Ikke kun et portræt af Hans Holbein, for via beskrivelsen af Holbeins liv, kommer vi ind på alle de vigtige skikkelser i samtidens England. Af Henrik Torjusen, MA i Liberal Studies
I Skæbnegalleriet (2006) fortæller Helle Stangerup (f. 1939) den fascinerende beretning om Englands historie under Henrik den Ottende: en historie fuld af intriger, personlige dramaer og sørgelige skæbner. Hovedpersonen, der bliver godt og grundigt blandet ind i alle de intriger, der udspiller sig rundt om kongen og hans nye søn, er Hans Holbein den Yngre (1497-1543), en af de største europæiske malere i 1500-tallet.
Hans Holbein voksede op i Augsburg, som søn af maleren Hans Holbein den Ældre, men arbejdede som ung hovedsageligt i Basel . Men der mangler arbejde i den lille by, og i jagten på lykken flytter Holbein til England i 1526 i et forsøg på at finde et større marked for sin kunst end købmænd og fattige fyrster.
Med anbefaling fra en af datidens største intellektuelle, den katolske teolog og filosof Erasmus af Rotterdam (1466-1536), får Hans kontakt med en anden af tidens europæiske intellektuelle, Thomas More (1478-1535), forfatteren til den berømte utopiske roman Utopia (1516, dansk 1944), der har lagt navn til hele genren af utopiske romaner og beskrivelser.
Skæbnegalleriet er ikke Helle Stangerups første historiske roman; hun har tidligere skrevet om bl.a. det danske kongehus i bøgerne Christine (1985) og Spardame (1989) og en beskrivelse af Saxos Danmarkskrønike (2001).
1530’ernes England
I Skæbnegalleriet er vi ikke længere i Danmark, men befinder os i 1530’ernes England, hvor religion og fortolkningen af kristendommen er blevet et helt afgørende stridspunkt. Protestantismen er kommet til England efter reformationen i Tyskland, anført af Martin Luther, og protestanterne forsøger nu at få en engelsk reformation i gang. Og med Hans Holbein som tilskuer, bliver kampen mellem protestanter og katolikker om at få magt over riget ført helt ind i hjertet af kongefamilien.
I 1537, hvor romanen begynder, er der endelig blevet født en mandlig tronarving. De tidligere dronninger har kun født kvindelige arvinger, bl.a. Elizabeth, der senere overtager tronen. Men nu har kongens fjerde kone endelig født ham en søn, og hele London kan fejre, at kongeslægten kan leve videre. Dronningen dør dog i barselsengen, og kongen må således ud at lede efter en ny kone, der kan føde ham endnu en søn, som forsikring mod den altoverskyggende børnedødelighed. Samtidig kan en ny alliance dannes ved et ægteskab, og spørgsmålet er, om dronningen skal søges i et katolsk eller i et protestantisk område: for hvilken alliance er af størst betydning.
Begyndelsen i England
Bogen er dog ikke kun et portræt af Hans Holbein, for via en beskrivelse af Holbeins liv, kommer vi ind på alle de vigtige skikkelser i samtidens England. De går alle gennem Holbeins værksted, hvor han bl.a. portrætterer flere medlemmer af den kongelige familie; og som hofmaler kommer han tæt på kongefamilien og alle intrigerne, der udspiller sig i deres omgivelser.
Først og fremmest kommer vi tæt på Holbein: lige fra hans rejse til England, hans gennembrud ved hoffet og tiden som hofmaler. Men vi får også fascinerende beskrivelser af livet i datidens England, hvor fattigdom og pest er med til at gøre livet hårdt og meget anderledes, end vi kender det i dag. Fyldte urintønder bliver på hestevogn transporteret gennem gaderne, børnedødeligheden er enorm, og hovedparten af befolkningen er ligeglad med, hvordan de bliver styret, så længe de kan klare sig gennem livet. For som de siger:Jo højere man stiger, jo hurtigere kan man komme af med hovedet.
