Klassikeren: Det er Liv at reise

Oprettet: 01.05.2001 - 08:00

Af bibliotekar Marit Haugaard, Århus Kommunes Biblioteker
 

"Vi flyve!" - "Vi foer forbi"

Således beskriver H.C. Andersen ofte rejsens afsindige fart, og en generation, der med selvfølgelighed taler om "min jordomrejse", må trække på smilebåndet, for helt ærligt: Var det ikke hestevogne og de allerførste jernbaner, han rejste med?

At rykke et år ud af kalenderen, smide rygsækken på ryggen for at drage ud til fjerne strande og møde ligesindede, måske snuppe en afbudsrejse til Gran Canaria eller en smuttur til Prag med natbus er i dag en menneskeret - og så skal man da på den årlige skiferie. På eventyrdigterens tid var rejser en noget mere omstændelig affære, og man var ofte på rejse i flere år ad gangen.

H.C. Andersen var - sit frygtsomme gemyt til trods - en flittig og passioneret rejsende. Altid ventede han spændt og utålmodigt på, hvad næste dag, næste rejse, næste station, næste land ville bringe.

... paa selve min Reise er det ikke ret det Nærværende, der glæder mig, jeg iler efter noget Nyt, for atter at komme til et andet; hver Aften jeg lægger mig til Hvile, higer jeg efter den næste Dag, ønsker den var, og naar den kommer, er det dog en Fremtid længer borte, der beskæftiger mig. (Skyggebilleder - af en Reise til Harzen, 1832)

Han skrev selvfølgelig dagbog på sine rejser, men han skrev også rejsebøger, som den dag i dag kan bruges som guide-bøger, og han havde en vidunderlig evne til at betragte alt og til at beskrive det så levende og medrivende, at læseren både kan se, høre og lugte de eksotiske steder. Her er et eksempel fra En Digters Bazar, hvor han beskriver ankomsten til Constantinopel:

En vrimmel af Baade, de fleste tynde og smalle, som de vildes kanoer - Roerkarle og Passagerer laae nede paa Bunden - fløi piilsnar forbi. Der var en Skrigen, en Raaben, en Susen og Summen, mod hvilken Larmen ved Neapels Bugt, næsten forekom mig at kunne gjelde for en Sørgefest.

Gamle, guulbrune Tyrker med store, brogede Turbaner og nøgne Arme, raabte i Munden paa hinanden, svingede Aarerne og indbøde os, at stige i deres Baad; jeg lod mit Tøi kaste ned, steg selv bagefter, og nu gik det med raske Aareslag mod Kysten, der var garneret med Baade og smaa Fartøier; over disse gik Veien i Land.

Den første rejseskildring vi har fra hans hånd er et uddrag af et brev til sprogforskeren Rasmus Nyerup. Heri beskrev han en tur med rektor Meisling fra Roskilde til Helsingør så levende, at Nyerup fik det optrykt i Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn i 1826. Titlen er Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingør, og den findes optrykt i Danske landskabsbilleder af H.C. Andersen.

H.C. Andersen debuterede i 1829 med Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829, til trods for titlen ikke en rejseskildring, men en eksperimenterende roman, der i fantasi og opfindsomhed peger fremad mod eventyrene, der begyndte at udkomme få år senere.

To år senere kom han endelig ud at rejse, måske tilskyndet af ulykkelig kærlighed til Riborg Voigt. Turen gik, inspireret af bl.a. B.S. Ingemann og Jens Baggesen, sydpå til Tyskland, Schweiz og Italien. Dette var i høj grad en rejse, hvor overskriften var personlig dannelse og udvikling, og den unge mand fandt sig selv som digter. Processen blev beskrevet i hans første rigtige rejsebog, Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831, der udkom i 1832.

En Digters Bazar regnes med rette for at være et af hans bedste værker. Rejsen varede fra 31.10.1840 - 22.7.1841, dvs ni måneder, og den gik gennem Tyskland til Italien, hvor han skuffes over gensynet, videre til Grækenland og Tyrkiet for at vende hjem via Donau og Østrig-Ungarn. Bogen ligefrem sprudler af oplevelse og fortælleglæde, og vil man læse andet af H.C. Andersen end eventyrene, så er "bazaren" et godt sted at begynde.

Eventyrdigteren foretog mange flere rejser, både i ind-og udland. Efter hans berømmelse har de nok haft en anden karakter, end da han var ung og ukendt. Han var flere gange i Sverige, og i 1851 udgav han en meget kærlig bog om nabolandet, I Sverrig. To gange var han i England, hvor han bl.a. besøgte Charles Dickens (der vist var lidt træt af den kedsommelige gæst, der ikke så ud til at ville rejse hjem), han var i Skotland og i Norge, og i 1859 var han på en større Jyllandsrejse.

Hans sidste rejsebøger stammer fra to rejser til den Iberiske halvø. I 1862-63 besøgte han Spanien og Tanger og i 1866 Portugal. I 1873 foretog han sin sidste udlandsrejse til Tyskland og Schweiz. Den umiddelbare begejstring, som kendetegnede de tidligere rejsebøger, findes ikke her, men han var jo også blevet en ældre - og berømt - herre.

Men bøgerne er alligevel fine eksempler på rejsejournalistik: I Spanien og Et besøg i Portugal.

Læs også:

H.C. Andersen: H.C. Andersens Levnedsbog

H.C.Andersen: H.C. Andersens Dagbøger 1825-1875

H.C. Andersen: Verden er mit hjem

Helge V. Qvistorff: På rejse i Sverige med H.C. Andersen

Helge V. Qvistorff: H.C.Andersens eventyrlige Nordjylland

Lars Handesten: Litterære rejser : poetik og erkendelse i danske digteres rejsebøger

Gode links om H.C.Andersen:

H.C. Andersen Centret, Odense 
Omfattende H.C. Andersen-side med bl.a. en omfattende tidstavle. Udgiver: H.C. Andersen Centret, Odense Universitet

Det Kongelige Bibliotek
Elektronisk indgang til H. C. Andersens romaner, noveller og eventyr. Der er også digitaliserede håndskrifter, bl.a. dagbogsblade fra hans Tysklandsrejse i 1831.  Fuldtekst.

Tegning fra H.C.Andersens rejsedagbog, 1831

BogWeb - 1. maj 2001

 

0
Din bedømmelse: Ingen