Fem hurtige til Trisse Gejl

Oprettet: 01.08.2002 - 10:47

Forfatter: Trisse Gejl

Foto: Susanne Metz

Født: 20. januar 1968 i Århus.
Debut: Hvor mælkebøtter gror. (1995)

Trisse Gejl har netop modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Litteratursiden.dk har spurgt forfatteren, hvad det har betydet for hende.

Hun er lige nu aktuel med romanen Stilleben.

Hvad har det betydet for dig at modtage Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat ?

At få det tre-årige betyder, at jeg i en periode kan sige nej tak til alle de forstyrrende småjobs, jeg er afhængig af for at overleve og vandre ind i mit nye romanprojekt ­ikke med en flaske vand og en madpakke til et par dage, men med den helt store mentale oppakning til en lang og vanskelig rejse, der ikke er nogen undskyldninger for at afbryde. Jeg kan fordybe mig fuldstændig og er vanvittig spændt på, hvad der kommer ud af dét.

Er der en ’rød tråd’ i dit forfatterskab?

Hvis man kan tale om en tråd er den næppe rød. Jeg er startet i det noget selvbiografiske og har bevæget mig længere og længere ind i fiktionen, hvor jeg er i stand til mere med mine figurer. Mit ønske er dog at bevare den autentiske tone, den direkthed jeg forbinder med selvbiografien, og jeg er fascineret af løgnen og selvbedraget, der også er indbygget i ­- vel næsten en forudsætning for - enhver selvbiografi.

Hvorfor er du forfatter?

Det skete vist bare ... historierne opstår hele tiden.

Hvordan skriver du bedst? Har du en arbejdsprocedure - en særlig proces?

Det er svært at sige. Jeg er god til at skrive hjemme ved vinduet under mit æbletræ - især om morgenen, men de helt store ting sker som regel, når jeg er væk og revet ud af hverdagen.

Min seneste roman Stilleben gennemarbejdede jeg sidste gang i et lille kvistværelse på Testrup Højskole i forbindelse med, at jeg underviste om dagen. Der skete store ting der, der ikke ville være sket hjemme i København. Jeg kom ligesom et lag længere ind i fortællestemmen -­ også titlen kom der. Jeg er meget knyttet til det værelse nu! Og til en lille bjergtop i Provence, hvor de første tredve sider af min forrige roman tog form. Og til Klitgården i Skagen, hvor den næste ser ud til at være blevet født. Jeg tror det er en for mig sjælden skarphed og også mod, der vokser frem, når jeg er helt alene. Noget med at fordybe sig kompromisløst,­ at orke at gå et skridt længere ind hele tiden.

Er der en bog, du har læst for nylig, der har betydet meget for dig?

Jeg kan ikke helt sige hvorfor, men Erik Fosnes Hansens Beretninger om beskyttelse har fyldt mig ud i større grad end nogen bog i lang tid. Den er så utroligt velskrevet og nærværet er helt utroligt i hver eneste linie, om vi så er i et lille ø-samfund for 150 år siden eller i Italien i 1500-tallet. At kunne bevare nærvær og sansning i en sådan grad i en række vidt forskellige fortællinger, der nemt kunne være blevet ødelagt af al den research der skal til, er stor kunst, synes jeg.  

0
Din bedømmelse: Ingen