Af litteraturstuderende Henrik Torjusen.
Om 'En kort gennemgang af traktorens historie på Ukrainsk' af Marina Lewycka.
En stor del af vores identitet udgøres af de historier, vi kan fortælle om os selv. Hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi har oplevet, hvor vores rødder har groet. Selv en rugbrødsdansker som mig, kan dog hurtigt få problemer med at finde ud af, hvor ens rødder egentlig stammer fra. Nok er de fleste af mine rødder danske, men var der ikke noget med nogle norske aner, og hvad med den spanske soldat, der altid bliver nævnt,
når talen falder på det sorte hår og de brune øjne.
Ikke desto mindre kan det være svært at trænge ind i familiehistorien og endnu sværere at begribe (og acceptere) sandheden om den. Og det er ikke lettere, når historien begynder i en arbejdslejr i Tyskland under 2. verdenskrig, og strækker sig tilbage til en fortid i Ukraine i årene under Stalins terror i 1930’erne.
For her begynder historien i Marina Lewyckas (f. 1946) underfundige og besnærende roman En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk (2005, dansk 2006). Lewycka blev selv født i 1946 i en arbejdslejr i Tyskland, og romanens hovedperson, Nadezhda, deler skæbne med Marina Lewycka; hun bliver født på samme måde og har som Lewycka rødder i Ukraine.
I romanen udgiver Nadezhdas forældre, efter krigens afslutning, sig for at være polakker, og på grund af den falske nationalitet får de lov til at rejse til England. Hendes forældre slår sig ned i Peterborough, og da vi møder Nadezhda ca. halvtreds-tres år senere, er hun ansat som underviser i sociologi på universitetet i Cambridge. Hendes liv virker til at være godt; hun har en sød mand, en intelligent datter, og nok er hendes mor død for to år siden, og nok har hun ikke talt med sin søster siden da, eftersom de blev uenige om arven efter deres mor; men alt virker alligevel helt tilforladeligt. Men så vil hendes far giftes igen.
De rigtige emigranter
Hendes far er efterhånden blevet 84, tynd som en pind og plaget af gigt. Men han vil alligevel giftes med en barmfager, ukrainsk blondine på 36, der lige er blevet skilt fra sin ukrainske mand. Hun har dog tydeligvis flere mænd end fortællerens far, og virker i det hele taget meget suspekt.
Og Nadezhda er da heller ikke udpræget tilfreds. Hun genoptager kontakten til sin storesøster, Vera, og de går i gang med at forpurre deres fars gifteplaner. For ifølge dem er Valentina, den brystsvulmende blondine, kun ude efter deres fars penge, og vil kun giftes med ham for at få del i den vestlige velstand. Hun er med andre ord ikke en ægte emigrant, som Veras og Nadezhdas familie var det i sin tid.
En ægte emigrant er en politisk flygtning, i hvert fald i deres optik, og det er umoralsk at snyde systemet ved at gifte sig til et statsborgerskab. Ved siden af den moralske forargelse, vækker det også usikkerhed i Nadezhda - for hvad er deres egen baggrund egentlig? Hun har aldrig hørt detaljerne om tiden før deres ankomst til England, hun ved ikke noget om livet i Ukraine eller i arbejdslejren; men hun er stadig stolt over deres families flugt, hendes forældres mod og om tanken om hendes forældres kærlighed til hinanden, der varede i 60 år. Men er det nu også sandheden om fortiden?
Efter hendes mor er død, og hendes far nu er ved at forlade de sidste rester af deres gamle liv, begynder hun at indse, at hun måske ikke kender sin egen historie.
"Jeg sidder på bænken under æbletræet på kirkegården og forsøger at bringe orden i mine erindringer, men jo hårdere jeg forsøger at huske, jo mere bliver jeg forvirret over, hvad der er erindringer, og hvad der er historier." (En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk).
Og nu hvor Nadezhda bliver nødt til at overtage ansvaret for familien og til at tage ansvaret for sit eget liv, bliver hun nødt til for alvor at blive voksen. Hendes forhold til storesøsteren er i begyndelsen af fortællingen stadig bundet til rollen som den kontrære lillesøster, men det ændrer sig langsomt, og deres forhold bliver efterhånden mere og mere jævnbyrdigt.