Da Holbeinan kommer til England i 1526, er han en anerkendt maler, men først med hjælp fra Thomas More, der på dette tidspunkter Lord Chancellor, kongens udpegede leder af landet, kommer Hans på fødderne. Og da vi møder ham en del år senere, i 1537, bor han i et relativt stort hus midt i London og har råd til at leve en nogenlunde tilværelse.
Eksempelvis har han haft råd til at beklæde sine vinduer med dyrt, hvidt glas i stedet for det normale og billigere grønne glas, der ikke giver nær så meget af det lys, Holbein har brug for, når han maler.
Religionskrigene og de kongelige intriger
Men i 1537 er Thomas More død, fanget midt i kampen mellem de to religioner. Som katolik forsøgte Thomas More at holde protestanterne ude af England, bl.a. ved at forfølge og henrette en del af dem. Men vinden skiftede i kongeriget. Kongen ville bryde pavens magt over England, hvilket i sidste ende første til et brud med Rom i 1534, hvor kongen bliver gjort til enehersker over The Church of England, den engelske statskirke. Det skifte afviser flere fremtrædende katolikker, bl.a. Thomas More, hvilket fører til at de bliver henrettet.
Et af omdrejningspunkterne for historien er Hans Holbeins forhold til Thomas Mores datter Meg. Hun overlever udrensningen i Thomas Mores familie, men hun er stadig truet af de protestanter, som Thomas More forfulgte. I begyndelsen af bogen får Holbein ved et tilfælde forpurret et mordforsøg på Meg, som han ellers ikke har set i mange år. Hun er først ikke klar over, at han har reddet hende, men gennem en fælles ven får han kontakt med hende og fortæller hende om den fare, hun tilsyneladende befinder sig i.
I forbindelse med mordforsøget får Hans fat i angriberens kniv. Skæftet er lavet af elfenben og er udskåret på en hel særlig måde, og ved at tyde skriften på skæftet forsøger Holbein at finde ud af, hvem der står bag mordet: men i første omgang uden held.
Samtidig begynder den nye Lord Chancellor, protestanten Thomas Cromwell, en af hovedmændene bag den engelske reformation, at interesserer sig i uheldig grad for Meg. I sine bestræbelser på at få England til at bryde med Rom, forsøger Cromwell at få kongen gift med en protestantisk prinsesse; og her kommer Holbein ind i billedet.
Cromwell overtaler Holbein, ved at lufte en trussel mod Meg, til at rejse rundt i Europa og portrættere giftmodne prinsesser, så kongen kan finde den rette.
Børnene og kærligheden
Langsomt går det op for Holbein, at han og Meg er vævet ind i en intrige mod kongen og den nye tronarving. En af kongens ærkefjender har planlagt modforsøget på Meg, og forsøger samtidig at finde en måde at ramme kongen på.
I mellemtiden har Holbein været rundt i Europa og male unge prinsesser. Det ender med en tysk prinsesse, som Thomas Cromwell har været meget opsat på. Så opsat, at da Holbein skal male hende, bliver han presset til at forbedre portrættet; noget, der ellers går imod hans faglige stolthed. Kongen lader sig forføre af hans skønmaleri, kun for at fortryde det grueligt, da prinsessen endelig ankommer.
I sidste ende kommer det til at koste Thomas Cromwell hovedet, og Hans Holbein titlen som hofmaler. Hans overlever dog, og det samme gør Meg. Men da bogen slutter, går de begge en usikker fremtid i møde.
Alt i alt er bogen et fascinerende portræt af datidens England. Et England der står på tærsklen til en ny tid, befriet for den katolske indflydelse, men også begyndelsen til er religiøst skel, der stadig spiller en stor rolle på De Britiske Øer. Det ses i de utallige sammenstød mellem det katolske Irland og det protestantiske England, indtil Irlands selvstændighed i 1921. Og det ses også i den religiøse konflikt i Nordirland, der holder fast i konflikten tilbage fra 1530’erne.
Sidst, men ikke mindst giver romanen lyst til at se på Hans Holbein den Yngres fantastiske portrætter af datidens adel, og endnu engang forundres over hans vidunderlige sans for ansigter og detaljer.
Kommentarer