Jeg skal rejse rundt i mit konfirmationstøj resten af livet

Oprettet: 06.06.2017 - 12:21
Foto: Michael Kvium

Vi har talt med Søren Ulrik Thomsen om 80'erne: Om musikaliteten, skønheden og den eksistentielle alvor og den ramponerede storby som det sidste stykke natur.


Hvad har det betydet for dig som forfatter at være en del af den såkaldte 80er generation?

"Det er ikke enhver forfattergeneration der bliver en ’generation’ i kulturhistorisk forstand. For at det skal ske, må bruddet med den forgående generation gå hele vejen ned gennem kulturen og finde sted nærmest fra den ene dag til den anden. Det var dét, der skete i ’68, og stærkt medvirkende til at generationen blev så synlig og fik så stor indflydelse.

Og noget lignende skete i årene omkring 1978-80: Med det såkaldte ’vilde maleri’ genoptog billedkunstnerne maleriet, efter at det i perioden inden, som stod i konceptkunstens tegn, havde været helt udstødt. På universiteterne gjorde man op med marxismen og begyndte at interessere sig for ’de nye franske filosoffer’, og ovenpå den realistiske hverdagspoesi, som Torben Brostrøm døbte ’knækprosa’, prioriterede de unge digtere klassiske poetiske dyder som det billedskabende, musikaliteten, skønheden og den eksistentielle alvor. Også med punkmusikken var der tale om, at det nye samtidig var en slags tilbagevenden, nemlig til den energi og primitivitet, der lå i den oprindelige rockmusik, men helt var gået tabt i de manierede, såkaldte ’supergrupper’, som var fulgt efter hippietiden. Og netop punkmusikken, her i landet ikke mindst Sort Sol, blev samlingspunkt for alle egne af de forskellige firsermiljøer.

Efter firsergenerationen er der jo debuteret en strøm af virkelig gode forfattere, hvis værker er på højeste litterære kvalitetsniveau. Så når ingen af disse kuld, så vidt jeg kan se, er blevet generationer i kulturhistorisk forstand, skyldes det bestemt ikke mangel på talent, men simpelthen, at de ikke har haft den let aflæselige tydelighed, som giver gennemslagskraften i medierne og opnås, når man er en del af et hold, der pludselig sætter en ny dagorden og har klare fællestræk både i henseende til, hvad man er imod, og hvor man gerne vil hen.

Man kan tale om forskellige generationsskæbner. Fordelen ved at være en del af en generation som 68’erne eller Firserne, er det massive gennembrud - og ulempen er, at man altid vil blive identificeret med den kultur, man var en del af i nogle ganske få år. Se bare på dette interview! Jeg skal rejse rundt i mit konfirmationstøj resten af livet. Ulempen ved at debutere uden at være del af en sådan synlig generation er, at det tager meget længere tid for den enkelte forfatter at blive etableret på den litterære scene, men fordelen er, at når han eller hun så er slået igennem, vil vedkommendes værker til gengæld – også fremover - blive læst som et individuelt forfatterskab fremfor som eksempler på et tidsfænomen."  

 

Hvad betød 80erne og stemningen dengang for dine værker fra det årti?  

"Som jeg har skrevet, så arver unge mennesker altid et jakkesæt fra den foregående generation, men dette sæt tøj passer bare aldrig. Der vil altid være en lille gruppe af unge mennesker, som skal udtrykke nogle nye erfaringer, som kun de kan formulere. I min tid drejede det sig vel ikke mindst om at nærme sig de eksistentielle grundvilkår, som marxisterne anså det for reaktionært at beskæftige sig med, fordi der i denne beskæftigelse lå en påstand om, at de var uafhængige af samfundsmæssige forhold og derfor heller ikke kunne gøres til genstand for politik.     

Så bevidst tænkte jeg det naturligvis ikke den gang, da handlede det mere om, hvilke digte, hvilken billedkunst, hvilken musik, der optog mig og hvilken, der kedede mig eller gik mig på nerverne, og hvad det sidste angår, taler jeg om datidens moraliserende venstrefløjskunst, som fyldte umådeligt meget. Så når jeg i 1977 sad på mit klubværelse og læste Ole Sarvig og hørte 'Trans Europe Express' med Kraftwerk, troede jeg sådan set, at jeg var den eneste med de interesser, men da jeg så mødte mine generationskammerater til Poul Borums seminar for Hvedekorn-debutanter, viste det sig, at de var optagede af nøjagtig det samme. Et fænomen som tidsånd er meget mærkeligt, fordi det på én gang er ugribeligt og allestedsnærværende. "  

 

Hvad var der særligt ved den stemning i byen, som du beskriver i City Slang?

