Af bibliotekar Beth Høst
Fantasy, hvad er det og hvorfor læser vi det?
Da jeg for (rigtig) mange år siden var ung bibliotekar og samtidig konsulent på et forlag, som bl.a. udgav ungdomsbøger, der foregik i underlige universer og handlede om alfer, talende katte og andre sære skabninger, da stod den slags sammen med fx Ursula Le Guins bøger på hylderne under science fiction-skiltet. Dengang var der ikke rigtig noget, der hed "Fantasy". Ikke på de danske folkebiblioteker i hvert fald.
Nu er tiden en anden, og granvoksne mænd (og kvinder) læser med stor fornøjelse bøgerne om den unge troldmand Harry Potter. Voksne har heldigvis også taget den engelske forfatter Philip Pullmans trilogi om Will og Lyra og deres parallelle verdener til sig. I Lyras verden kan alle se deres egen daimon - nærmest ens eget reflekterende "alter ego" i dyreskikkelse, og jeg er overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der lige overvejede en enkelt gang, hvilken skikkelse min daimon mon havde.
Hvad er så fantasy? -"Det er, når mistroen er sat ud af kraft", har J.R.R. Tolkien sagt. Han har nok samtidigt tænkt på begrebet fantasi. Men vendingen kan også sagtens fungere som forklaring på, hvorfor vi læser den litterære genre fantasy.
Prøv at tænke på de historier, du fik læst op som barn, fortællinger om bittesmå, magiske væsener med vinger, om elverpiger og hekse, om 'de underjordiske' og om dæmoner. Hvad nu, hvis du fandt ud af, at det hele var virkeligt ? Hvad nu, hvis du som voksen fandt ud af, at det hele var den rene, skære virkelighed?
Ovenstående (i kursiv) er min oversættelse af en tekst på omslaget af en nyudgiven engelsk roman, "Once" (once upon a…?) af bestsellerforfatteren i gys og gru James Herbert. Og jeg synes, at det meget fint skildrer essensen af, hvorfor vi kan lide at få udfordret fantasien:
HVAD NU HVIS….
Der er i denne genre "trends" eller tidstypiske elementer, som på så mange andre af tilværelsens områder. Jeg vil her kort nævne nogle af de seneste strømninger i genren, som jeg oplever dem.
Naturligvis er riddere og drager, parallelle verdener og tidslommer, trolde og alfer, vandrende træer og magiske ringe nogle af de ting, man automatisk forbinder med fantasy. Efter min opfattelse kan man godt udvide begrebet, selvom magi og myter stadigvæk er den naturlige begrebsbase.
I starten af 1990'erne udkom fx William Gibsons cyberpunk-trilogi på dansk (Neuromantiker, Count Zero, Mona Lisa overdrive). Den opfatter jeg som teknologi-fantasy, men da den endelig kom i sin helhed på dansk (originaludgaver 1984-88), var den litterære "high-tech" periode for andre end lige science fiction-afficionados faktisk allerede forbi.
Fantasy mest for voksne.
Anne Rices bøger om den både vittige og ret sexede vampyr Lestat er et rigtigt godt eksempel på voksen-fantasy, et eksempel på "hvad nu hvis… ..der lå en vampyr, der kan lide heavy-rock, begravet i kælderen …"
Den ovenfor omtalte roman af James Herbert hører også til her, den handler om en ung mand, der vender tilbage til barndommens forheksede skov. Nu bebos den imidlertid af nogle alfer med et så aktivt sexliv, at man ikke behøver at være ekspert i Freud for at fatte, at vi her er nede i de dybereliggende bevidsthedslag.
Klassisk eller high fantasy.
Drengedrømmen om at være den ædle ridder på den stolte hingst, ham der redder den skønne prinsesse ud af ondskabens kløer, eller måske pigedrømmen om at være prinsesse; blandt andet den drøm, tror jeg får os til at læse den klassiske fantasy. I den del af fantasy-genren finder man David Eddings, og hos ham er der alle de riddere, skønne prinsesser, drager og andre magiske væsener, man kan ønske sig. Her er også tilstrækkeligt med både kærligheds- og magtintriger til at tilgodese dem, der kan lide en tju-bang historie.
