Hvad ønsker Litteratursidens anmeldere sig?

Oprettet: 10.12.2013 - 12:07

Hårde pakker er ønskepakker! Læs her hvilke boggaver nogle af Litteratursidens anmeldere håber ligger under juletræet i år.

Maria Guldager Rasmussen
Jeg ønsker mig ‘På denne side af paradis’ af F. Scott Fitzgerald. Jeg har en klassiker-kæphest, som jeg jævnligt trækker af stalden, og selvom Fitzgeralds debut-roman ikke er en klassiker i samme forstand som hovedværket ‘The Great Gatsby’, mener jeg alligevel, det vil tjene mig vel at læse den. Ikke mindst fordi den eftersigende er en slags forgænger for ‘The catcher in the rye’ af Salinger – godt at vide!

1913: århundredets sommer’ af Florian Illies. Min farmor var født i 1913, og hun har en stor andel i min fortid. Så med farmor, Stefan Zweigs ‘Verden af i går’ og Edward Seldens ‘Den lille bog’ i tankerne vil jeg glæde mig til at finde ud af meget mere om det vigtige år – 1913.

Rapport fra de indre landskaber’ af Paul Auster. Jeg imponeres til stadighed over Paul Auster, ligesom jeg til stadighed imponeres af hans hustru, Siri Hustvedt. Og som det gamle ordsprog siger: ”Har man læse ‘Vinternoter’, må man også læse ‘Rapport fra de indre landskaber’. Og det vil jeg så gøre! 

Anne Birgitte Langkilde Hundahl
Jeg ville rigtig gerne have den nyoversatte udgave af Tolkiens ‘Hobitten’ stående. Den er illustreret med Tolkiens egne illustrationer og rigtig fin!

Jeg kunne også godt tænke mig Anne Lise Marstrand-Jørgensens familiekrønike ‘Hvad man ikke ved’ og ‘Hvis sandheden skal frem’. Jeg var vild med hendes romaner om Hildegard, som godt nok er noget helt andet, men jeg syntes, hun skriver vildt godt!

Til sidst kan jeg ikke dy mig for at ønske en kogebog, der jo slet ikke hører hjemme på siden her, nemlig: ‘Lakrids i maden’ af Johan Bülow.

 Pernille Lisborg
Jeg ønsker migSortefod’ af Ola Bauer, som er anden del af romanen om Tom fra ’Hestehovedtågen’. Jeg glæder mig til at læse mere om Tom, der nu er blevet 16 år!

Mikhail Sjisjkin: ’Brevbogen’. Da jeg læste anmeldelserne af denne roman, fik jeg med det samme lyst til at ønske mig den: ”overdådigt generøs og dybsindig roman”, ”længselsfulde og pragtfuldt sanselige kærlighedsbreve”, ”Fra Rusland med kærlighed”.

Jón Kalman Stefánsson: ’Himmerige og helvede’, ’Englenes sorg’ og ’Menneskets hjerte’. Det er fantastisk, hvad der kommer af god litteratur fra Island. Jeg har kun læst første del af denne triologi, men nu vil jeg læse alle tre lige efter hinanden, og jeg MÅ eje dem!

Beth Høst
Jeg ønsker mig Khaled Hosseinis ’Og bjergene gav genlyd’. Den tror jeg på, at man SKAL læse, og derfor kan det også godtvære, at jeg selv giver den væk i julegave.

’Det gennemsnitlige menneske’ af Morten Albæk og Stig Matthiesen. I denne forgangne sæson er jeg blevet lidt hooked på gode "forståelige" fagbøger. Eller måske har jeg bare fået øjnene op for dem eller tid til at læse dem, og denne er god, tror jeg.

’Andre Folks penge – historien om den danske finanskrise’ af Niels Sandøe og Thomas Svaneborg. Denne MÅ bare være interessant! Hvorfor i alverden gik det hele så galt, og kan man (= dem der har magt og dem, der burde opføre sig mere moralsk) gøre det anderledes i fremtiden?

Anne Klara Bæhr
Jeg ønsker mig bogen ’Berlin’ i serien ’Vide verden’, fordi jeg skal til Berlin til foråret og har hørt, at serien er fremragende

Knud den store’ af Hanne Vibeke Holst fordi jeg synes, Hanne Vibeke Holst er en rigtig god forfatter. Det er en bog, jeg bare må læse.

’Forklædt som krimi’ af Frank Egholm Andersen, fordi jeg er vild med krimigenren

5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 vote)

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Faldorf

    ons, 11/12/2013 - 11:25

    - Morten Søndergaard og Peter Poulsens oversættelse af Borges' Fiktioner & andre fiktioner

    - Alt hvad jeg mangler af Haruki Murakami

    - Inger Christensens Sommerfugledalen 

    - Digte af Yahya Hassan