Et år med en bog

Oprettet: 04.04.2008 - 18:06

Forfatter: Jens Smærup Sørensen

Født: 1946.  
Debut: Udvikling til fremtiden. 

I foråret 2007 læste jeg 'Mærkedage' - og at det er en bemærkelsesværdig roman, har jeg ikke været ene om at mene. Den er blevet rost, læst og prisbelønnet.

Det må for forfatteren også have været et særligt år.
Eller har det, Jens Smærup Sørensen?

Jo, jeg har ikke fået så meget skrevet, som jeg ellers ville have gjort. Idet 'Mærkedage' har solgt meget mere end mine tidligere bøger, har jeg også modtaget mange flere invitationer til at holde foredrag. Og jeg har sagt ja til alt hvad jeg kunne overkomme, og det har jeg været glad for.

Gang på gang har læserne fortalt mig noget om bogen jeg ikke selv havde gjort mig klart. Dermed er 'Mærkedage' jo også blevet den af mine bøger jeg véd mest om.  
 
Kan du udbygge lidt nærmere hvordan, læserne har gjort dig klogere på din bog?

Simpelt hen fordi enhver læser, med sin opfattelse af en person eller en begivenhed, giver mig, og andre læsere, indsigt i noget som netop kun denne læser kunne have et særligt blik for i kraft af sin særlige personlighed.
Og det er jo en af romanens, og af ethvert andet kunststykkes, egenskaber, at den kan anskueliggøre (helst) lige så mange forskellige tilværelser og tolkninger af den, som der er læsere, lyttere, tilskuere.     

Det må være én af glæderne ved at møde sin læser!?

Man skriver for at meddele sig (og noget) til andre, og når det drejer sig om skønlitteratur til alle andre, uanset deres alder og erhverv og uddannelse, uanset deres religiøse og politiske forestillinger, ja uanset om de skulle være nogle værre banditter eller kandidater til et englekor.
At møde læserne af alle slags er en bekræftelse på at det dog er muligt og det endda bare omkring sådan en løgnehistorie som en roman er muligt for os alle sammen at genkende os i hinanden.  
 
Hvordan har dit (forfatter-)liv iøvrigt været præget af, at én af dine romaner er blevet så vældig medieombrust?

Bortset fra de mange glæder ved at møde læserne påvirker medier og salgssucces nok ikke så stærkt.

Som forfatter har man det måske som en fodboldtræner. Man har blikket rettet mod næste kamp. Og selv om man selvfølgelig lytter både til dem, der har rost og til dem , der har skældt ud, så er man næste gang igen helt alene med sig selv om at sætte holdet, ud fra sit særlige kendskab til spillerne hver især, og ud fra det man nu kan tro på vil skabe det optimale spil.

Og spillerne? Det er jo for en forfatter alt hvad man råder over af erfaring, intuition, fantasi, viden, tekniske ideer og strategier, osv. Og kan man så få det hele til at spille sammen på en anderledes måde igen? Det er dét, det hele drejer sig om.  
    
Jeg læser i Politikens kronik, 1. april, at det er første gang i dit syvogtredive-årige forfatterliv, at du kan skrive din næste bog uden at bekymre dig om hvad, du skal leve af imens - hvilke følelser er der forbundet hermed?

Ikke så mange følelser, og vel heller ikke så særlig store.
Hovedsagen er at skaffe sig tid til at kunne skrive. Det spiller for mig ingen rolle om det kan lade sig gøre ved hjælp af royalty-indtægter eller legater. Bare det går.

I din takketale glæder du dig over, at nu får mulighed for med god samvittighed at købe mange bøger og du slår et slag for Kunststøtten. Afslutningsvis må jeg lige vide - hvad betyder det egentlig for dig helt der inde i hjertet, at få De Gyldne Laurbær?

Jeg syntes det var højst passende at takke skatteborgerne, fordi de også havde givet mig mulighed for at skrive 'Mærkedage'.

- Og laurbærrene og mit gamle hjerte? Det stod vel nogle øjeblikke helt stille i lutter lamslået overvældelse af al den varme de blev overrakt med, og det slog så resten af aftenen opstemt og lykkeligt videre.
     

0
Din bedømmelse: Ingen