Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed af Raymond Carver

Oprettet: 01.04.2001 - 08:00

Af litteraturstuderende Therese West

Raymond Carver (1938-1988) er en af Amerikas mest anerkendte novelleforfattere. Han er kendt for sin nedtonede, minimalistiske, nærmest filmiske skrivestil, der nok har været en af de overvejende grunde til, at filminstruktøren Robert Altman i 1993 valgte at bruge en række af Carvers noveller som indgang til sin storartede film Short Cuts, der bl.a. har Tom Waits og Lily Tomlin på rollelisten.

Den minimalistiske skrivestil leder med god grund tankerne hen på den hedengangne Ernest Hemingway (1899-1961) og hans legendariske skrivestil, der har fået tilnavnet "isbjergteknikken", hvor 90 % i historierne ligger under overfladen og kun 10 % ligger over overfladen. Men under denne overflade lurer det store drama som bekendt.

Dette gør sig ligeledes gældende i Carvers realistiske noveller, der samlet portrætterer den amerikanske arbejder- og middelklasse på godt og ondt. Temaerne han tager op er alt lige fra arbejdsløshed, skilsmisse, alkoholisme, død, skuffelse og fortvivlelse. Familier i opløsning med dertil følgende traumer, menneskelige relationer på kollisionskurs, utroskab, ensomhed og forbitrelse.

Kendetegnende for karaktererne i novellerne er deres manglende evne til at kommunikere med deres nærmeste omgivelser, deres forgæves forsøg på at blive set og hørt. Tonen er rå og kynisk, som giver et realistisk billede af de involveredes håbløse skæbne.

Personerne i Carvers univers lever et stille, anonymt liv og mangler ofte kampvilje og tro på en bedre tilværelse. De er alle underlagt en udefinerbar selvdestruktion og vold og ødelæggelse er naturlige komponenter i deres triste liv. Citatet hér fra novellen "Vil du venligst holde din mund, tak" illustrerer på glimrende vis den generelle stemning i hele novellesamlingen: "Ja, der var meget ondt, der pressede på i verden, tænkte han, og der skulle kun en lille sprække, en lille åbning til, før det slap ud."

Raymond Carver er ikke blot minimalist, men hvad man kunne kalde "præcisionist", idet han kun beskriver de helt nødvendige ting og beskriver disse med de helt præcise ord. Ingen overflødig glasur hér!

Den ordknappe stil og den generelt manglende kommunikation mellem karaktererne kommer bl.a. til udtryk i novellen "Lidt godt", hvor en kvinde bestiller en fødselsdagskage til sin søn hos en bager, og deres kommunikation er meget beskeden: "Det kom ikke til venlige bemærkninger mellem dem, blot en minimal ordveksling, de nødvendige oplysninger."

I novellesamlingen Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed møder læseren den skilsmisseramte mand, der vælger at drukne sig i arbejde og undgår at komme for tæt på andre mennesker; en fortvivlet enlig mor, der er bange for sin aggressive søn; en mand, der har svært ved at tackle sin faderrolle; ægteparret, der lever et ensomt liv sammen fyldt med afstand og mistro; manden der finder ud af, at hans kone har været ham utro; faderen, der indvier sin søn i sin utroskab; ægteparret, der er ved at gå hver til sit og slås en bitter kamp om barnet; kvinden, der blev slået næsten til døde af sin ex-mand, men stadig mener at det var sand kærlighed; grimme udspekulerede børn (!); kvinden, der vender tilbage til sin fordrukne mand; den arbejdsløse mand, der til konens fortvivlelse er blevet aldeles passiv; faderen, der opgiver at genoptage kontakten til sin voksne søn; ægteparret, der mister deres 8-årige søn i et trafikuheld; manden, der i sit møde med konens blinde ven, får øjnene op for en ny og anderledes verden.

Alt dette lyder jo ikke just som nogen festlig oplevelse for en læser at være vidne til, men trods de tunge emner og de triste skildringer er der en forsonende humor tilstede i fortællingerne og en respekt og forståelse fra forfatterens side for disse mennesker, der gør læseoplevelsen absolut gribende og vedkommende. I enkelte glimt anes håbet da også, så man som læser kan ånde igen.

F.eks. i den før omtalte novelle "Lidt godt", som fremstår som en af novellesamlingens stærkeste fortællinger, hvor ægteparret, der har mistet deres lille søn, opsøger bageren, der tidligere har chikaneret dem, men nu viser omsorg for det ulykkelige par: "De blev ved med at tale til den lyse morgen, da der stod et højt, blegt lysskær i vinduet, og de tænkte ikke på at bryde op."

Raymond Carver voksede selv op i et middelklasse-hjem, hvor pengene var små. Han giftede sig meget ung og allerede som 19-årig fik han sit første barn, som gjorde at familiens økonomiske situation var svær. I 1967 gik Carver bankerot og hans arbejdsløshed førte til et alkoholmisbrug, som betød en skilsmisse for parret i 1977. I løbet af 1980erne fik Carver sit endelige gennembrud som forfatter, men allerede som 50-årig dør Carver i 1988 af cancer.

Raymond Carver var og er den amerikanske arbejderklasses litterære stemme. En forfatter, der med stor indsigt skrev om emner, han havde personligt inde på livet. Emner som desværre stadig er aktuelle i nutidens vestlige samfund.

Samleren

Romannet - 1. april 2001

0
Din bedømmelse: Ingen