I forundringsstolen - et portræt af lyrikeren Morten Søndergård

Oprettet: 02.04.2001 - 08:00

Af bibliotekar Jens Hjøllund

Fra generation til netværk
I forhold til det lyriske gennembrud for en ny formbevidst poesi som fandt sted i første halvdel af 1980´erne (Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge, Bo Green Jensen, Pia Tafdrup, m.fl.), giver det mening at tale om "firsergenerationen".

Når det gælder en karakteristik af 90´ernes unge lyrikere, er generationsbegrebet mere problematisk. Dels er det overblik og den distance som tiden skaber, endnu ikke til stede, dels er der tale om at mange nye tendenser og udtryksformer er til stede samtidig.

Tendensen i de seneste års poesi er forsigtigt blevet karakteriseret med udtryk som "ny åbenhed", "omverdensvendt", "mangedimensionalitet". Karakteristikker som på den ene side peger på en søgen ud over jegets og kroppens grænser mod tingene og omverdenen, og på den anden side som en dialog med videnskaben, filosofien og det metafysiske.

Som alternativ til ideen om en generation har lyrikeren og kritikeren Niels Lyngsø i stedet foreslået encyklopædien som tænkemåde og model for mangfoldigheden i 90´ernes poesi: "- en netværksagtig størrelse uden centrum, men med lokale forbindelser."

At netop Niels Lyngsø bruger encyklopædien som indfaldsvinkel til den nye poesi er ingen tilfældighed. Sammen med en anden af 90´ernes unge lyrikere, Morten Søndergård (f.1964), redigerede han Brøndums Encyklopædi (1994) hvis enkelte leksikonopslag, skrevet af kunstnere og kulturpersonligheder, udgør små afrundede helheder, men også henviser til hinanden på kryds og tværs.

At encyklopædiens kombination af orden og kaotisk mangfoldighed også er udtryk for et mere grundlæggende syn på virkeligheden har Morten Søndergård givet udtryk for i et interview:

"Jeg tror ikke bare, at verden er gået i stykker, og så er der ikke mere at stille op. Jeg tror, at alle de stumper, som den nu befinder sig i, kan bruges til noget: At de kan give sig til at henvise til hinanden og danne lokale betydninger, og former for mening."

Spændvidden i Morten Søndergårds eget forfatterskab er udtryk for en lignende encyklopædisk udforskning af verden og af genrerne. Ud over digte, lyrisk kortprosa og en enkelt roman har han arbejdet med musik og lyd og fungeret som tidsskriftredaktør (Hieroglyf og Øverste Kirurgiske) og oversætter.

Sahara i mine hænder
Morten Søndergårds debutdigtsamling Sahara i mine hænder fra 1992 består af korte, ofte titelløse digte som søgende og udforskende forsøger at orientere sig i det uendelige og kaotiske, som virkeligheden er.

Verden er ikke blot en subjektiv "forestilling i bevidstheden", men til stede som et virvar af konkrete ting og genstande der kalder på jegets forsøg på at beskrive og begribe dem i alle deres individuelle og sanselige former. Tingene rummer en viden som digtenes "forvandlingsbilleder" i deres kombination af næste surrealistiske billeder, drømmefragmenter og respekt for de ydre kendsgerninger forsøger at komme på sporet af: "Skønhed er et løfte fra tingene/ om et glimt af deres mangfoldige ordener."

Skønheden, det uforudsigelige, drømmesynerne åbner en sprække i det tilsyneladende velkendte, hvor nye relationer mellem jeget og verden glimtvis kommer til syne "og trækker tingenes slidte etui af som en hinde."

Er verdens foranderlighed og myldrende mangfoldighed den ene pol i Morten Søndergårds digte, udgøres den anden pol af en søgen efter orden og struktur. Denne dobbelthed afspejles helt ud i titlen på den efterfølgende samling Ild og tal fra 1994.

Ild og tal
Ilden er det irrationelle, uforudsigelige og kaotiske, mens tallet repræsenterer rationaliteten og videnskabens kølige logik og søgen efter orden. I digtene foregår der en stadig dialog mellem disse to kræfter der ikke betragtes som hinandens modsætninger, men tværtimod som hinandens forudsætning med jeget selv balancerende i skæringspunktet som "den utydelige grænse/ mellem kaos og orden."

I det afsluttende digt "Solturbinen" opsummeres bogens temaer og motiver i et langt, slynget forløb der bevæger sig fra det personlige og individuelle til det kosmiske og almene:

Det er solturbinen der drejer i kødet,
det er det overflødige
der synger i blodet.
Og inde i lyset
findes et mørke
der omfatter alle.

Bier dør sovende
Morten Søndergårds lyriske hovedværk og gennembrud er Bier dør sovende fra 1998. I forhold til de to foregående samlinger er der tale om lange, arabesk-lignende digte der er friere, mere associerende i deres form. Som tidligere indgår også her termer fra moderne naturvidenskab sammen med mytologiske og filosofiske figurer og begreber.

I deres "encyklopædiske" bestræbelse på at bringe mange forskellige videns- og erfaringsområder i dialog med hinanden inddrager digtene nu også det mere personlige og eksistentielle . Bl.a. spiller erindringen en stor rolle i teksterne. Respekten for kendsgerningerene og det konkrete er stadig til stede, men samtidig med plads til den helt hverdagsnære erfaring og smertelige bevidsthed om "dette eneste ene liv". Tiden, forgængeligheden - og dermed døden er konstant nærværende:

Du og jeg
kommer alligevel ud på et,
vi er tankernes mønstre
og skygger på psykens væg,
vi er uden fortolkning,
synkrone kald af navn
og fingerspidser
der løber langs en nakkelinje,
det er let
at lade sig forsvinde her
under tingenes sne,
afstødt hjernevæv,
foranstaltninger
af lys og skygge,
dødsdømte
i forstandens elektriske stol.

Selv om Morten Søndergårds digte med forkærlighed benytter sig af videnskabelige begreber, er de ikke udtryk for en forudfattet idé om hvordan virkeligheden er skruet sammen. Tværtimod sætter han sig - med en formulering fra Bier dør sovende - i "forundringsstolen" og forsøger ved hjælp af det særlige sprog som poesien er, at lytte sig ind til den stilhed og det mellemrum mellem ordene, hvor ny viden og hidtil ukendte sammenhænge dukker frem.

Han er en undersøger og en opdager, både i verden og i sproget.

Morten Søndergårds forfatterskab:
Sahara i mine hænder, (digte), 1992
Random Rooms, (sammen med Niels Lyngsø), (LP), 1992
Ild og tal, (digte), 1994
Ubestemmelsessteder, (prosadigte), 1996
Bier dør sovende, (digte), 1998
Hypoteser for to stemmer, (sammen med Thomas Thøfner), (prosa), 1998
Tingenes orden, (roman), 2000
Kompas, (CD), 2000

Morten Søndergård er desuden sammen med 9 andre af 90´ernes lyrikere portrætteret i filmen Digter, 2000.

BogWeb - 2. april 2001

0
Din bedømmelse: Ingen