Det særlige ved den nordiske litteratur

Oprettet: 01.11.2002 - 12:53

Af litteraturstuderende Martin Laurberg

Litteratur bliver meget ofte betragtet som en national affære. Det er der måske grund nok til, eftersom litteraturen har rod i forfatterens sprog og baggrund og dermed hænger sammen med det sted, han kommer fra.

Litteraturen kan tages som en del af vores fælles kulturarv, og det er nok det udgangspunkt, der ligger i institutioner som Kulturministeriet og Det Danske Akademi, der har til formål at „virke for dansk ånd og sprog, især inden for litteraturen.”

Tanken bag sådanne tiltag er, at der findes en særlig dansk måde at opleve og skrive om verden på, og at denne særlige form skal støttes og udvikles. Altså at forskellige steder giver forskellige opleveformer, der tilsammen giver sig til udtryk i en mangfoldig verdenslitteratur.

Hvis man bevæger sig uden for Norden og kigger sig tilbage over skulderen, er det tydeligt, at den nordiske litteratur har et særpræg, der adskiller den fra anden litteratur. Ligesom man kan tale om en national litteratur, kan man mere bredt forestille sig en regional litteratur, der for eksempel er at finde i fællesskabet mellem de nordiske lande. Det litterære fællesskab bunder i et sprogligt og oplevelsesmæssigt fællesskab. Ikke overraskende er det ofte den litteratur, der eksplicit benytter sig af sin særlige baggrund, der vinder mest popularitet i udlandet, fordi den netop markerer sig som forskellig fra anden litteratur.

Det sproglige fællesskab de nordiske lande i mellem kommer mest til udtryk i lyrikken, fordi den netop er afhængig af de mikroskopiske specialiteter, som er særlige for det enkelte sprog, og som de nordiske sprog i vid udstrækning har til fælles.

Det skaber mulighed for et forum på tværs af grænserne, hvor lyrikere lader sig inspirere af hinandens sprogbrug. For eksempel har danske digtere som Henrik Nordbrandt (f. 1945) og Morti Vizki (f. 1963) ladet sig inspirere af den svenske digter Gunnar Ekelöf (1907-68) og den svenske Tomas Tranströmer (f. 1931).

Denne inspiration fungerer nok på en mere direkte sproglig måde end den inspiration, Norbrandt har hentet hos for eksempel græske digtere, eller som nyere danske digtere som Anders Søgaard (f. 1981) finder i den amerikanske language poetry.

Der er også bestemte temaer, der ofte findes i den nordiske litteratur. Det er her, de oplevelser, som er knyttet til et bestemt sted er at finde. I danske klassikere så som Henrik Pontoppidans Lykke-Per (1898-1904) og Jacob Paludans Jørgen Stein (1932-33) ender heltene med at slå sig ned på den øde vestkyst.

På den måde bliver det øde, danske landskab en temmelig sørgelig endestation langt fra det moderne Europa sydpå. Det bunder i en oplevelse af Norden som et perifert sted, og det er et tilbagevendende tema i litteraturen. Oplevelsen af at leve i udkanten og den underlige – måske endda lidt mindreværdige – følelse af at være isoleret er noget, som specielt er at finde i den nordiske litteratur.

Et helt nyt eksempel er Mikael Niemis (f. 1959) fremragende og humoristiske roman Populærmusik fra Vittula (2001). Romanen handler om sammenstødet mellem det øde Nordsverige og den spirende rockmusik omkring 1970, altså om oplevelsen af at leve et sted, hvor tingene ikke foregår.

Hvad ideen om den nordiske mentalitet end dækker over, er det klart, at der findes en særlig oplevelse af verden og et særligt sprog, der adskiller nordisk litteratur fra anden litteratur. Man siger nogen gange, at den danske mentalitet er en blanding af Søren Kierkegaards melankolske eksistentialisme og Axel Sandemoses jantelov. Jeg skal ikke afgøre, om denne betragtning er sand, men det er klart, at den melankolske oplevelse af at leve uden for begivenhedernes centrum er karakteristisk for den nordiske litteratur.

Den oplevelse er blandet med en følelse af at have et kulturelt fællesskab med de steder, der er at betragte som centrum. Derved adskiller den nordiske litteratur sig meget kraftigt fra anden perifer litteratur fra for eksempel Indien og Afrika. Det er denne dobbeltfølelse af at deltage og stå uden for på en gang, som er et karakteristisk træk ved den nordiske litteratur.

0
Din bedømmelse: Ingen