Le Guins serie om Troldmanden fra Jordhavet synes jeg også, hører hjemme her, ligesom Lloyd Alexanders Prydain-serie.
Flere af fortællingerne i denne delgenre har noget historisk over sig, især er middelalderen en elsket kulisse. Kevin Crossley-Hollands serie om den unge Arthur kombinerer på bedste vis gode billeder fra dagligdagens middelalder med en parallelhistorien om kong Arthur og Merlin. Arthur-historien har Marion Zimmer Bradley også taget sig kærligt af og brugt mange middelalderelementer til at give liv og øge troværdigheden.
Klassikeren over dem alle er naturligvis Tolkiens Ringenes Herre. Hvilket den også har bevist i publikumspopularitet, og i skrivende stund venter vi endda på filmatiseringen.
Det kan fornemmes som en kliché, men historierne er jo grundlæggende skildringen af kampen mellem det gode og det onde. Læs portrættet af Tolkien andetsteds i Bogweb.
Skræk- eller dark fantasy
I indledningen til en essaysamling om fantasy og science fiction af Ursula le Guin skriver redaktøren bl.a. i indledningen (flg. er min oversættelse):
Vi vil gerne tro, at vi lever i lyset, men halvdelen af verden henligger altid i mørke; ligesom poesien bruger fantasy mørkets sprog
Derfor er fantasy ikke kun ædle riddere, der udsletter drager til deres dronnings ære, det er også rædslen for mørket og de væsener, der befinder sig i det.
De fleste af Stephen Kings bøger kan anbringes i denne delgenre, her går det hele mere ud på gys og gru end egentlige drømme og fordybelse.
"Ååååh. hvor er det dejligt at blive bange og så gemme sig under tæppet, mens man læser bogen færdig…..', og så længe historien gemmer på noget magisk og er fra en mester som Stephen Kings hånd, kan den nok høre under det 'udvidede skræk-fantasy-begreb". Vores egen Dennis Jürgensen har jo altid været King-discipel og kan uden besvær levere en fortælling i samme boldgade.
Etik og livsværdier.
I den traditionelle eventyrforskning er diskussionen af etik og livsværdier en fast bestanddel. På sin egen vis gælder dette således også fantasy-genren.
Netop i de fortællinger, der går ind og rører ved noget vigtigt, provokeres læseren til at gennemleve nogle følelser og derved måske lære noget om sig selv. C.S. Lewis' Narnia-serie er nok en fantasy-klassiker, men er kommet til at indtage en større plads indenfor drøftelsen af livsværdier i litteraturen p.g.a. hans holdning til religion. I øvrigt skulle det iflg. biografierne bl.a. være efter drøftelser med en anden Oxford-professor, J.R.R. Tolkien, at Lewis kom frem til den livsopfattelse, som Narnia-serien afspejler.
Lyra i Pullmans trilogi gennemgår en modning; hun oplever, at først da hun holder op med at lyve, også eller især over for sig selv, da kommer hun videre. I dette tilfælde til en anden verden, men mon ikke den helt almindelige læser, både den voksne og barnet, kommer forfrisket "tilbage" fra rejsen til andre verdener. Jostein Gaarders bøger kan ses i dét lys, men han er her i den seneste Maya nærmest i familie med James Redfields Den niende indsigt (og den 10. og den 11... etc..), hvor en drøftelse af etik pakkes ind i en historie som et lærestykke.
Hvad så nu ?
Hvordan har fantasy-genren det så nu i de danske biblioteker ? Den har det faktisk ganske glimrende, man kan kun se positivt på dens fremtid.
To af denne filmsæsons store premierer i Danmark er jo "Ringenes herre" og "Harry Potter og De Vises Sten". Fantasy-genren er så aktuel som nogensinde. Undertegnede er i netop vendt hjem fra et England grebet af et rent Pottermania, som ser ud til at have kurs mod Danmark. Anmeldelserne i de store dagblade derovre var faktisk gennemgående positive, de fortalte om en historie, der både kunne give muligheder for identifikation og for at lade sig opsluge.
Og er det ikke dét, det handler om - at kunne finde noget af sig selv og finde et pusterum og en smutvej til en helt anden verden, hvorfra man kan vende friere og gladere tilbage?
BogWeb - 3. december 2001
smag på bøgerne – en bid om dagen
