Søren Jessen vandt i år 2000 Bogforums debutantpris for romanen "Zambesi". Han er netop nu højaktuel med en ny roman, "Erindringer om fremtiden", hvor grænserne mellem fantasi og virkelighed bliver udforsket. Søren Jessen fortæller her om inspiration og forholdet mellem tekst og billeder.
Din roman beskæftiger sig med grænserne mellem fantasi og virkelighed. Kunne du forestille dig at skrive en helt igennem realistisk roman?
Nej, egentlig ikke. Det stof, jeg skriver på, stammer fra drømmenes verden, og ofte er begyndelsen til mine historier et billede. Som regel et billede af surrealistisk tilsnit, som for eksempel manden, der svæver få millimeter over jorden, kvinden, der krakelerer, eller manden, der kaster sit hjerte op.
Når man læser et handlingsreferat af din nye roman kommer man uværgerligt til at tænke på en anden århusiansk forfatter, Svend Åge Madsen. Hvad mener du selv om denne sammenligning?
Den kommer jo op hver gang, men egentlig føler jeg mig ikke direkte inspireret af Madsen og har ikke læst hans seneste bøger. Ikke fordi jeg ikke tør, men mere fordi jeg kigger andre steder hen for at få inspiration. Det er ikke det at få ideer, der er mit problem. Var det det, kunne jeg måske nok hente noget ved at læse Madsens bøger.
"Erindringer om fremtiden" indeholder desuden den grafiske fortælling "I kredsløb" på 47 ret humoristiske tegninger. Hvilke tanker har du gjort dig med dem?
Først og fremmest er fiktionen jo den, at den grafiske fortælling er lavet af en af bipersonerne i romanen. Nemlig af tegneren Åse Hertz. Jeg havde håbet på, at den grafiske fortælling kunne udkomme som en selvstændig bog, men det mente forlaget ikke var en god ide, og så blev den inkluderet i romanen i stedet for.
I den grafiske fortælling er der adskillige billeder, der kunne være blevet til tekst, men jeg har altså valgt at lave dem som tegninger, og egentlig kan den vel opfattes som et idekatalog. Der er i hvert fald flere af tegningerne, jeg godt kunne finde på at udfolde i tekst på et senere tidspunkt.
Som stor fan af Palle Nielsen har jeg forelsket mig i den form for stregtegning, og ideen med ”I kredsløb” var at lave nogle tegninger, der lå i kanten af romanens univers og udvidede det.
Du vandt Bogforums debutantpris i år 2000 for romanen "Zambesi". Hvad har det betydet for din forfatterkarriere?
For ”Zambesi” betød prisen ikke det store. Ikke salgsmæssigt i hvert fald. Og så vidt jeg har hørt, var det ikke prisen, der fik et fransk forlag til at udgive den dernede. Jeg tror egentlig først, det er nu, hvor min anden roman er kommet på gaden, at effekten af prisen viser sig. Der har været en meget stor forhåndsinteresse om ”Erindringer om fremtiden”, og adskillige af de journalister, der har været her for at lave et interview, har sagt, at det var på grund af prisen, at de kom.
For mig selv personligt har prisen givet selvtillid og en stor lyst til at fortsætte med at skrive den slags romaner.
Betragter du dig selv som børnebogsforfatter, voksenbogsforfatter eller illustrator?
Når folk spørger, hvad jeg laver, svarer jeg, at jeg er forfatter og tegner. Længere er den sådan set ikke.
Er der en bog, du har læst for nylig, der har betydet meget for dig?
Jeg er blevet ret interesseret i Rom og planlægger at tage derned på et arbejdsophold, hvis det er muligt, og i den forbindelse har jeg lige læst ”Fra Piazza del Popolo” af Vilhelm Bergsøe. En forrygende roman, som jeg er chokeret over er skrevet i 1866. Virkelig godt gået af ham Vilhelm.
Kommentarer