Erotiske romaner - der ikke er til at komme udenom

Oprettet: 01.09.2001 - 08:00

Af litteraturstuderende Martin Laurberg

Gennem litteraturhistorien har flere forfattere forsøgt at kortlægge seksualitetens status og at bruge den som et provokerende virkemiddel. Det har givet sig til udtryk i en lang række erotiske værker. Nærværende artikel er en introduktion til uomgængelige titler i den erotiske litteraturhistorie.

En af de absolutte hovedpersoner er libertineren Marquis de Sade (1740-1814), hvis værker stadig har en ufattelig provokerende effekt, fordi de er skrevet i en ligefrem stil og med en bramfrihed, som næppe er overgået siden. Romanen Justine (1791) - der netop er udkommet i en ny dansk oversættelse - handler om den unge pige Justine, som indgår i diverse seksuelle eskapader.

Hun pines, fordi de seksuelle udfoldelser er i konflikt med hendes principper. I modsætning hertil står hendes udsvævende søster Juliette, der lever et nærmest harmonisk liv som prostitueret. Pointen synes at være, at Justines problem ligger deri, at hun lægger bånd på sig selv. I den forstand foregriber de Sade på det nærmeste tressernes stræben efter seksuel frigørelse.

Han er dog langt mere radikal, hvilket er helt tydeligt i hans hovedværk 120 Dage i Sodoma (skrevet 1785, udkommet 1904), der handler om fire rigmænd, som isolerer sig i et slot sammen en gruppe mennesker - deriblandt børn - for at udforske forskellige erotiske fantasier. Romanen fungerer som et slags katalog over seksuelle udfoldelser, der kulminerer i outrerede fantasier om drab.

På trods af, at drabsfantasierne til tider har et humoristisk præg - én af dem indebærer at binde en kvinde til en kæmpe raket - er det svært at smile af de Sades bog, fordi han i den grad er kompromisløs i sin fremstilling af de seksuelle udfoldelser. Det er undertiden temmelig barsk læsning.

En anden klassiker indenfor erotisk litteratur er den engelske forfatter D. H. Lawrences (1885-1930) Lady Chatterleys Elsker, der udkom i tre forskellige versioner fra 1926 til 1928. Romanen handler om den rige kvinde Connie Chatterley, som lever et temmelig uinteressant liv med sin lidt visne husbond, indtil hun indleder et forhold til skytten Mellors.

Nogen vil måske finde Mellors' rolle som en art erotisk redningsmand, der vækker Lady Chatterleys slumrende seksualitet til live, en smule svulstig og forældet, men karakteristikken af personen Connie Chatterley er meget interessant, og romanen er bestemt anbefalelsesværdig. Den tredje version, som er den mest eksplicit erotiske, var på sin samtid så kontroversiel, at den i USA først udkom i 1959 og i England i 1960.

Som optakt til tressernes seksuelle frigørelse bød halvtresserne på et temmelig stort udvalg af erotiske klassikere. Amerikaneren Henry Miller (1891-1980) har skrevet flere erotiske værker. Blandt andre findes trilogien The Rosy Crucifixion - bestående af romanerne Sexus (1945), Plexus (1952) og Nexus (1960) - som er en autobiografisk udredning af hans forhold til forskellige kvinder - især forholdet til hans tidligere kone June Mansfield.

Den ærlige, ligefremme (og til tider ret selvglade, men samtidig selvironiske) skrivestil gjorde Millers værker, i særdeleshed romanen Sexus, enormt populære i tressernes USA. Efter at have læst Henry Miller kan det være spændende at læse hans tidligere elskerinde Anaïs Nins fremragende romaner og dagbøger, der giver en anden vinkel å noget af det samme stof.

Henry Millers erotiske værker skabte en del furore i den amerikanske offentlighed. I Norge fremkaldte forfatteren Agnar Mykles roman Lasso om Fru Luna (1954) og især efterfølgeren Sangen om den røde Rubin (1956) en lignende reaktion. Romanerne handler om den unge mand Ask Burlefot og hans omgang med kvinder, men de var for meget for de norske myndigheder, der søgte at få Mykle og hans forlægger dømt for obskønitet.

Begge blev dog frikendt. Sangen om den røde Rubin blev filmatiseret i Danmark i 1970 med Ole Søltoft i hovedrollen som Ask Burlefot - efter sigende uden heldigt resultat. Romanen er imidlertid godt skrevet og klart læseværdig.

Et uomgængeligt værk fra halvtresserne er Pauline Réages sadomasochist-klassiker O's historie (1954). Romanen handler om kvinden O, som anbringes i et slot, hvor hun skal opdrages i diverse seksuelle dyder. Da bogen udkom, var den meget kontroversiel i kraft af det direkte seksuelle budskab. I dag, hvor de fleste af de seksuelle udfoldelser er mere alment kendte, ligger det kontroversielle nok nærmere deri, at romanen beskriver et forhold, hvor kvinden fantaserer om at underkaste sig manden fuldstændigt. Det forekommer umiddelbart temmelig reaktionært.

Alligevel er romanen absolut en klassiker, og den har haft enorm betydning for den måde vi opfatter seksualiteten på i dag.

Et andet værk, hvor erotikken bruges som et kontroversielt virkemiddel er eksilrusseren Vladimir Nabokovs (1899-1977) formidable roman Lolita (1955). Romanen beskriver manden Humbert Humbert og hans forhold til den tolvårige Lolita. Det er vanskeligt at forestille sig noget mere problematisk og kontroversielt end et pædofilt forhold, og Lolita er da også langt fra hyggelæsning.

Beskrivelsen af den neurotiske Humbert Humbert er imidlertid fuldstændig fabelagtig, og det er umuligt at læse romanen upåvirket. Nabokov skriver med en utrolig sans for menneskelig patos, og det er formentlig svært at overvurdere hans romans relevans i dag.

Romannet - 1. september 2001

0
Din bedømmelse: Ingen