Igen og igen, for læseren. Interview med Jussi Adler-Olsen

Oprettet: 11.09.2008 - 18:06

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen

Hvorfor blev du forfatter, når du kunne være blevet læge?
 
Som søn af en far, der elskede at skrabe viden til sig og blev cand. med., cand. theol. og cand. mag. og uddannet dirigent og tillige bestsellerforfatter, og med en mor, der tog studentereksamen på 1 år og først 30 år senere fik en lærereksamen, fik vi børn allerede fra starten indkodet et afslappet forhold til valg af metier.
I vores hjem var musik og skrivekunst og traditionel uddannelse blot en række af muligheder for at tilegne sig kundskaber og ikke bare et spørgsmål om valg af livsstilling.

Det var selvfølgelig naturligt, at jeg, der boede hele min barndom op og ned ad en konsultationsstue og senere på flere hospitaler med lægegerningen helt tæt på, også startede på medicinstudiet.
Men da det gik op for mig, at jeg ligesom en lærer, der hele sit liv arbejder inden for undervisningssektoren, ville få et liv, der altid kom til at handle om det samme, om sygdom og hele bureaukratiet omkring dette, valgte jeg udramatisk at prøve mine eventuelle evner af på nye græsgange.

Siden har jeg været i gang med mange krævende ting og løst opgaverne. Hvert arbejdsområde har været en uddannelse i sig selv, og det har moret mig.
Men efterhånden voksede et nyt ønske om at finde et varig ståsted med følgende forudsætninger: Arbejdstiden skulle være fleksibel og frivillig, jobbet skulle indeholde opgaver, der hver især blev et studie i sig selv og som kunne afsluttes på max. et par år, så jeg hele tiden blev udfordret. Det skulle være et arbejde, hvor man ikke faldt for aldersgrænser, og hvor man kunne arbejde, lige meget hvor man end opholdt sig.
Ikke mange jobs som forfatterens opfylder disse krav. Jeg vidste tidligt, at jeg kunne skrive, det fortalte diverse skrivekonkurrencer og et par vidunderlige dansklærere mig, men det var først, da jeg selv blev forlægger, at jeg for alvor blev klar over, hvilke bøger, jeg synes, der manglede at blive skrevet.

Hvorfor skriver du så thrillere - hvor henter du inspiration og hvad interesserer dig som emne/tema? 
 
Netop thrillergenren giver en mulighed for at bevæge sig i alle tidsaldre, med alle fortællersynsvinkler og rundt om alle temaer. Da politik, hemmeligheder og menneskets mørke sider samtidig interesserer mig dybt, og da disse tre elementer kan få et utroligt skæbnesvangert og spændende udfald, når de bliver blandet sammen, hvilket de ofte gør i thrilleren, var genren oplagt.
Hertil kommer, at der med denne genre kunne være mulighed for at blive udgivet i andre lande, så man kunne leve af sit arbejde.
Endelig kommer der ofte nogle fantastisk inciterende film ud af thrillers eller spændingshistorier, der er beslægtet med disse: Sjakalen, Greven af Monte Christo, Ørneborgen, Den grønne Mil – en endeløs række af gode bøger, der også blev til gode film.
Som filmuddannet med tusinder af film på nethinden, så jeg det som en kærkommen og forhåbentlig ikke helt umulig sideeffekt..
 
Inspirationen for mig kommer altid af det ufortalte: Hvordan kan det være, at man pludselig får effektive psykofarmaka i midten af halvtredserne og hvem blev de først afprøvet på?
Hvad kan der ske, når en nyvalgt præsident i USA totalt mister sin ellers så gode dømmekraft umiddelbart før sin indsættelse?
Hvordan vil fem års ophold i et trykkammer med stigende tryk kunne påvirke en? Måske oven i købet en kvinde, der ikke ved, hvorfor hun holdes indespærret dér?

Det er spørgsmål som dem, der tirrer mig, og samtidig opfordrer de til et researcharbejde, der måske aldrig er gjort før. Hver roman bliver sit lille studie.

