Helvedet i øst og paradiset i vest

Oprettet: 27.02.2011 - 14:26

Om Sofi Oksanens ”Renselse” Af Andreas Toft, studerende på IVA

Sofi Oksanen og hendes ophav
Sofi Oksanen (født 1977) er finsk, men hendes biologiske aner går i to retninger. Mod øst og mod vest. Hun har en finsk far og en estisk mor. Måske er det dette dobbelte perspektiv, det halvt finske og det halvt estiske ophav, der gør hende i stand til at skrive en så god roman, der til dels foregår i Østeuropa og Rusland og til dels i Vesteuropa.   

Hovedpersoner og handling
Renselse har to hovedpersoner: Aliide og Zara. Fortællingen er hovedsaglig bygget op omkring de to, hvis forskellige historier er tæt forbundet med hinanden, blandt andet fordi det viser sig, at de er i familie med hinanden, og fordi deres historier og skæbner påvirker hinanden mere og mere, efterhånden som vi nærmer os slutningen på romanen. 

Aliide og Zara opholder sig, i 1992 og igennem hele romanen, sammen på Aliides gård i det vestlige Estland. Alt imens afdækkes skiftevis deres forskellige livsforløb ved spring tilbage i tiden. 

En af de ting, som hjemsøger Aliide, er, at hun ikke fik sin store kærlighed Hans. Han giftede sig med hendes søster Ingel, hvilket gjorde Aliide sygeligt jalousi og hadsk i forhold til søsteren. Aliides historie er til dels en ulykkelig kærlighedshistorie og viser dels hvad, vi mennesker kan finde på at gøre for kærligheden, selv hvis den ikke er gengældt.

Tiden efter anden verdenskrig er en hård og angstfyldt tid i Estland, blandt andet derfor ser Aliide sig nødsaget til at gifte sig med den russiske officer Martin, som hun ikke elsker, men som giver hende mulighed for at sove trygt om natten og overtage familiens fødegård. 

Aliide repræsenterer den gamle østeuropæer, som de var før jerntæppet faldt og under sovjettiden. De gamle østeuropæere som blev deporteret, hvis de ikke makkede ret, eller blev udsat for krænkende afhøringer, hvis de var under mistanke for et forræderi mod fædrelandet, dvs. Sovjetunionen.

Zara har været offer for trafficking og arbejdet på et bordel i Berlin under de to barske fyre Pasha og Lavrentij. Men hun er sluppet væk ved blandt andet at myrde en mafiaboss i Tallinn. Hun blev lokket til vesten med glinsende nylonstrømper og dollars. 

Zara er vokset op i havnebyen Vladivostok, som ligger i det østlige Rusland ud til Stillehavet. Hun repræsenterer den moderne russer, der har en glansbilledagtig forestilling om Vesteuropa. Men vesten har også sine undertrykkere under overfladen. Disse undertrykkere er nye vesteuropæere og selv fra det tidligere Sovjet, i hvert fald Zaras tilfælde. Zaras undertrykkere drømmer ligesom Zara også om at blive rige. 

Den lange tid med undertrykkelse og fattigdom i Østeuropa og Rusland, under Sovjetstyret, har altså sat sine spor, og nationer bliver ikke lige med ét renset for fortidens misgerninger, undertrykkelse og formørkelse, blot fordi de selvstændiggøres eller fornyer sig. Den slags tager tid.    

For at understrege sin pointe maler Oksanen et modbillede af Østeuropa og Rusland, det vil sige, hun maler et billede af Østeuropa og Rusland set i forhold til Vesteuropa. Hun sætter den svære tilværelse i Østeuropa og Rusland i forhold til den lette i Vesteuropa, og denne sammenligning får den østeuropæiske og russiske formørkelse og elendighed til at springe mere i øjnene.  

En fortælling på tre planer
Handlingen i Renselse foregår i øvrigt på tre planer. Det første plan er nogle dagbogsskildringer skrevet af bipersonen Hans. Det andet plan er nogle punktnedslagsagtige fortællinger, der strækker sig fra år 1936 til år 1992. Det tredje plan er det jeg vil kalde for ”outroen”, der afslutter romanen og tilføjer en sidste krølle på historien.
Outroen består af nogle fortrolige papirer, som Hans har fået fat i. Disse fortrolige papirer afslører en del bagvedliggende aspekter af fortællingen; de beskriver blandt andet en del af de hemmelige aktiviteter, som forskellige af romanens bipersoner fra 1946 til 1951 har taget del i .De fortrolige papirer er spændende at læse, fordi de giver en god indsigt i hvad, der egentlig er foregået i en bestemt del af fortællingen. Dette på et helt nyt og tredje plan.

