'Her er vi og bliver brugt til at yde service' - Om Elfriede Jelinek og Nobelprisen i Litteratur 2004

Oprettet: 03.01.2005 - 17:04

Af litteraturstuderende Sofie Holten Hansen

 

Nobelprisen er verdens ældste, internationale litteraturpris. Siden 1901 er prisen, hvortil medfølger 10 mio. svenske kroner og en betydelig, offentlig interesse, blevet uddelt hvert år på den såkaldte Nobeldag, dvs. stifteren, industrimanden Alfred Nobels fødselsdag den 10. december.

Offentliggørelsen af årets vinder, der finder sted to måneder tidligere, har udviklet sig til at være en international begivenhed, som sendes live på tv, og ved selve overrækkelsen deltager blandt andre det svenske kongehus. Bevågenheden skyldes dels den store sum, som kommer forfatteren til gode, dels det faktum, at en række Nobelpristagere er gået over i litteraturhistorien.

At kende de forfatterskaber, der er blevet tildelt Nobelprisen, er del af den almindelige, litterære dannelse. På listen over modtagere af denne yderst prestigefyldte pris finder man således blandt andre tyske Günther Grass (1999), Gabriel García Márquez fra Colombia (1982), franske Samuel Beckett (1969) og Jean Paul Sartre (1964), amerikanske Ernest Hemingway (1954), danske Johannes V. Jensen (1944), Thomas Mann fra Tyskland (1929) og britiske Rudyard Kipling (1907).

Alle har de fået blåstemplet deres værkers litterære kvalitet med udnævnelsen fra Det Svenske Akademi, der i Alfred Nobels testamente fra 1896 blev betroet at uddele litteraturprisen. Med de senere års kåringer har akademiets 18 medlemmer søgt at skifte fokus fra det traditionelt europæisk-amerikanske og udnævnt blandt andre J. M. Coetzee fra Sydafrika, V.S. Naipaul, der er britisk-indisk, og den fransk-kinesiske Gao Xingjian til Nobelprisvindere i hhv. 2003, 2001 og 2000.
 
Modtageren af Nobelprisen i Litteratur 2004, den 58-årige, østrigske Elfriede Jelinek, kan dog ikke siges at være et politisk korrekt valg. Ganske vist har det, set fra et kønspolitisk synspunkt, været tiltrængt at finde en kvindelig kandidat. Kun ni kvindelige forfattere har frem til 2004 modtaget Nobelprisen; den sidste var polske Wislawa Szymborska i 1996. Men Elfriede Jelinek er mere end blot en kvindelig forfatter, og udnævnelsen af hende til Nobelpristager har været svær at sluge for dele af den østrigske offentlighed. Mens Jörg Haider var ved magten i Østrig, nægtede Jelinek, der er et af sit lands vigtigste dramatikere, at lade sine teaterstykker opføre, og hun er en aktiv samfundsdebattør, som gerne tager anstødelige emner om.

På hendes hjemmeside www.ourworld.compuserve.com/homepages/elfriede/, hvor den interesseredes blik mødes af et porcelænsdådyr, der udfordrende vender bagpartiet til, kan man læse forfatterindens kommentarer til tidens teater, kunst og musik samt hendes holdninger til politik og samfund og den aktuelle situation i Østrig. Er valget af Jelinek ikke et udslag af politisk korrekthed, kan det derimod meget vel være et politisk signal fra Det Svenske Akademi, en støtte til protesten mod de højrenationale kræfter og et avertissement for et forfatterskab, som gør tydeligt oprør mod sædvaneforestillinger, borgerlig livsførsel og troen på nationen.

'Familieleben'. Illustration fra den tyske udgave af 'Lyst' af Elfriede Jelinek. Lavet af Jochen Koeniger 1997. Fra www.jochenkoeniger.deI romanen ”Lyst” fra 1989, som Tiderne Skifter har udgivet på dansk i Nanna Thirups oversættelse, ekspliciteres fx mandens sadistiske, seksuelle udnyttelse af kvinden gennem en række beskrivelser af episoder fra et velhaverhjem i bjergene.

Elfriede Jelinek, der selv er født i bjergområdet Steiermark, beskriver i en heftig, tæt prosa direktørfruen Gertis mislykkede forsøg på at undslippe rollen som genstand for mandens erotiske magtudfoldelse. Lyst er ifølge Jelinek selv et forsøg på æstetisk at forstå hvad en hel industri, pornoindustrien, lever af, nemlig det, at der bestandigt bliver stukket noget ind i kvinden.

Romanen består således hovedsageligt af samlejescener, hvor manden ved hjælp af fysisk og psykisk vold tvinger sit køn ind i kvindens åbninger. Gertis historie er fortalt på af en usædvanlig jeg-fortæller, som tilsyneladende ikke har del i begivenhederne, men som kender disse indgående, og som ikke generer sig for at vurdere, fordømme og identificere sig med den beskrevne kvinde.
 
I Det Svenske Akademis begrundelse for at tildele Jelinek Nobelprisen hedder det bl.a., at hendes forfatterskab er en musikalsk strøm af stemmer og modstemmer. Og i akademisekretær Horace Engdahls tale ved prisoverrækkelsen fremhæver han atter den underlige, blandende stemme, der taler fra hendes skrift, tillige med den strøm af sætninger, som synes sammenføjet under voldsomt pres og uden at efterlade læseren plads til at slappe af.

 Men det er samtidig, fremgår det af pressemeddelelsen, der blev udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af årets vinder, Jelineks evne til at blotte ”de sociale klichéers absurditet og tvingende magt”, der indskriver hende i rækken af Nobelpristagere.  Jelineks stilistiske og fortællemæssige særpræg, som er særligt fremtrædende i Lyst, er hårdt, negativt og vanskeligt at forstå. Lyst kræver en koncentreret læser med interesse for den smalle, eksperimenterende litteratur.

Det er derfor tankevækkende, næsten paradoksalt, at Det Svenske Akademi har vovet at gøre netop denne pornografiske og ubehagelige bog til pligtlæsning for det internationale litteraturpublikum:  
 
”Manden fører hende ud i badeværelset, taler beroligende til hende og bøjer hende over badekarrets kant. Han griber fat i hendes buskads, således at han nu omsider kan komme ind og ikke skal være henvist til at vente til i nat. Hendes løv, hendes kviste bøjer han fra hinanden. Fragmenterne af hendes tøj bliver revet af hende. Der falder hår ned i afløbet. Hun bliver slået med faste slag bagi, spændtheden i denne portal skal nu klinge ud, så mængden brølende og puffende kan kaste sig over buffet´en, dette kære samarbejde mellem konsumenter og livets centrale fødevarekoncerner. Her er vi og bliver brugt til at yde service.” 

0
Din bedømmelse: Ingen