Johnny & the Hurrycanes - og deres drømme

Oprettet: 01.10.2004 - 08:36

Af cand. mag. i dansk/historie Nanna Rørdam Knudsen

Magi og dansende pudler
Johnny & the Hurrycanes består af den fortryllende Johnny, den vege Benny og den ærgerrige Erik Lunnermand, kaldet Lunner. Deres musikalske talenter er måske ikke så overvældende, men det betyder mindre for deres impresario, Sammy Joshua Danielle, der står bag succeser som ”Viborgs Dansende Pudler” og ”Suzette fra Kiel”, der spillede tuba iført trikot.

Sammy er, ifølge fortælleren, en mand, der ”besad et stort og alsidigt ordforråd og evnede den svære kunst, at blande kontrapunktisk paratviden til rent ud sagt forbløffende konklusioner. Ifølge med bandet er også Bennys lillesøster Feo, som nogle ville kalde åndssvag, og som andre er decideret bange for, da hun viser sig at have nogle evner, der rækker ud over det sædvanlige. Og så skal man jo endelig ikke  glemme cirkusdirektøren Dennis de la Motte (”hvis dannelsesniveau ofte var en prøvelse”), direktørdatteren Bodil, eventyreren Jørgen Bitsch og mange andre.
 
Med sådan et oplæg og persongalleri kan det ikke undre, at der sker både besynderlige, romantiske og endda magiske ting i Bjarne Reuters roman Johnny & the Hurrycanes fra 1993. Et af Reuters specialer er at kombinere en stemning af vemod og længsel med rablende humor, og det er netop det, han gør i sin fortælling om Johnny & the Hurrycanes og deres turné rundt i Danmark i slutningen af 1950’erne.

Penge og kvinder
Rockende Elvis. Fra vrlab.epfl.chDet er drømmen om rockmusikerens forgyldte liv, hvor kvinder, penge og glamour flyder fra en uudtømmelig kilde, der er med til at sparke historien i gang. Den karismatiske Johnny, der har en vis lighed med Elvis, overtaler Lunner til at tømme sin bankbog og købe instrumenter for pengene.

Det med at øve sig på instrumenterne er det godt nok lidt småt med. Faktisk får læseren meget hurtigt den mistanke, at ingen af de tre håbefulde musikere kan frembringe noget, der minder det fjerneste om rockmusik. En anelse, der bekræftes under gruppens første optræden, hvor selskabets æresgæst afgår ved døden, muligvis af chok, hvilket medfører, at de tre unge mænd må flygte fra Ålborg – ”faktisk fornemmede Lunner en gryende lynch-stemning i forstaden Hasseris, da Johnny med sømmet i bund kørte stik vest.”
 
Her er Johnny & the Hurrycanes tæt på at give op, men den mærkelige tur igennem Danmark fortsætter, for en impresario som Sammy er det svært at sige nej til. For slet ikke at tale om, at Benny og Feo ikke har noget sted at tage hen, Lunner har brugt alle sine penge på instrumenter,  og Johnny har tilsyneladende mistet livsgnisten.
 
Kniber det med musikken, kniber det endnu mere med pengene. Kvinderne går det dog lidt bedre med. Johnny taber sit hjerte og sin sjæl til Bodil i Ålborg, mens Lunner har opdaget et vist talent for at udtrykke sig skriftligt og derfor samler penneveninder op på stribe.

Benny tror på skæbnen og den store kærlighed og drømmer trofast om barndomsveninden Celeste. Hvad den lille Feo med de mærkelige evner drømmer om, ved ingen, men det skulle være ganske vist, at hendes drømme kan få et folkevognsrugbrød til at svæve.

Popmusik og drømme
Benny, Johnny og Lunner er alle tre drømmere af Guds nåde. Lunners drømme er ganske vist ikke særlig romantiske - de går mest ud på noget med egen butik og ansatte, der kalder ham Hr. Lunnermand. (Reuter-kendere vil sikkert genkende ham som en figur, der er i nær familie med Ole Heidelberg fra Når snerlen blomstrer). Sammen med impresarioen Sammy er Lunner romanens komiske højdepunkt, mens både Benny, Johnny og Feo står for det vemodige, romantiske og magiske, der på trods af mange meget morsomme scener er kernen i Johnny & the Hurrycanes.
 
Strengt taget bliver der ikke spillet meget musik i romanen. Slet ikke, når man tager i betragtning, at den skal forestille sig at handle om et orkester. I stedet er romanen i sig selv skrevet på de drømme, som popmusik er skabt af: kærlighed, magi , at det er muligt at nå stjernerne. Johnny & the Hurrycanes er en fortælling, der kun kan foregå i rockmusikkens ungdom, hvor rockbands stadig måtte optræde på markeder og kabareter sammen med en særpræget blanding af tryllekunstnere, stærke mænd og fede kvinder. Dengang drømmen om at blive lige så stor som Elvis stadig var ny.

0
Din bedømmelse: Ingen