Inspiration til læselystne science fiction- og fantasylæsere

Oprettet: 15.08.2003 - 10:00

Inspiration til læselystne science fiction- og fantasy læsereaf bibliotekar Sofie Fredborg

Det er blevet meget nemmere at finde bogtips for science fiction- og fantasylæsere. Sofie Fredborg, der står bag Krimisiden har nu lanceret www.scifisiden.dk, der er en sand guldgrube at dykke ned i. Litteratursiden har bedt hende fortælle om siden.


Nogle af Litteratursidens læsere vil muligvis kende mig fra Krimisidens redaktion (det der tidligere var Sofies Krimiside). Jeg er vild med krimier, men der er også en anden genre som jeg altid har haft en forkærlighed for, nemlig den fantastiske litteratur. Faktisk er den bog jeg har læst flest gange ikke en krimi, men derimod fantasytrilogien Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien. Det er jeg jo ikke ligefrem ene om, men det er altså også en skøn roman-trilogi !

Krimisidens søster: www.scifisiden.dk
I Krimisidens redaktion er jeg ikke den eneste der har en passion for fantastisk litteratur. Vi er hele tre scifilæsende redaktører. Derfor lancerede vi i foråret 2003 Krimisidens søster: www.scifisiden.dk. Dens layout og struktur er opbygget over samme skabelon som Krimisiden. Jeg håber at nogle af jer litteraturlæsere har lyst til at kigge inden om på et eller andet tidspunkt !

Jeg har ofte mødt mennesker der står helt af over for denne genre, ”for urealistisk” er kommentaren. Det har jeg altid haft lidt svært ved at forstå. God fantastisk litteratur handler jo om os selv, selvom det sker i en fantastisk verden. Det er ikke skrevet for mennesker i fremtiden, det er skrevet for os, her i nutiden.

Fantastisk litteratur, også kaldet science fiction og fantasy eller scifi-litteratur, er for mig litteratur på linie med al anden litteratur. Der er scifi der diskuterer fundamentale, tidstypiske, eller andre vigtige problemstillinger, scifi der provokerer, scifi der fortæller ”den gode historie”, scifi der får os til at græde, grine, gyse og alt det god litteratur kan. Der er selvfølgelig også kedelig scifi, fortænkt scifi, scifi der er skrevet mere med et bestemt mål i sigte end det at skrive god litteratur eller fortælle en god historie.

Forskellen mellem science fiction og fantasy
Men scifi-litteraturen indeholder altid noget som ikke kan lade sig gøre (lige nu og her i hvert fald). Normalt deler man genren op i science fiction, hvor det der ikke kan lade sig gøre er forklaret på videnskabelig vis (om det har virkelig grund i videnskaben betyder knap så meget) og derfor ikke er ”overnaturligt” og fantasy, der forklarer det, der ikke kan lade sig gøre via overnaturlige evner eller guddommelige kræfter. Der er meget flydende grænser mellem science fiction og fantasy.


Det urealistiske univers
Hvorfor kan scififorfatterne så ikke bare skrive deres historier i et realistisk univers i stedet for, når de nu henvender sig til os ”almindelige realistiske” mennesker ? Det er der sikkert uendelig mange grunde til. Her kommer et par stykker.

Menneske kontra maskine
Netop ved at fjerne os fra den ”realistiske verden” kan man nogle gange lettere diskutere eller undersøge vanskelige problemstillinger. Når Philip K. Dick f.eks. i sin kendte roman Drømmer androider om elektriske får? (det er den der er filmatiseret som Bladerunner), funderer over mennesket i forhold til maskinen (androiden), får han i en indlevende form fortalt en masse om sit syn på hvad det vil sige at være menneske. Det er der mange andre romaner der også handler om, men Dicks ”Hvad nu hvis maskiner blev så udviklede at man næsten ikke kunne kende forskel” giver en ekstra dimension til denne diskussion.

En nærliggende vanskelig problemstilling tager Inge Eriksen fat på i sin roman Den Japanske millionær, hvor hun gennem sin ”hvad nu hvis” historie prøver at vise at mennesket er mere end krop og hjerne, at vi har det forfatteren kalder ”en rest”. Jeg er temmelig sikker på at hun med vilje ikke kalder det en sjæl, men det er en interessant roman, hvis man er i gang med at undersøge eller diskutere dette område.

Behandler sårbare problemstillinger
Scifi-litteratur kan også være med til at anskueliggøre eller ”behandle” sårbare problemer, som ellers ville komme så tæt på at vi lukkede af for dem. F.eks. er Bjarne Reuters skønne roman Shamran en gribende fortælling om døden og det at dø. Ursula Le Guins trilogi om Troldmanden Gæt (Troldmanden fra Jordhavet), er faktisk også (næsten :-) en slags lærebog i Jungs psykologiske teorier. I den første roman bliver Gæt f.eks. forfulgt af en mystisk og uhyggelig skygge der ligner Gæt selv på en prik, men er ond. Først da Gæt tør konfrontere skyggen (og derved se sit mørke selv i øjnene) kan han få magt over det.

Sætter spørgsmålstegn ved samfundet
Science fiction er også tit brugt til at sætte spørgsmålstegn ved hvad det er for et samfund vi skaber. Her er det igen muligheden for at sige ”Hvad nu hvis”, der gør at man kan sætte ting på spidsen og vise problemerne mere tydeligt. De fleste kender nok George Orwells 1984, hvor vi får et skræmmende billede af et overvågningssamfund. En anden lidt nyere roman jeg gerne vil anbefale er Jeff Noons roman Vurt, som handler om hvordan ”Virkeligheden” i fremtiden, kan blive et meget relativt begreb.

Men god scifi-litteratur er også mere og andet end ”at sætte ting under debat”. Måske netop fordi scifi-litteraturen har fået lov til at leve et forholdsvis sundt og ukompliceret ”genreliv” er der her stopfyldt med gode historier og oplevelser. Det er ikke for ingenting, at Harry Potter bøgerne er blevet så populære. Da det ikke er nødvendigt at anbefale Harry Potter, vil jeg gerne anbefale en anden rigtig god historie, der burde få lige så meget opmærksomhed som Potter. Nemlig Philip Pullmans spændende historie om forældreløse Lyra i et alternativt Oxford. Bind 1 hedder Det gyldne kompas. Se det er en god historie – god læselyst :-)

Kig ind på www.scifisiden.dk
Besøg også www.krimisiden.dk

Læs temaartiklerne Science fiction

Og tag et kig på litteraturlisten om:
Science fiction & fantasy
 

0
Din bedømmelse: Ingen