Det lærde mysterium af stud. scient. bibl. Hanne Hestbech
Især én gren af spændingsgenren har i det seneste årti gjort sig bemærket: nemlig den genre, der fik lagt grundstenen i 1984, med den danske udgivelse af Umberto Ecos 'Rosens Navn', og senest nåede helt nye højder med udgivelsen af Dan Browns 'Da Vinci mysteriet'. Den genre der betegnes: 'Det lærde mysterium' (DLM).
Fiktion vs Fakta
Betegnelsen 'Det lærde mysterium' dækker over romaner, der oftest foregår i et akademisk miljø, med enten en forsker, detektiv eller en på anden måde særligt begavet eller talentfuld éner, som undervejs i romanerne bliver truet på livet på grund af døre, der åbnes, men som måske burde være forblevet lukkede.
En pludselig erkendelse af verdensordenen tvinger helten ud i en kamp mod tiden, på liv og død. Der findes efterhånden talrige romaner, der forener spænding og historie – se fx. Litteraturlister andetsteds på www.litteratursiden.dk.
Ingredienserne i disse romaner er ofte enten hemmelige broderskaber, skjulte dokumenter, eller relikvier og religiøse gåder. Hemmeligheder og konspirationer vælter ud, og tvinger læseren til at have en holdning til fiktion, som måske kunne være fakta?
Genren blander fiktionens frie fantasi med en populærvidenskabelig vidensautoritet, der skal bidrage til at skabe pondus bag fortællingen og bevirke en grad af troværdighed.
Ligesom fx. biografien, der blander fiktions- og faktakoder, gør DLM det samme og med en verdensomspændende kommerciel succes som resultat.
Det fiktionskoden gør er, at den sætter fantasi og følelse i højsædet. Dvs. de ting der er med til at gøre en roman spændende. Faktionskoden derimod taler for, at man lægger sin fornuft og forhåndsviden i det, man læser for at få optimalt udbytte.
Inddeling af genren
DLM kan karakteriseres som en særdeles hybrid genre. Med dette menes en genre, som integrerer og kombinerer andre genrer. Bl.a. krimien, den historiske roman, konspirationsthrilleren og populærvidenskabelig litteratur. Der er dog store afvigelser inden for DLM, både skrivestilsmæssigt og handlingsmæssigt.
Hanne Mulvad og Eva Ersbøl står bag begrebet DLM. Ifølge dem skal tre kriterier være til stede: Det lærde, Mystik og Spænding.
Dertil kommer, at der altid er en historisk ramme, i hvilken romanerne enten foregår eller henter rekvisitter fra, som det eksempelvis ses i henholdsvis 'Rosens navn' og 'Da Vinci mysteriet'.
Endvidere påpeger Mulvad og Ersbøll, at effekter som fx. mystiske bøger/dokumenter, okkulte gåder og hemmelige ordner også går igen i DLM.
Mulvad og Ersbøll har i pjecen 'Da Vinci og andre lærde mysterier' inddelt DLM i fire forskellige grene:
1) Farlig viden
2) Gådefulde bøger og manuskripter
3) De skjulte sandheder
4) At tyde tegnene
Deres opdeling af genren DLM, fungerer umiddelbart fint. Men efterhånden som flere romaner kommer til, er det naturligt at anerkende det store bidrag af litteratur, der tager det religiøse tema op og give det en kategori for sig selv.
Jeg er dog af den opfattelse, at kategorierne 'Farlig viden' og 'De skjulte sandheder' på mange områder dækker over det samme: nemlig dét som jeg vil betegne 'Mystik/Konspiration'.
De fantastiske 4
Ifølge min genreanalyse af DLM er de særlige kendetegn således:
· Mystik/Konspiration
· Spænding/Suspense
· Lærd miljø, som oftest med ditto helt
· Historisk ramme
Fiktion- vs. Faktaelementet er grundstammen i genren, og i lighed med konspirationsteorierne, der udspringer heraf, er det Fiktion- vs. Fakta-elementet, der skaber grundlaget for genren.
Mange romaner i DLM vil man sagtens kunne karakterisere som andet, fx thrillere, krimier, slægtsromaner eller historiske romaner, men det, der samler genren til et hele, er fire træk, der går igen: Den Historiske ramme, Spænding/Suspense, Det Lærde/Faglig autoritet og Mystik/Konspiration.
Figuren skal læses således, at Mystik/Konspirationen er det bærende element i romanerne i genren - derfor pilene ind mod denne boks. Der skal dog tilføres Spændings-/Suspenseeffekten samt en vis Faglig autoritet eller Lærd indhold for at tilhøre genren, og netop disse to elementer er i høj grad med til at skabe Mystikken/Konspirationen.
