I selskab med gnuer og fede mennesker

Oprettet: 28.02.2003 - 11:47

I selskab med gnuer og fede mennesker- forfatteraften med Mads Brenøeaf Bibliotekar Gitte Nielsen, Århus Kommunes Biblioteker


Det er en almindelig mandag aften i udlånet på Hovedbiblioteket i Århus. En ung mand med en laset kuffert og lidt for store sko går og ser sig omkring. Ved nærmere øjesyn viser det sig at være forfatteren Mads Brenøe. Han har anlagt sig fuldskæg siden jeg har set billeder af ham sidst - men hestehalen er intakt. Det viser sig, at de store sko skyldes, at forfatteren har været så uheldig at brække en tå og derfor har brug for lidt ekstra plads.

Mads Brenøe er mødt op for at fortælle om sit forfatterskab - særligt om den sidste nye roman, "Bjerget", som udkom i 2001. Han har - som han siger - skrevet 25 bøger, men det er kun de 10 han har fået udgivet. Han skænker sig et glas rødvin, piller filteret af en cigaret (den første i rækken af mange), tænder den, og så er han klar til at læse op og tage imod spørgsmål fra salen. Skoene står ved siden af kufferten.

Et bjerg af en mand
Jens, hovedpersonen i "Bjerget", er en helt utrolig fed mand. Jens blev som barn fed fordi han blev mobbet, og mobbet fordi han var fed. I dag er han børsspekulant og mangemillionær, men stadig "et bjerg". Jens er dog ovenpå og sætter sig for at opsøge alle sine plageånder fra skoletiden og invitere dem til klassefest. Motivet er ukendt: Det er ikke hævn han ønsker, for han er meget tilgivende overfor de fortrædeligheder han har været udsat for i sin barndom. Og det er ikke småting, for: "De største forbrydelser, der bliver begået, sker i krige og i skolegårde", udtaler Mads Brenøe.

På spørgsmålet om hvorfor Jens er så fed, svarer Brenøe, at han har ønsket at lave et portræt af en mand, der føler sig anderledes alle andre, for det gør vi jo allesammen et eller andet sted. Han vil udfordre normaliteten og den politiske korrekthed og netop fedme er meget tydeligt for alle.

Den første del af romanen former sig, med Mads Brenøes ord, som en "Road-novel", hvor Jens tager på en odyssé eller dannelsesrejse rundt i Danmark for at finde sine gamle klassekammerater. Brenøe ville lave et Danmarksportræt og rejseromans-formen gav ham mulighed for at fortælle alle de små historier. Men samtidig gik det hen ad vejen også op for ham, at det ikke er rejsen som sådan, der giver fremdrift i historien. Det er følelser og konflikt, der gør det. Derfor gør Jens også holdt på sin tur rundt i landet ved Mikkel og Marinas kriseramte forhold. De er udadtil det perfekte par og har været det siden 7. klasse, men Marina har været Mikkel utro.

Småborgerlige provinshuller
"Hold da helt kæft ! Og mig, der troede, Ålborg var slem! For at komme til Tæppeland-Herning - ad de små veje, hvilket jeg selvfølgelig insisterede på (og Mikkel accepterede blindt) - skal man igennem en lille landsby, der hedder Haderup: Så er alt vist sagt. Haderup ! ... Tæppeland-Herning selv er simpelt hen det mest rædselsfulde, klaustrofobiske, grimme og afskyeligt forvoksede industrikvarter, jeg nogensinde har været i nærheden af !". Mads Brenøe læser op og salen af tilhørere får vist alle mindelser om gode gamle Onkel Danny. Tonefaldet og rytmen er den samme. Jeg sidder og føler mig en anelse ramt over bredsiden mod Danmarks små provinshuller - når man nu selv kommer fra sådan et ! Men, man skal nok ikke tage det for tungt, København går heller ikke ram forbi.

Af og til får jeg som tilhører svært ved at skelne imellem, hvornår det er Jens der snakker og hvornår det er Mads. Nu må man jo som bekendt aldrig forveksle en romanpersonens mening med forfatterens, men når snakken går på hovedstad contra provins er man nu ikke meget i tvivl om, at det også er forfatteren mening. Brenøe har i øvrigt selv et specielt forhold til sin hovedperson: "Nina, nu skal du høre en joke Jens kom med ... den er helt vildt god", har Mads præsteret glædesstrålende at fortælle sin kone, mens han var i gang med at skrive romanen. Salen griner, men sandheden er at Brenøe ikke skal skrive mere end 20-50 sider på en roman før hans vilje sidder i hovedpersonens lomme, og Brenøe ikke længere har indflydelse på forløbet.

Seancen er ved at være slut. Mads Brenøe har givet os fuld valuta for pengene og det er meget tydeligt, at han er ovenud tilfreds med sin nyeste bog, hvor han for første gang har begået et fuldfacetteret portræt af et menneske og leveret en bog "der ikke råber og skriger", men som er lykkedes til fulde.

Hvad var det så med de gnuer ... ?
Og så til aftenens sidste - og klassiske - spørgsmål: "Hvad arbejder du på nu ?". Brenøe kan afsløre at han ikke arbejder på andet for tiden end at spæne rundt efter sin 1 år gamle søn, Birk. Men han har så småt en ny roman i tankerne, og den skal handle om gnuer ! For "Gnuen er et utroligt overset dyr. Det er meget svært at finde noget litteratur om det, både i bøger og på Nettet. Hver gang der er en film i fjernsynet om emnet, er gnuen kun på i 4 minutter, så bliver den ædt af en løve !", slutter Mads Brenøe spøgefuldt af.

Lån Mads Brenøes bøger på

Læs anbefaling af "Bjerget" her.

0
Din bedømmelse: Ingen