Den virkelige historie
Men på trods af søstrenes anstrengelser, udvikler farens forhold til Valentina sig. De gifter sig, og hun flytter ind i hans hus i Peterborough sammen med sønnen Stanislav. Forholdet ændrer sig dog hurtigt, da hun snart finder ud af, hvor få penge han faktisk har. Han kan ikke købe en Rolls-Royce til hende, han har ikke råd til Stanislavs dyre uddannelse eller til hendes ekstravagante vaner. Så hun bliver rasende og begynder at ydmyge ham.
Sideløbende finder Nadezhda langsomt ud af den virkelige historie om hendes families liv i Ukraine, blandt andet gennem farens nedskrivning af traktorens historie, der kaster lys over udviklingen i Ukraine. Samtidig finder hun ud af, hvordan hendes mor blev fanget i Stalins spind af terror, da hendes far var en del af zarens hær. Og til Nadezhdas overraskelse og sorg, opdager hun, at hendes forældres ægteskab i virkeligheden var mere af praktisk art end skabt af kærlighed.
Og hun må erkende, at hendes mor gik ind i ægteskabet for at blive reddet fra Stalin; hendes far var dog forelsket hinsides alle idéer om traktorer. Det bliver snart værre, for jo mere hun lærer, jo flere ubehagelige sider opdager hun ved sin fader.
Eksempelvis var arbejdslejren ikke en fangelejr, men snarere en måde at undslippe det kommunistiske Sovjet ved at arbejde for det nazistiske Tyskland. Arbejdslejren var med til at holde industrien i gang, og hendes far, der er uddannet ingeniør, kunne hjælpe med til at forbedre produktionen. Men lejren var stadig en lejr, og mens de var indespærrede, blev hendes søster udsat for en eller anden form for overgreb, som hun dog ikke vil tale om med Nadezhda. Her møder hun en grænse. For, som hendes storesøster siger til hende, det er ikke alting, det nytter at få at vide.
Den rigtige måde at leve på
"Efter at de var ankommet til England i 1946, levede mine forældre som mønsterborgere. De overtrådte aldrig loven – ikke en eneste gang. De var for bange. [F. eks.] havde de store kvaler med at udfylde formularer, der var flertydigt formuleret: for hvad nu hvis de udfyldte den forkert?" (En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk).
Angsten for at falde udenfor er dog ikke noget Valentina er tynget af. Hun vil have de økonomiske muligheder, som hun mener tilkommer hende. Det er hendes ret at få en Rolls-Royce, det er hendes ret at servere færdigretter i stedet for hjemmelavet mad. For ifølge hende, er det kun bønder, der selv laver mad.
Valentina fremstår som et vrangbillede på Vesteuropa, men fordi hun passer så dårligt ind, bliver hun den udløsende faktor for Nadezhda. Hun kan ikke længere ignorere sin herkomst, hvis hun skal forstå Valentina, hvis hun skal forstå sin far og sin storesøster.
For Valentinas eksistens, følelsen af at hun er forkert og umoralsk, gør det nødvendigt for Nadezhda at finde sig selv.
Hun finder dog ikke alle svarene, for det er ikke alle historier, der findes svar på. For hvordan skaber man f.eks. et nyt liv efter tiden under Stalin, efter anden verdenskrig, efter livet i en arbejdslejr? Det er umuligt at svare på, men i slutningen af romanen befinder Nadezhda sig et nyt sted. Hun er ikke længere den vrængende, kontrære lillesøster. I stedet er hun nu klar over sin egen historie, og kan få et ærligt og ligeværdigt forhold til sin familie. De er kommet af med Valentina, som er taget tilbage til sin mand i Ukraine, faren er blevet placeret i en beskyttet bolig og forholdet til Vera er blevet helt godt. Men hvad med Nadezhda?
"Da jeg var barn, ville jeg have, at min far var en helt. Jeg var flov over hans flugt fra kirkegården, hans flugt til Tyskland. Jeg ville have, at min mor var en romantisk heltinde. Jeg ville have, at deres historie var fyldt med heltemod og kærlighed. Nu, som voksen, kunne jeg se, at de ikke var heroiske. De overlevede, det var det hele." (En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk).
Hun står stadig mellem to kulturer; men med sin nyvundne viden om sin fortid, kan hun måske skabe en anden og mere åben fremtid. Måske venter et nyt liv på hende, det antyder fortællingens slutning i hvert fald, og dermed kan hun, som sin far i bogens slutning, fejre den nye morgens komme.
Kommentarer