Hykleri og Heksejagt: Om 'Frydenholm af Hans Scherfig

Oprettet: 01.08.2005 - 12:05

Af litteraturstuderende Martin Toft

I år har en stor dansk forfatter fødselsdag, men der ikke tale om ham fra Odense, så læs bare videre.

Hans Scherfig (1905-75) fylder 100 år, og det fejrer Arbejdermuseet i København fra 8. april til 20. juli med en fin udstilling af især forfatterens mindre kendte malerier og tegninger. Hvis man ikke når udstillingen i tide, kan man selv fejre Scherfig hjemme i lænestolen. Varm op med landskendte og hurtiglæste klassikere som Den forsvundne Fuldmægtig (1938) og Det forsømte Foraar (1940).

Det er super læsning, intet mindre, simpelthen.

Scherfig som forbryder
Hvis man interesser sig for årene under besættelsen, bør man forlænge hyldestlæsningen med Frydenholm (1962). Her er tale om besættelsesromanen par excellence – en vaskeægte samtidsroman på cirka 450 oplysende og underholdende sider.

Alt er på plads - lige fra de mindste detaljer såsom datidens madretter og drikkevarer til de store politiske og kulturelle sammenhænge. Det hele er fordrejet i en satire, hvor alt er på grænsen til det genkendelige. Statsminister Stauning omtales eksempelvis konsekvent som ”den faderlige statsminister”, hvilket fortæller alt om Scherfigs indstilling til denne autoritet.

Frydenholm kan sagtens læses alenestående, selvom den egentlig hænger sammen med Idealisterne (1944), der først udkom i det neutrale Sverige, fordi den faldt for censuren under besættelsen. Idealisterne er til dels skrevet i Vestre Fængsel, hvor Scherfig og andre kommunister blev interneret under krigen med velvillig assistance fra de danske myndigheder. Netop Vestre Fængsel har en helt central rolle i ”Frydenholm”, som detaljeret gennemgår de urimeligheder, der overgik de danske kommunister i og under fængslingen.

Når man læser ”Frydenholm”, er man sjældent i tvivl om Scherfigs sympatier. Hele sin voksne tilværelse var han medlem af DKP, men kærligheden til den røde fane spolerer på ingen måde de litterære gevinster i ”Frydenholm”. Romanen går encyklopædisk til værks; den giver et omfattende politisk, socialt og kulturelt portræt af Danmark i perioden 9. april 1940 til 5. maj 1945. Hvis man ikke kender sin Danmarkshistorie, lærer man den i hvert fald hos Scherfig.

Celle i Vestre Fængsel fra www.louisferdiandceline.free.frSamarbejdet med tyskerne
”Frydenholm” starter i et krimiplot, men spændingen flyder hurtigt ud i en beskrivelse af den fiktive landsby, Frydenholm, hvor vi følger dagligdagen under besættelsen med fattigdom, arbejdsløshed, rationeringer og frygtindgydende frostgrader, vinter efter vinter.

Der er bageren, præsten, doktoren, den lokale særlig, storbonden, den gamle kælling, arbejderne osv. De individuelle nuancer går aldrig tabt i politiske dogmer; underspillet optegner og indrammer Scherfig de lokale forhold med stor præcision og komik. Med udgangspunkt i landsbylivet viser forfatteren subtilt, hvordan den tyske besættelse påvirker befolkningen forskelligt. Nogen lider økonomisk nød, andre besættes af angst, mens en tredje gruppe velvilligt modtager Hitlers diktater gennem radioen.

Mange er dog skeptiske overfor tyskerne, men få markerer sig med en direkte afvisende holdning. Kongen og politikerne opfordrer direkte til samarbejde og socialt samvær med tyskerne, og flere danskere tjener strålende på denne politik. Scherfig stiller især skarpt på, hvordan de danske myndigheder har meget travlt med at skaffe de danske kommunister af vejen.

Tyskerne beder om anholdelser af 50 centralt placerede kommunister, men det danske politi afhenter straks 400 rundt omkring i landet. Bare for en sikkerheds skyld. Hos Scherfig får samarbejdspolitikken momentvis karakter af regulær begejstring for de nazistiske uhyrligheder. Før tyskernes nederlag ved Stalingrad, planlægger man ligefrem fra politisk hånd, hvordan friske danskere kan få en bid af kagen, når det russiske territorium skal koloniseres. Her betyder samarbejde virkelig samarbejde.

I ”Frydenholm” får man et grundigt og spændende indblik i besættelsestiden; romanen er bl.a. fyldt med regulære citater fra radioen og aviserne. Vi kommer også med helt ind i de uhumske celler i Vestre Fængsel og i Horserød, hvor man internerer kommunisterne og bespiser dem med rådne kartofler, før nazisterne sender dem i koncentrationslejre.

Både fangerne og læseren må undre sig over de mange grundlovsbrud, som den danske regering tillader for at hjælpe tyskerne – hurtigt og effektivt. Først fængsler man ulovligt kommunistiske medlemmer af folketinget, og siden vedtager man i strid med grundloven en lov, der forbyder kommunisme. Det idiotiske postulat om en alliance mellem kommunisme og jødedom bliver underløbet i ”Frydenholm” af historier om almindelige danskere, som lider store private tab. Især historien om Martin Olsen er en regulær tragedie, og tyskerne er slet ikke alene om skyldsbyrden.

Dansk landbyidyl fra www.cultural-village.comHykleri og Heksejagt
I ”Frydenholm” bliver enhver myte om gud, konge og fædreland angrebet med stor komik. Ja, på flere måder lancerer Scherfig faktisk en gennemgribende kritik af forestillingen om ’danskhed’, som også har aktualitet i dag. Han skifter dygtigt mellem det individuelle og det politiske aspekt, og resultatet er en vidtfavnende roman, som aldrig bliver ensidigt.

Alligevel efterlader Scherfig ingen tvivl om sit ærinde: Behandlingen af de danske kommunister under krigen havde karakter af heksejagt. Den pointe vinder ekstra konsistens, når man følger, hvordan tyskernes nederlag motiverer et utroligt hykleri blandt pæne danske borgere. Med en forfinet litterær teknik udstiller Scherfig dobbeltmoralen, og her forstår man, hvorfor besættelsen stadig er et sprængfarligt emne i dansk sammenhæng.

Efter krigen var mange kommunister bitre, men hos Scherfig i ”Frydenholm” bliver vreden aldrig forvandlet til en lynchstemning. I et fremragende og enkelt sprog skriver Scherfig i stedet en subversiv satire, som på en overbevisende måde fanger gud, konge og fædrelandet med fingrene alt for langt nede i kagedåsen.

0
Din bedømmelse: Ingen