Jeg leder efter 'ondskabens gåde'. Interview med Gretelise Holm

Oprettet: 30.12.2005 - 19:05

... som også er menneskesindets gåde.

Gretelise Holm, du benytter dig meget af krimigenren, er der ganske særlige elementer i denne genre, du mener kan belyse noget særligt/generelt i dit forfatterskab?

Kriminalromaner beskæftiger sig med ondskabens gåde, og det vil sige menneskesindets gåde.

Al god litteratur beskæftiger sig med menneskesindets gåde, og derfor er det egentligt kunstigt at skelne mellem 'rigtig' litteratur og kriminallitteratur, synes jeg. I krimien bruger man blot ondskaben som den litterære indfaldsvinkel. Udgangsdpunktet i krimien er den ultimative ondskab: At tage et andet menneskes eneste liv. Opklaringen af mordgåden bliver så den motor, som driver læseren gennem bogen.

Men man kan ikke køre på en motor alene. Der skal også være karosseri, hjul, sæder og gerne alskens raffineret udstyr. Romanen skal have krop, sjæl og gode tekniske detaljer. Som al anden litteratur skal også krimien handle om livet på en sådan måde, at både forfatteren og læserne bliver en smule klogere på sig selv og verden.

Jeg har altid selv været passioneret læser af kriminalromaner, fordi jeg kan lide historier med indbygget spændings-motor, som får siderne til at vende sig selv. Men derudover vil jeg også gerne have det solide karosseri: En god historie, som i bedste fald rykker lidt på min indsigt og mine fordomme.

Dét, jeg ønsker mig som læser, vil jeg selvsagt gerne levere som forfatter. Derfor har jeg valgt at skrive kriminalromaner. Min ambition er – med ondskaben som udgangspunkt – at fortælle en god historie om mennesker. Historien må meget gerne rykke på fordommene, ikke mindst mine egne. Journalister (og jeg har været journalist i mere end 40 år) bruger uafladeligt udtrykket 'en god historie'. En god historie handler om mennesker, skaber identifikation, indeholder spænding og dramatik og åbner op for både forstand og følelser hos lytteren eller læseren.

Krimigenren er for mig at se den mest velegnede til at opfylde alle disse krav til en god historie. Måske er det derfor, vi er en del journalister, som har valgt at skrive spændingsromaner. Vi vil nemlig gerne underholde og gøre det til en lyst at læse – samtidig med, at vi fortæller historien. Det er vores ønske at skabe underholdning med mening i. Nogle krimiforfattere gør meget ud af at beskrive selve forbrydelsen, andre dvæler overvejende ved opklaringsarbejdet eller ved detektivens personlige forhold. For mig er forbrydelsens motiv det mest interessante. I mine romaner vil jeg gerne undersøge de individuelt psykologiske, sociale, kulturelle eller politiske mekanismer, som danner baggrund for den ultimative ondskab; drabet.
Jeg leder med andre ord efter ondskabens gåde, som også er menneskesindets gåde.

Siger begrebet 'femikrimi' dig noget?

Jeg har generelt været lidt skeptisk over for den betegnelse.

Når mænd skriver bøger, kalder man det litteratur, men når kvinder skriver, kalder man det kvindelitteratur. Og nu har vi altså krimier (af mænd) og femikrimier.Jeg har ikke kunnet se nogen grund til at skelne på den måde og gøre halvdelen af befolkningen (kvinderne) til en slags afvigere fra det normale=at være mand.

Alligevel er jeg begyndt at affinde mig med betegnelsen femikrimi. Det skyldes ikke mindst at jeg for nylig gik ud til et heldagsseminar på Universitetet, som handlede om femikrimien. Og endda hørte et foredrag om mit eget forfatterskab, som en stud. mag. skriver speciale om. Nu kan jeg forstå betegnelsen femikrimi som et redskab for litteraterne, og som sådan gav det egentlig god menining, syntes jeg.
Femikrimier definerer de ud fra 11 kriterier, som det vil være for omfattende at redegøre for. Men det er i store træk noget med, at femikrimier er skrevet af kvinder, handler om kvinder og har nogle kønspolitiske pointer.

Du er som tidligere nævnt oprindeligt journalist, og det har haft indflydelse på dit forfatterskab - er det bl.a. herfra dit sociale engagement (du skriver om flygtninge, korruption, hekse/'kvinder i knibe' ...) kommer?

Jeg har været journalist siden jeg var 17 år, og dét at være journalist og være kritisk optaget af, hvad der foregår i samfundet er helt klart en integreret del af min personlighed. Mit sociale engagement udspringer desuden af min opvækst i et fattigt landarbejderhjem med otte børn.

Før jeg blev heltidsforfatter, var jeg journalist på Politiken i 12 år. Her skrev jeg blandt andet om kriminal- og retspolitik. Den indsigt, som de år gav mig, har rent teknisk gjort det lettere for mig at skrive krimier. Jeg ved, hvordan politi og domstole arbejder. Jeg har også skrevet mange sociale reportager og kvindepolitiske indlæg, ligesom jeg har været redaktør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift: 'Kvinden og Samfundet'. Jeg har generelt i mit journalistiske arbejde og mit samlede forfatterskab været optaget af emner omkring fred, social retfærdighed og kvinders ligestilling. Optagetheden af disse spørgsmål har jeg taget med mig over i krimierne.

Du har skrevet debatbøger, krimi'er - for unge og for voksne - hvad/hvem skriver du for?

Krimierne, som jeg skriver nu, er helt klart for voksne.

Børne og ungdoms-bøgerne fulgte i høj grad mine egne børns aldre. Man skal næsten have børn og unge omkring sig for at kunne skrive bøger for dem, for børne- og ungdomskulturen ændrer sig så hurtigt. I mine ungdomsbøger fra 90'erne forekommer der således ikke en eneste mobiltelefon...

Har du 'noget særligt' med hekse....?

Ja, for det ser ud som om alle samfund til alle tider har brug for hekse, som kan få skylden for alskens dårligdom. Heksene fungerer som syndebukke og forener alle os ordentlige mennesker i forarget - om ikke forfærdet - afstandtagen og kamp mod dem. Dog er der kun hekse i tre af mine godt 30 bøger.

Jeg har for mange år siden skrevet en historiebog for unge om den autentiske sag mod Maren Splids, der blev brændt som heks i Ribe i 1641. Noget af det stof genbruger jeg i Robinsonmordene, hvor min hovedperson, Karin Sommer, skriver bog om heksejagtens væsen. Et helt særligt forhold til hekse fik jeg de fem år, jeg boede i Zimbabwe, Afrika (1993-98). Her er hekses eksistens slet ikke noget, man diskuterer. Alle mennesker véd nemlig, at der findes hekse, som er ansvarlige for død og ulykker. Derfor er det naturligt, at hekse spiller en rolle i min første spændingsroman for voksne, 'Mercedes-Benz Syndromet', som foregår i det sydlige Afrika.

 

0
Din bedømmelse: Ingen