Hold håbet i live. Om Cellisten fra Sarajevo af Steven Galloway

Oprettet: 01.12.2011 - 13:40

Cellisten fra Sarajevo (2007) er en blodig og gribende fortælling spækket med action.

Af Andreas Toft, studerende på IVA

Cellisten fra Sarajevo(2007) er en blodig og gribende fortælling spækket med action. og handler om det svære ved at bevare sit håb og sin menneskelighed i et helvede af en krig. Den formår på mesterlig vis, at stille skarpt på mange krigsrelaterede moralske problemstillinger, hvilket giver anledning til eftertanke hos læseren. 

Belejringen af Sarajevo
Vi befinder os i Sarajevo i 1992, hvor byen er under belejring, snigskytter lurer overalt og det regner ned med granater fra de omkringliggende bjerge. Alle indbyggere trues hele tiden af mortérgranaternes nedslag, og må snige sig rundt i byen og løbe over de åbne pladser og gader, for ikke at blive ramt af snigskytter.

Næsten alt glas og alle vinduer i byen er knust på grund af granatregnen fra bjergene. På alle gader og stræder ligger der murbrokker fra bygninger, der er blevet sprængt i stykker. Indbyggerne i den belejrede del af Sarajevo har meget sjældent strøm, og de biler, der stadigvæk er i byen, drøner drabelig hurtigt gennem gaderne for ikke at blive ramt af snigskytter.

Næsten alle i den belejrede del af Sarajevo er udsultede og har tabt sig synligt på grund af manglen på mad. Det vil sige alle undtagen dem, der har magt eller penge til at betale den høje pris, fødevarerne i byen har, eller dem der har gode forbindelser, og derfor kan tjene penge på krigen ved, at smugle varer ind og ud af byen og tage overpriser for dem.    

Tre hovedpersoner
Romanen beskriver overordnet tre personers skæbner i byen: den unge kvindelige og talentfulde snigskytte Pilen, familiefaderen Kenan og den aldrende og enlige mand Dragan, hvis nærmeste familie er flygtet til Italien. Derudover er der cellisten, som er biperson i fortællingen og fungerer som bindeled mellem de tre hovedpersoner.

Romanen består af en prolog og fire hoveddele. Prologen handler om cellisten og består blandt andet af beskrivelser af hans motiver og følelser. Efter prologen hører vi kun om cellisten i kraft af de tre hovedpersoner. I de fire hoveddele beskrives Pilen, Kenan og Dragans skæbner adskilte. De møder aldrig hinanden i romanen, og har hver deres kapitler, hvilket fungerer fremragende i kraft af cellistens sammenbindende funktion.  

Pilen er snigskytte, og med til at forsvare byen mod mændene i bjergene, men hun er en særlig soldat. Hun vil kun slå ihjel i retfærdighedens navn og har en særlig ordning med sin overordnede, der går ud på, at hun selv må vælge sine mål. Hun får dog den mission, at hun skal beskytte cellisten mod en af fjendens snigskytter, der er sendt ud for at slå cellisten ihjel. Hendes rigtige navn er ikke Pilen. Hun har taget navneforandring for at lægge afstand mellem den, hun var før krigen og den, hun er under den. Hendes høje moralske idealer og overbevisninger bliver sat på diverse prøver.

Det gælder for Kenan om at sørge for, at hans familie og hans gamle nabo har rent drikkevand. Han begiver sig derfor hver fjerde eller femte dag ud på en farefuld gåtur til byens bryggeri, som er det eneste sted i byen, hvorfra indbyggerne kan skaffe rent drikkevand. Hans moralske overbevisning sættes også i flere situationer på prøve.         

Dragans historie går ud på, at han skal fra sin søsters lejlighed, hvor han bor, og hen på et bageri hvor han arbejder, for at spise en bid brød. På vejen derhen bliver han bremset af en af snigskytterne i bjergene, og må vente i flere timer med at passere en enkelt gade. En gade hvori nogle bliver ramt og andre går fri. Hans moral og offervilje bliver stillet på flere krævende prøver.

Cellisten er tidligere førstecellist i Sarajevos Symfoniorkester og han har en mission. Han har sat sig for i toogtyve dage at sætte livet på spil ved hver dag at sætte sig ned på gaden ud for sin lejlighed og spille. Han gør det for at bevare håbet om et bedre Sarajevo, og for at mindes de toogtyve mennesker, der blev dræbt af en granat udenfor hans lejlighed, da de stod i kø efter brød.

