Fremtiden er næsten indhentet !! - om William Gibson: Mønstergenkendelse

Oprettet: 31.10.2003 - 09:00

Af litteraturhistorie-studerende Jacob Møller Overgaard

Indrømmet, jeg er noget skeptisk over for science fiction-genren, da jeg altid har fundet det en smule spildt ulejlighed med al den opfindsomhed, som forfatterne lægger for dagen i forhold til at beskrive alle mulige tekniske spidsfindigheder. Det har, synes jeg, den ulempe, at det ofte trækker energien ud af den egentlige historie.

Dette er dog – er jeg klar over – et synspunkt, som jeg kan være rimeligt alene om at have. Hmmm… Ikke desto mindre kan jeg jo så glæde mig over, at én af genrens bedste forfattere har flyttet handlingen i sin nyeste bog til nutiden. Forfatteren er den amerikansk fødte canadier William Gibson (født 1948), ham med bl.a. ’Neuromantiker’ (Per Kofod, 1995) og ’Johnny Mnemonic og andre historier’ (Per Kofod, 1995), og den pågældende bog er ’Mønstergenkendelse’ (People’s Press 2003), der udkom i januar i år.

Som William Gibson selv fortalte til en journalist i forbindelse med udgivelsen, er ’Mønstergenkendelse’ en roman, der er skrevet med den erkendelse, at nutiden nu er blevet lige så uforudsigelig som fremtiden. ’Sagen er, at fremtiden allerede er her, den er bare ikke særligt ligeligt fordelt’ var, som han formulerede det.

At fremtiden er ulige fordelt, er dog også netop det, der gør, at der stadig er en stemning af science fiction i den nye roman. På den ene side viser bogen et billede af en verden, der er genkendelig, og på den anden side viser den, hvordan det genkendelige mister sin tryghed. William Gibson beskriver i ’Mønstergenkendelse, hvordan internet, jetlag og reklamer er noget, der forstyrrer ligevægten i den menneskelige tilværelse.

Det sker på samme måde, som det er tilfældet med den teknologi, der normalt bliver beskrevet så foruroligende i den mere traditionelle science fiction-litteratur. Internettet eller flyvemaskiner er måske ikke længere noget fremmed for det moderne menneske, men i William Gibsons gengivelse afsløres det, at dets tilstedeværelse stadig stiller alvorlige udfordringer til menneskets selvforståelse.

 Mønstergenkendelse. Fra www.bogguide.dkPlottet i ’Mønstergenkendelse’ tager udgangspunkt i et mysterium, der er knyttet til internettet. Som det muligvis er kendt for de fleste, var det William Gibson, der præsenterede begrebet ’cyberspace’ som en beskrivelse af internettet, og i denne roman fortsætter han med at give bud på, hvordan vores bevægelser i dette nye ’rum’ af uendelige muligheder bryder med vores normale måder at være sammen på.

Internet-tematikken stilles overfor det, som i reklamesproget kaldes ’branding’. Romanens hovedperson, Cayce Pollard, er en såkaldt ’trendspotter’, der tjener sin løn ved at spotte nye mode-tendenser. Hun har en evne til at forudsige en fremtidig trend, idet hun reagerer fysisk ved synet af logoer – f.eks. bliver hun fysisk syg, når hun ser Michelin-manden.

I sin fritid er hun derudover fast deltager i et internetforum ved navn FFF, hvor nogle filmfantaster diskuterer nogle fascinerende filmklip, som på mystisk vis med jævne mellemrum bliver lagt ud på internettet. På et tidspunkt hyres hun til at finde ud af, hvem det er, som laver disse filmklip, og historien udvikler sig herefter som en eftersøgning over flere kontinenter via både fly og internet.

Gibson stiller således internettet og dets uendelige muligheder, hvor en subkultur af filmnørder dyrker mærkelige og flygtige filmklip, op imod en reklameindustri, der gennem globale strategier forsøger at omsætte alt, hvad der er unikt, til en global trend. William Gibson udtaler i føromtalte interview, at han ikke har et egentligt pessimistisk livssyn, og derfor skal man nok ikke nødvendigvis betragte romanen som en deprimerende fortælling om, hvordan de onde markedskræfter udsletter alle forskelligheder. I stedet kan man læse det som en fortælling, der viser, at det er disse to poler, der stiller betingelserne, når det moderne menneske skaber sin identitet.

Cayce Pollard har taget konsekvensen af sine fysiske reaktioner over for mærkevarer og har fjernet alle mærkerne på sit tøj. Samtidig har hun etableret sig en internet-identitet, idet hun deltager som debattør på webstedet FFF, hvor alle er anonyme. Man kan sige, at hun repræsenterer det frie, moderne menneske, der gennem bl.a. internettet er frigjort fra alle ydre grænser.

Hun repræsenterer en subkultur, der forsøger at stå i kontrast til den enhedskultur, som skabes af de internationale firmaer og tv-stationer. På trods af dette er hun dog alligevel i kraft af sit job en del af mainstream-kulturen. Mens hun således i sit private liv undgår at blive opslugt af massebevægelser, er hun gennem sit arbejde samtidig én af dem, som er med til at indskrænke det område, som stadigvæk er til rådighed for dem, som vil leve på alternative måder.

Egentlig science fiction er der vel retfærdigvis ikke tale om i ’Mønstergenkendelse’, men formen giver William Gibson mere plads til at vise kompleksiteten i samfundet, som det faktisk ser ud nu. Det er dog stadig fremtiden, der er i fokus, om end det er den fremtid, som allerede forstyrrer vores hverdag. William Gibson lader således Cayce Pollards eftersøgning foregå i et miljø, der er blandet med den distance og intensitet, som paradoksalt nok tilbydes gennem internettet.

Fremtidens ulige fordeling viser sig som en spænding inde i det enkelte individ, og gennem Cayce Pollard beskriver William Gibson det som en bevægelse over kontinenterne; en konstant bevægelse, der placerer mennesket i en permanent tilstand af jetlag. En følelse, der ifølge Cayce Pollard, kan beskrives som om kroppen er fløjet fra sjælen.

0
Din bedømmelse: Ingen