En varieret fortælling med suspense
Renselse er som en mosaik, et puslespil læseren selv må samle. Den har mange skift i synsvinkel og plan, hvilket er med til at give fortællingen et varieret univers, som læseren guides igennem på tværs af tid og sted. Vi føres rundt omkring i hovedpersonernes forskellige tanker og forestillingers afkroge på spændende og meget gribende vis.

For eksempel præsenteres vi løbende for alle mulige løse ender, som Oksanen binder sammen i takt med, at læseren nærmer sig slutningen. På den måde går romanen op i en højere og højere enhed, efterhånden som vi kommer tættere og tættere på den endelige afklaring af fortællingens problemstillinger og historiens afslutning.

Oksanen formår altså i høj grad at variere sin fortælling ved hjælp af disse skift i synsvinkel og plan, men hun opnår også, at fortællingen får det man populært kalder for ”suspense”. Handlingen trækkes ud på den gode måde hver gang, hun skifter plan eller synsvinkel. For eksempel trækker hun den tilspidsede situation, vi har i 1992 på Aliides gård ud igen og igen ved hele tiden at gå tilbage i tid eller skifte plan i form af Hans´ dagbogsskildringer.  
      
Sprængt form til en avanceret fortælling
Renselse' s form, dvs. den måde hvorpå den er bygget op, det mosaikagtige og de mange plan og de mange synsvinkler, kobles godt sammen med indholdssiden af romanen. Fortællingens personers paranoia i forhold til hinanden og det avancerede spil der foregår personerne imellem, denne sammensmeltning af to forskellige, men dog sammenlignelige historier kræver mange indgange og synsvinkler og en sprængt form for at kunne afdækkes optimalt og elegant.    

Renselse
Med Renselse har Sofi Oksanen altså begået en fantastisk og suspensefyldt roman, som er yderst velfungerende og hvor sammenspillet mellem form og indhold går op i en højere enhed. Hun har, som antydet ovenfor, begået en roman om jalousi og ulykkelig kærlighed, og en roman hvori hun formår at skildre hvor svært og hvor langsommeligt renselse af mennesker og nationer er. 

For eksempel oplever både Aliide og Zara at blive udsat for diverse krænkelser og overgreb, og har derfor begge behov for at blive renset. Et andet eksempel på renselsesmotivet er det store besvær landene fra det tidligere Sovjetunionen har med at rense sig som nationer. Menneskehandlen i romanen er et udtryk for dette, og viser at selvom magthaverne fra sovjettiden er forsvundet forsætter undertrykkelsen og udnyttelsen af mennesker i regionen. 

0
Din bedømmelse: Ingen

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • MadsMichael

    ons, 26/09/2012 - 22:20

    Enig med anmelderen, det er en god bog, der har formået at gøre Estlands historie nærværende internationalt i højere grad end estiske forfatteres egne værker. Bogen er netop blevet filmatiseret også. Man skal vist være russer for at se en forklaring på indbildt popularitet for nazisme (som ikke staves nacisme, Natalia) i historien.

  • Natalia

    fre, 06/01/2012 - 22:48

    En subjektiv og meget snæver fortælling, der viser historien gennem en estisk bondekones øjne. Derfor kan bogen ikke bruges til at lave historiske eller politiske konklusioner. Men den hjælper med at forklare nacismens popularitet i nogle østeuropæiske lande i nutiden.

    Der er en lille fejl i anmeldelsen: Martin, som Aliide blev gift med, er estisk kommunist, ikke russisk officer. 

  • Natalia

    fre, 06/01/2012 - 22:48

    En subjektiv og meget snæver fortælling, der viser historien gennem en estisk bondekones øjne. Derfor kan bogen ikke bruges til at lave historiske eller politiske konklusioner. Men den hjælper med at forklare nacismens popularitet i nogle østeuropæiske lande i nutiden.

    Der er en lille fejl i anmeldelsen: Martin, som Aliide blev gift med, er estisk kommunist, ikke russisk officer.