Aktuelle emner, eller emner, der sandsynligvis vil blive aktuelle i en nær fremtid, interesserer mig mest. Og er det almindelige mennesker, og gerne særegne og viljestærke kvinder, der udsættes for små katastrofer, der uundgåeligt spidser til mod uoverskuelige konsekvenser for såvel dem selv som mange andre, så er setup’et perfekt for mig.

Inspiration er såmænd oftest bare et udslag af vågne øjne og hårdt arbejde. Litteraturens muser er ikke så gavmilde med pludselige, geniale indfald, som mange måske tror.

Hvorfor ligger du først nu på bestsellerlisten i Danmark - du er indtil i år blevet læst mere i udlandet end i Danmark?

Det er en myte, at jeg først er kommet på bestsellerlisten i Danmark nu. Alle mine romaner har i samtlige lande været på bestsellerlisterne på et eller andet tidspunkt (på nær i Finland), og også i Danmark.
Naturligvis bliver salgstallene højere i et folkerigt marked som Spanien med tilhørende spansktalende Sydamerika eller i lille Holland med sine 15 millioner indbyggere, men jeg har bestemt aldrig været utilfreds med mine salgstal i Danmark, som det gengives i visse interviews.

At "Fasandræberne" nu giver mig førstepladser og uafbrudte bestsellerplaceringer i månedsvis er selvsagt vidunderligt, ikke mindst fordi de trækker mine øvrige titler med.
Jeg har hele tiden troet på, at det kunne være et spørgsmål om tid, før gennembruddet kom. Når den helt rigtige blanding af danskhed og humor i en gennemtænkt og spændende intrige blev præsenteret for det danske publikum, så kunne det ske.
Med "Fasandræberne" fik garvede danske læsere øjnene op for mit forfatterskab, og kendskabet spredtes fra mund til mund. Det kombineret med et virkeligt dygtigt marketingsarbejde på Politiken har ført til, at jeg nu har fået et dansk publikum i tale, og hvad kan vel være mere inspirerende end at høre, at de ønsker, at jeg skal blive ved? Det er jo lige præcis det, alle forfattere higer efter. Det, der stimulerer lysten til at forsøge at gøre det igen - og igen – for læserens skyld.

Hvorfor vælger du en hovedperson som viceinspektør Carl Mørck?

Et menneske som Carl Mørck glimrer ved sin sammensætning af oprørskhed, stor erfaring og almen menneskelige trakasserier, og når en relativt ordinær mand som han bliver udsat for diverse uretfærdigheder, så kan vi alle sammen godte os over den oprigtige harme, som han er så fantastisk god til at give udtryk for.

Carl Mørck er en enspænder, der ikke behøver at gå kommandovejen, ikke gider at løse problemer, der er ligegyldige, og ikke standser op, når autoriteterne og myndighederne skriger det ind i hovedet på ham. Han er vores alle sammens indre oprør, der gaber op. Og så er han en dygtig efterforsker. En gave til forfatteren og forhåbentlig en dejlig følgesvend for læserne.

Og endelig spørger min mand, en inkarneret Jussi-Adler-Olsen-læser, hvornår den næste bog udkommer?
 
Serien Afdeling Q, skulle gerne afføde efterfølgere til "Kvinden i Buret" og "Fasandræberne" hvert år i en årrække.

Historier, der hver især adskiller sig fra de øvrige, hvor underbelyste samfundsemner og traditionelle thrillerelementer følges ad, og hvor de gennemgående hovedpersoner udvikler sig og skaber en sammenhængende basishistorie igennem hele romanforløbet.
I denne serie regner vi med at udkomme med næste bind allerede i maj måned 2009.

Herudover skriver jeg ind imellem på internationale thrillers, og fremover formodentlig fortrinsvis med danskrelaterede hovedpersoner.
Den næste i denne kategori kommer - om  guderne vil - i slutningen af 2009.
 

0
Din bedømmelse: Ingen