Roman spækket med action
Kapitlerne om den unge kvindelige snigskytte Pilen er romanens stærkeste kort. Der er så meget spænding og action forbundet med beskrivelserne af hende, at læseren næsten må holde vejret hver eneste gang, han eller hun følger hende. Romanens første kapitel, som handler om netop Pilen, er for eksempel fuld af vild action. Her får vi en intens og hæsblæsende beskrivelse af Pilens farefulde profession som snigskytte, da hun skal flygte efter at have skudt en af fjendens soldater.

Senere i romanen byder fortællingen på detaljerede og gribende beskrivelser af Pilens strategier og taktiske overvejelser som snigskytte, da hun på nervepirrende vis skal forsvare cellisten mod den yderst kompetente snigskytte, fjenden har sendt ned i dalen.    

Kapitlerne om Dragan er også et af romanens stærke kort. Dragans færden er, som Pilens, også meget farefuld og forbundet med masser action. Hans opførelse er på et tidspunkt så dramatisk, at man her virkelig sidder på det yderste af stolen af ren indlevelse og sluger hver eneste linje med meget bange anelser.    

Oprør, håb og menneskelighed
Cellisten, Pilen og Dragan gør hver især oprør. Cellisten spiller for at bevare håbet på et bedre Sarajevo, som en slags oprør mod håbløsheden. Han ignorer mændene i bjergenes granater og snigskytter og udstråler, at han føler sig sikker og tryg ved at sidde på gaden og spille. Det provokerer mændene i bjergene, som ikke kun er ude på at slå indbyggerne i den belejrede del af Sarajevo ihjel. De er også ude på at tage håbet og menneskeligheden fra dem.

Mændene i bjergene er ude på at knække deres fjendes moral. De vil, at indbyggerne i den belejrede del af Sarajevo skal lære at hade og blive fortvivlede, for på den måde at få den belejrede del af Sarajevo til at falde fra hinanden indefra. Cellisten spiller mest for sig selv, men han formår alligevel at blive en sten i skoen for mændene i bjergene og indgyder håb i manges hjerter i byen, inklusiv Pilen, Kenan og Dragan .

Pilen er oprører i ordets yderste forstand. Hun er soldat og gør oprør mod mændene i bjergene ved at slå dem ihjel, men hun er også oprører i den forstand, at hun gør oprør mod det menneskelige forfald, krigen avler. Hun forsøger gennem hele romanen at bibeholde den gode del af hende selv, og har i utallige moralske overvejelser omkring sine egne bevæggrunde,og motiver for at være snigskytte.

Hendes deltagelse i krigen retfærdiggør hun overfor sig selv ud fra blandt andet det synspunkt, at hun redder uskyldige menneskers liv ved at slå ihjel. Dog oplever hun ofte, at hadet og den mere ondskabsfulde side af hende selv presser sig på.

Hen mod slutningen udfordres hendes retfærdighedssans og hun ender i et frygteligt moralsk dilemma. Dilemmaet består i, at hun enten kan gøre oprør eller give afkald på sin menneskelighed og den sidste del af godhed, der er tilbage i hende, den del der ikke kun består af had. Gør hun ikke oprør, vil hun blive en del af den ondskab, som bliver mere og mere fremtrædende dag for dag i Sarajevo, både hos fjenden og indenfor egne rækker.  

Dragans oprør består i at forsøge at bevare byens menneskelige ansigt udad til og sin egen menneskelighed. Det skal ikke afsløres her, hvad Dragan helt bestemt gør, men blot nævnes, at han på et tidspunkt, da han ser en journalist med et kamera, der vil filme grusomhederne i byen, får lyst til at gøre nogle modige og drastiske handlinger for blandt andet at redde Sarajevos menneskelige ansigt overfor resten af verden.      

Samlet set er det altafgørende for både Cellisten, Pilen, Dragan og for den sags skyld også Kenan, at bevare håbet. Det er et håb om at kunne vende tilbage til normaltilværelsen efter krigens mulige afslutning, og vel og mærke med deres menneskelighed i behold.

0
Din bedømmelse: Ingen