Artikel
Det lærde mysterium
Det lærde mysterium af stud. scient. bibl. Hanne Hestbech
Især én gren af spændingsgenren har i det seneste årti gjort sig bemærket: nemlig den genre, der fik lagt grundstenen i 1984, med den danske udgivelse af Umberto Ecos 'Rosens Navn', og senest nåede helt nye højder med udgivelsen af Dan Browns 'Da Vinci mysteriet'. Den genre der betegnes: 'Det lærde mysterium' (DLM).
Fiktion vs Fakta
Betegnelsen 'Det lærde mysterium' dækker over romaner, der oftest foregår i et akademisk miljø, med enten en forsker, detektiv eller en på anden måde særligt begavet eller talentfuld éner, som undervejs i romanerne bliver truet på livet på grund af døre, der åbnes, men som måske burde være forblevet lukkede.
En pludselig erkendelse af verdensordenen tvinger helten ud i en kamp mod tiden, på liv og død. Der findes efterhånden talrige romaner, der forener spænding og historie – se fx. Litteraturlister andetsteds på www.litteratursiden.dk.
Ingredienserne i disse romaner er ofte enten hemmelige broderskaber, skjulte dokumenter, eller relikvier og religiøse gåder. Hemmeligheder og konspirationer vælter ud, og tvinger læseren til at have en holdning til fiktion, som måske kunne være fakta?
Genren blander fiktionens frie fantasi med en populærvidenskabelig vidensautoritet, der skal bidrage til at skabe pondus bag fortællingen og bevirke en grad af troværdighed.
Ligesom fx. biografien, der blander fiktions- og faktakoder, gør DLM det samme og med en verdensomspændende kommerciel succes som resultat.
Det fiktionskoden gør er, at den sætter fantasi og følelse i højsædet. Dvs. de ting der er med til at gøre en roman spændende. Faktionskoden derimod taler for, at man lægger sin fornuft og forhåndsviden i det, man læser for at få optimalt udbytte.
Inddeling af genren
DLM kan karakteriseres som en særdeles hybrid genre. Med dette menes en genre, som integrerer og kombinerer andre genrer. Bl.a. krimien, den historiske roman, konspirationsthrilleren og populærvidenskabelig litteratur. Der er dog store afvigelser inden for DLM, både skrivestilsmæssigt og handlingsmæssigt.
Hanne Mulvad og Eva Ersbøl står bag begrebet DLM. Ifølge dem skal tre kriterier være til stede: Det lærde, Mystik og Spænding.
Dertil kommer, at der altid er en historisk ramme, i hvilken romanerne enten foregår eller henter rekvisitter fra, som det eksempelvis ses i henholdsvis 'Rosens navn' og 'Da Vinci mysteriet'.
Endvidere påpeger Mulvad og Ersbøll, at effekter som fx. mystiske bøger/dokumenter, okkulte gåder og hemmelige ordner også går igen i DLM.
Mulvad og Ersbøll har i pjecen 'Da Vinci og andre lærde mysterier' inddelt DLM i fire forskellige grene:
1) Farlig viden
2) Gådefulde bøger og manuskripter
3) De skjulte sandheder
4) At tyde tegnene
Deres opdeling af genren DLM, fungerer umiddelbart fint. Men efterhånden som flere romaner kommer til, er det naturligt at anerkende det store bidrag af litteratur, der tager det religiøse tema op og give det en kategori for sig selv.
Jeg er dog af den opfattelse, at kategorierne 'Farlig viden' og 'De skjulte sandheder' på mange områder dækker over det samme: nemlig dét som jeg vil betegne 'Mystik/Konspiration'.
De fantastiske 4
Ifølge min genreanalyse af DLM er de særlige kendetegn således:
· Mystik/Konspiration
· Spænding/Suspense
· Lærd miljø, som oftest med ditto helt
· Historisk ramme
Fiktion- vs. Faktaelementet er grundstammen i genren, og i lighed med konspirationsteorierne, der udspringer heraf, er det Fiktion- vs. Fakta-elementet, der skaber grundlaget for genren.
Mange romaner i DLM vil man sagtens kunne karakterisere som andet, fx thrillere, krimier, slægtsromaner eller historiske romaner, men det, der samler genren til et hele, er fire træk, der går igen: Den Historiske ramme, Spænding/Suspense, Det Lærde/Faglig autoritet og Mystik/Konspiration.
Figuren skal læses således, at Mystik/Konspirationen er det bærende element i romanerne i genren - derfor pilene ind mod denne boks. Der skal dog tilføres Spændings-/Suspenseeffekten samt en vis Faglig autoritet eller Lærd indhold for at tilhøre genren, og netop disse to elementer er i høj grad med til at skabe Mystikken/Konspirationen.
Kommentarer