"Hvor den foregående generation med hippierne og den politiske del af ungdomsoprøret havde dyrket naturen og dæmoniseret storbyen som indbegrebet af den fremmegørende og forurenende kapitalisme, blev den til gengæld ikon for Firserne. For på en måde var den uoverskuelige, ramponerede og nedslidte storby faktisk det sidste stykke natur i betydningen: Noget utæmmet, noget labyrintisk, man kunne fortabe sig i, men ikke helt beherske, mens resten af landet blev et mere og mere gennemkultiveret parcelhuslandskab."

 


Søren Ulrik Thomsen i Paris. Foto: Jacob Engelbrecht


Hvordan har byen forandret sig fra 80erne og til i dag?

"Arbejderklassen er blevet fordrevet fra København, som nu er én stor monokulturel fæstning for den højere middelklasse. Og i takt med værdistigningerne og istandsættelsen af den gamle boligmasse har byen mistet sin anarkistiske side. Og så har Jokum Rohde, som jeg har lavet fotobogen 'København Con Amore' sammen med, meget præcist diagnosticeret udviklingen ved at påpege, at hvor byen førhen var et arbejds- og bofælleskab er den nu en scene for fritid, forbrug og events. Dermed følger København desværre samme udvikling som de øvrige europæiske storbyer, hvor kun de allermest velhavende har råd til at bo, og hvis historiske bykerner tømmes for hverdagsliv. I stedet bliver byerne til scener for en endeløs strøm af events og til en slags temaparker, f.eks. temaparken ’Paris’, der ikke kun lever af sine majestætiske bygninger men også af henvisningen til et forsvundet folkeliv."

Hvilken forskel er der på at skrive lyrik i 80erne kontra i dag?

"Hvordan det er for nutidens unge digtere, skal jeg ikke kunne sige. Men for enhver kunstner, der har været en del af en generation, vil der altid komme et tidspunkt, hvor det fælles anliggende glider i baggrunden, mens ens eget, personlige projekt bliver det vigtigste. Og for mit vedkommende har det tidspunkt for længst indfundet sig. Så nu handler det udelukkende om at skrive de tekster, som netop jeg har i mig."

Hvilke forfattere følte du dig mest beslægtet med i 80erne?

"På trods af at vi langt fra var ens, følte jeg mig da på forskellig vis beslægtet med de fleste af mine generationskammerater, som hver især formulerede forskellige aspekter af noget fælles: F. P. Jacs livsbesyngelse, Bo Green Jensens melankolske tidskarakteristik, Pia Tafdrups kropspoesi, Henrik S. Holcks panteistiske mystik, Merete Torps dødsbevidsthed, Strunges højspændte billedyngel, Klaus Lynggaards fandenivoldske rock ’n’ roll, Torsten S. Høegs sproglige legesyge.. o. s. v., o. s. v. "

Hvad er dit yndlingsværk i dansk litteratur fra 80-erne?

"Jeg har ikke lyst til at fremhæve et værk af en enkelt af mine generationskammerater, men lade mig fremhæve en bog af en ældre kollega, nemlig Klaus Høecks 'Winterreise'. Klaus Høecks poesi kom til at betyde umådeligt meget for mig, fordi den takket være sin radikale formalisme kunne tillade sig at lukke romantikken, symbolismen og skønhedsdyrkelsen ind ad bagdøren. Og dermed opnåede en fascinerende spænding mellem den store patos og de cool systemer. "

Hvad er den mest 80’er-agtige genstand du kan tænke på? 

"Helt personligt må det være min blå læderjakke, som jeg købte i Paris i 1978 og for længst har mistet."

Hvad er det mest 80’er-agtige udtryk du kan tænke på? 

"For nogle år siden hørte jeg en yngre digter gør nar af udtrykket ’grundvilkår’, som jeg jo også bruger i dette interview og for mig nok har været et de vigtigste begreber, men som han tydeligvis var dødtræt af."

Savner du noget fra 80’erne og i så fald hvad savner du mest?

"Jeg savner at købe billet til 1 koncert og så gå og glæde mig til dén, modsat i dag, hvor enhver kulturbegivenhed er del af monstrøse festivals med 800 optrædende på 27 scener fordelt over tre uger. Jeg mister appetitten, allerede inden jeg når at åbne de dér festivalprogrammer på tykkelse med koranen."

Er der noget du ikke savner fra 80-erne?

"At folk døde af aids."

 

Foto: Michael Kvium

0
Din bedømmelse: Ingen