Jeg tænker i billeder og stemninger

Oprettet: 17.08.2010 - 10:39

Morten Kirkskov har skrevet en fantastisk roman 'Kapgang'. Den fortæller historien om den 13 årig dreng Martin, der mister sin mor, da hun i løbet af to dage bliver syg og dør. Drengen Martin kæmper for at få livet til at gå videre. Romanen er fortalt i en på samme tid trist, morsom og klog tone, hvilket giver en rigtig smuk læseoplevelse. Morten Kirkskov uddyber her, hvilke tanker han har gjort sig om romanen.

Martin overtager sin mors plads i familien efter hendes død, hvorfor gør han det og har han et valg?

MARTIN gør hvad han kan for at det hele skal forblive som det var før, så når moren ikke er der mere, drives han naturligt ind i hendes positioner og roller i familien. Han har vel et valg om ikke at gøre det, men hvad skulle han så gøre? - indse at hans mor er død og sørge? Det ville for ham være det samme som at kaste sig ud over en uendelig dyb afgrud, for han mærker instinktivt at ingen vil gribe ham, og det er der måske heller ikke nogen der på det tidspunkt er i stand til - så MARTIN må tilsidesætte sine egne behov (som han jo ikke er bevidst om) og gøre hvad han kan for at holde sammen på resten..

Din roman viser 70'erne med det seksuelle frisind som 60'erne havde efterladt dem i. Hvad betød det for en dreng som Martin?

Den seksuelle frigørelse, som ikke var en frigørelse i udelukkende positiv forstand, men en mode som skulle følges som enhver anden modedille, betyder for Martin at han pludselig er omgivet af voksne som har fået en slags frikort til at beskæftige sig med egne behov der måske længe har været lukket ned for - nemlig de seksuelle - OG selvfølgelig giver det ham selv en slags frihed og ensomhed til at gøre hvad han selv har lyst til.

Hvad betyder det for Martin at han vokser op i en lille by som Sdr. Omme?

Martin kender reglerne og er endda i stand til selv at håndhæve og overholde dem, når andre ikke gør det. Eller han forsøger på det. Der er en vis tryghed i den lille by. Hvis man laver tankeeksperimentet at Martin voksede op i en stor by, som København eller Aalborg og det samme skete for ham - at hans mor døde - ville det nok se anderledes ud. Og dog... Svært at sige. Alle kender ham i Sdr. Omme og han er bevidst om at han og hans famlie er en "kendt" familie - men det er jo næsten alle familier i sådan en by . I en større by ville deres historie måske forsvinde eller ikke udvikle sig på sammen måde.

Billeder fra 70'erne træder meget tydeligt frem når man læser din roman - tænker du meget i billeder når du skriver?

Jeg tænker i billeder og stemninger ja, og hvilke følelser det udstyrer karaktererne med. Men allermest tænker jeg på hændelserne, altså de enkelte situationer, de enkelte scener om man vil. De skal bevæge sig fra a til b - der skal være sket noget nyt når scenen er færdig. Billeder, som jo altså er billeder i hovedet på mig, eller i nogle tilfælde også fotos - sætter følelser igang hos mig, som så kaster en historie af sig - og det er den historie jeg bringer ind i fortællingen.

Hvorfor valgte du romanformen?

Det var ikke et valg. Det blev sådan. Det var mest oplagt med en historie med så mange karakterer, og spændende over så forholdsvis lang tid.

De drikker meget i romanen, hvad er det værste ved det?

Man drak meget i 70érne. Se en serie som Mad Men som handler om reklamebranchen i USA i 60érne - de drikker og ryger hele tiden - det gjorde man stadig i DK i 70érne (eller også begyndte man senere). Det er igen en tids-ting, som viser sig at være uheldig for især Martin´s bror, Jens. Og så har det jo den bivirkning at man ikke ser virkeligheden i øjnene - og på den konto overser og fortrænger hvad der reelt sker under huden.

Hvad giver konfirmationsfesten Martin?

Han får nok. Nu skal jeg jo ikke sige hvad han får ud af det, for det ligger ligesom i en fortsættelse af romanen. Men han får nok. Noget slutter, noget nyt begynder. Der kan have været tegn på i hans dagligdag efter moderens død at tingene ikke er som de skal være, men han lader som om de er, og det kan han måske ikke mere nu.

Martins far er naturligvis i chok efter sin kones pludselige død - men alligevel er det vanskeligt at forstå, hvordan han kan fritage sig selv fra at opdrage sine drenge?

Anders er magtesløs. Og hans mangel på opdragelse  handler ikke om at han ikke ved hvad der er godt for børnene, men at hans eget liv sejler så meget at han ikke aner hvad der er op og ned. Det han aldrig troede kunne ske, er sket, og al Anders´ sunde dømmekraft bliver sat ud af spillet og hans opmærksomhed ryger ind i de stærke følelser han selv har, og som han slet ikke er vant til at håndtere. Han mister sig selv, og må få sig selv bekræftet andre steder end hos børnene. Det kan være en meget naturlig sorg-reaktion, især hos mænd - at trøste sig.

5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 bedømmelser)