Fra Krakow til København

Oprettet: 01.04.2009 - 14:22

Astrid Rode, stud.mag. i moderne kultur og kulturformidling

Janina Katz (født 1939) er dansk polsk-jøde. Hun kom til Danmark i 1969, her har hun arbejdet på det Kongelige Bibliotek. Jania Katz skriver blandt andet om Anden Verdenskrig og tiden herefter for jøderne. Hun bruger blandt andet sine egne oplevelser som polsk-jøde under krigen i sin litteratur. Drengen fra dengang handler om Ania og hendes barndomsven Joachim. Begge har de mistet deres forældre i koncentrationslejrene og må leve med krigens traumatiske konsekvenser.

Familiebånd
Romanens fortæller Ania vokser op i Kraków efter Anden Verdenskrig sammen med sin tante Lidia. Ania og Lidia bor i en stor lejlighed sammen med en jødisk tandlæge og hans søn Heino. Indtil hun er omkring elleve år tror Ania, at Lidia er hendes mor. Ania har nemlig ingen erindring fra sin tidlige barndom.

Ania og Lidia er de eneste af deres familie der har overlevet Anden Verdenskrig og koncentrationslejrene. Ania har et ambivalent forhold til sin tante. Lidia ofrede sig for hende og derfor bør Ania være hende dybt taknemmelig. Men Ania finder det imidlertid vanskeligt, at elske hende.

Religionens betydning
Det er ikke nemt at være jøde i efterkrigstidens kommunistiske Polen, det er muligvis derfor at Lidia er en loyal partikammerat. Jødedommen fylder stort set ingenting i Anias opvækst. Hun går på en katolsk skole og et ateistisk gymnasium. Hun får således intet kendskab til jødedommens ritualer og traditioner.

Mange år senere, da Ania er kommet til København begynder hun at interessere sig for jødedommen. Hun synes imidlertid ikke, at hun passer ind blandt de andre jøder i synagogen og hun går aldrig derind. I stedet for begynder hun, at holde sabbat derhjemme.

Den tabte erindring
Man kan diskutere hvorvidt begrebet slægt i virkeligheden er en konstruktion. Historisk set har slægt ikke desto mindre været af altafgørende betydning for det jødiske folk og således også for europæiske jøder. Derfor er det katastrofalt ikke at kende sine rødder.

Anias ven Joachim er drengen fra dengang. Joachim ved ikke hvornår han er født og hvem hans forældre var. Han er forældreløs og hudløs og er således et ubeskrevet blad. Ania udtrykker erindringens betydning således:

”Og hvem er vi uden biografiske data? En tabula resa, som beskrives af andre”.

Ania læser som ung historie på universitetet i Krakow, fordi hun gerne vil vide mere om sin families skæbne under Anden Verdenskrig og ligeledes om den nazist der skød hendes far. På denne måde håber hun, at opnå en form for klarhed i forhold til sin egen skæbne.

Efter at Ania er blevet færdig som historiker, tager hun til Frankfurt am Main for at besøge Lidias veninde. Derfra tager hun til München, hvor hun hutler sig igennem tilværelsen. En overgang bor hun på et jødisk plejehjem og begynder at skrive om Anden Verdenskrig. Imidlertid vil hun ikke blive i Tyskland, fordi jødehadet stadig lever, der bliver blandt andet sat ild til plejehjemmet. Ania tager derfor til Danmark.

Længsel
Hele sit liv længes hun efter sine forældre og længes efter at få at vide hvad, der skete med dem i koncentrationslejren. Hun længes ligeledes efter kærligheden, men det er ikke den voksne kvindes kærlighed, men derimod den uskyldige kærlighed, som hun oplevede sammen med Heino, da de som store børn udforskede hinandens kroppe om natten.

Ania og Heinos spirende kærlighedsforhold slutter, da Heino og tandlægen emigrerer til Israel. Mange år senere mødes Ania og Heino igen, det er ikke et ubetinget lykkeligt møde. De er begge to skuffet over den andens fremtoning og livsform. Tiden har forandret dem og det er ikke længere muligt for dem, at opnå den gamle fortrolighed imellem dem.

Skæbnens uforudsigelighed
Anias liv er præget af uforudsigelighed. Hun har ikke særlig stor indflydelse på, hvad der sker i hendes liv, hun følger i stedet for med strømmen og som en tilfældighed, ender hun i Danmark. Dette skyldes at Joachim er bosat her med sin danske hustru og deres fire børn. Joachim har ændret sig meget fra at have været meget optaget af jazz, til at være hjemmegående far i Danmark. Ania mener, at han har ofret sig selv for sin families skyld.

I København kæmper Ania for at få sin tilværelse til at fungere, i nogle perioder sammen med mænd og i andre perioder alene. Hun får et Ph.D.-stipendiat, så hun kan skrive om sin fars morder, men magter det ikke. I stedet får hun arbejde på et bibliotek. Kontakten til Joachim glider ud, for hun synes ikke om drengen fra dengang længere.

Da Ania er omkring tres indhenter fortiden hende og flere og flere spørgsmål om den fortrængte fortid trænger sig på. Lidia, der hele tiden har nægtet at tale om fortiden, vil stadig ikke fortælle sandheden. Ania ser sine forældre for sig i et syn og er meget optaget af fortiden. Hun stiller spørgsmålstegn ved sit liv:

"Jeg havde mirakuløst overlevet krigen. Nu følte jeg, at jeg havde overlevet mig selv. Uden rigtig at leve”.

Til slut finder Ania ud af, at hun måske ikke er den person, hun troede, hun var. Om det kan lykkes hende at slutte fred med sin ulykkelige skæbne er et åbent spørgsmål.

Fængende roman
Drengen fra dengang giver et godt indblik i jødernes liv efter Anden Verdenskrig og frem til nutiden både i Østeuropa og i Vesten. På én gang fortæller romanen om de polske-jøders historie samtidig med, at den sideløbende fortæller den vestlige verdens historie. Romanen skildrer de store forandringer der sker i samfundet i efterkrigstiden, blandt andet hvordan man i Polen gik fra nazisme til stalinisme, det vil sige fra ét totalitært styre til et andet.

Desuden handler romanen om erindring og identitet. Samt længsel efter mening og orden i en kaotisk og rodløs tilværelse. Tonen er melankolsk, men der sniger sig ind imellem et strejf af humor og ironi ind. Man bliver grebet af Drengen fra dengang.

 

0
Din bedømmelse: Ingen