Er Mikael Niemis 'Populærmusik fra Vittula' sjov?

Oprettet: 02.06.2004 - 08:37

Af litteraturstuderende Martin Laurberg


En af de væsentligste grunde til, at Mikael Niemis roman ”Populærmusik fra Vittula” fra 2000 blev en bestseller i Sverige, nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og oversat til flere sprog, er uden tvivl dens humor.

Romanen handler om drengen Matti, der vokser op i den gudsforladte flække Pajala i Nordsverige på grænsen til Finland. Sammen med sine venner får pubertetsdrengen Matti øjnene op for piger og tressernes popmusik.

Men det hele sker på en meget mærkeligt måde, fordi det foregår i en udørk, hvor benhårde drukkonkurrencer, familiefejder, bjørnejagt, helt urealistisk praleri og indædt mistro til alt udefrakommende er normen. Niemis beskrivelse af Pajala og dens mærkværdige indbyggere er karikeret og nærmest surrealistisk – og meget morsom.

Bondsk billedsprog og sære værdier
Men Niemis humor er ikke helt entydig. Først og fremmest er den for gennemgående til at være vitsagtig. På et tidspunkt er Matti til begravelse. Hans bedste vens farmor er død, og hele familien er samlet for at få deres del af arven. Der er dog også hyldesttaler til den afdøde, og en af de mest rosende vendinger er:

”Hun har hyppet kartofler, så det dundrede som en finsk maskingevær i blikspanden.”

Det er ikke tilfældigt, at Niemi sammenligner den kartoffelhyppende kælling med et finsk maskingevær. Romanen er gennemsyret af en barsk stemning, hvor finsk krigeriskhed og sejhed spiller en central rolle. Igennem hele Populærmusik fra Vittula er sproget præget af et karikeret, nordsvensk / -finsk begrebsunivers, hvor elge, vilde floder, takkede bjerge og den slags er målestok for sammenligninger.Personernes begrebsramme slår igennem helt ned på et rent sprogligt niveau.

Den nordsvenske stemning er også gennemgående på et indholdsmæssigt plan. Når en person skal prale, handler det om, hvor mange kvadratkilometer korn han har høstet på rekordtid, hvor mange vilde dyr han har taget livet af med de bare næver, hvor mange kubikmeter sprit han har drukket, uden at det har holdt ham fra at køre hjem og så videre.

Både sprogligt og indholdsmæssigt har Niemi ladet humoren råde. Den opstår i det mærkelige og karikerede univers, hvor helt latterlige overdrivelser og pral, uvidende og mindrebemidlede mennesker, tæt druk og isolerethed råder.

Humor eller flugt?
 www.norrbottenslansbibliotek.nuMen spørgsmålet er, om det overhovedet er sjovt. Når Matti beskriver Pajala, så er et af de centrale problemer stedets identitetsløshed: Folk er for svenske til at være rigtig finske, for finske til at være rigtig svenske og i det hele taget for dumme til at være noget som helst. I romanens univers kan Pajala og dens indbyggere først og fremmest finde ud af én ting, nemlig at være sjove.

Humoren er ikke et slapstick-agtigt påfyld, som ligger oven på en bund af noget andet. Såvel sproget som universet er gennemsyret af humor. Humor er identitet i Populærmusik fra Vittula, og når der en sjælden gang skinner noget andet igennem, så sker det i henhold til eller på trods af den karikerede nordsvenske håbløshed.

Humoren er en flugt fra identitetsløsheden, men ikke på en entydig måde. På den ene side er den barsk. Via flippede metaforer og syrede overdrivelser bliver man foranlediget til at grine af fædre, der gennembanker deres børn og truer dem med livsvarige handikaps, hvis de ikke opfører sig ordentligt.

Og samtidig er det tydeligt, at humoren dækker over fascination og kærlighed til den besynderlige Pajala. Niemis roman beskriver et kaotisk sprogligt og begrebsligt univers, hvor humoren svæver et sted mellem sjov og tragedie. Humoren er Niemis måde at begribe det særegne ved et identitetsløst sted.

3
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3 (1 vote)