vanvare gav ham på et tidspunkt, men som siden ikke nævnes.

Kvinden i hans liv var den mystiske Irene Adler, som vi møder i en af de første noveller Skandale i Böhmen. Hun dukker ikke op siden, men Doyle lader læseren forstå, at Holmes aldrig glemmer hende.

Læs mere om Irene Adler på Sherlock Holmes on the Web

Mary Russell
På sine gamle dage trak Sherlock Holmes sig tilbage til Sussex for at hellige sig biavl. Her møder han den unge kvinde Mary Russell, hvis evne til at analysere begivenheder er på højde med hans egen, og hun bliver hans lærling. Forfatteren er den amerikanske krimi-forfatter, Laurie R. King, der har skrevet en hel stribe bøger om Mary Russell, hvoraf kun de to første, Biavlerens lærling og Et monstrøst kvinderegimente, er oversat til dansk. 
    
Relaterede links:
Links om Sherlock og Arthur:

The Arthur Conan Doyle Society

Sherlock Holmes on the Web

Sherlock Holmes i fuldtekst
(Projekt Gutenberg)

Strand Magazine

BogWeb - 1. november 2001

0
Din bedømmelse: Ingen