Af Tine Jørgensen, cand. scient. bibl.- studerende

Den store Gatsby bevæger sig omkring den kærlighed man ikke kan få, og de uendeligt store kvaler og konsekvenser det medfører. Romanen tager sit udgangspunkt i 1920’ernes USA, nærmere bestemt det fiktive East Egg og West Egg, som er beliggende i virkelighedens Long Island tæt på New York. Her i de store villaer, hvor der er fest i weekenderne, lurer tragedien under overfladen.

Nick Carraway er vores fortæller og igennem ham oplever vi et større kærlighedsdrama udfolde sig. Et drama som har dødelig udgang for de, som lader sig opsluge af kærligheden. Nick kommer oprindeligt fra midtvesten, men har valgt at bosætte sig på østkysten for at lære obligationshandel. I løbet af sommeren besøger han sin kusine Daisy, som bor sammen med sin rige mand Tom Buchanan og deres 3-årige datter.

Kendetegnende for Nick Carraway er, at han aldrig rigtigt brænder for det, han laver. Valget af studier er afgjort ved, at alle andre læser det samme, og det med kærligheden bliver han heller ikke synderligt berørt af. Han har en affære med Jordan Baker, som han møder hos Daisy og Tom. Det bliver aldrig til et egentlig forhold, dels fordi han også her har en ligegyldig tilgang, men også fordi der bare aldrig rigtig er en gnist imellem de to.

Kærlighedens mange tilgange
Kærligheden er et centralt tema i Den store Gatsby, men som tidligere nævnt er det på alle måder den ulykkelige kærlighed, der er i centrum. En af grundene hertil kan være, at Fitzgerald i bogen på godt og ondt skildrer jazz-tidens op- og nedture. Bogens særlige fokus er det skel, som findes indenfor de riges rækker. Linjen bliver trukket mellem aristokraterne og de nyrige, og det er tydeligt at det er aristokraterne, som på mange måder stadig har overtaget idet de naturligt bærer på sociokulturelle koder, der skal til for at begå sig.

Selve skellet er desuden tydeliggjort i form af et geografisk skel, idet de veletablerede bor på East Egg imens de nyrige har bosat sig på West Egg. Den traditionelle aristokratiske overklasse er skildret som værende overfladisk og evigt konsumerende, hvad enten det gælder penge, kærlighed eller andre af livets muligheder. Der er dog ingen tvivl om, at magtbalancen ligger hos aristokraterne – særligt eksemplificeret i skikkelse af Tom Buchanan – for hvem det lykkedes at slippe helskindet igennem at have en affære med Myrtle Wilson og samtidig være den, som Daisy vælger frem for Gatsby.

Gatsby repræsenterer det modsatte af aristokratiet. Han er ikke født ind i de riges rækker, men er til gengæld født ud af den amerikanske drøm. Han er succesfuld og rig, men ingen ved rigtig hvorfor, indtil vi i slutningen finder ud af, at han ikke ærligt er kommet til pengene.

I det hele taget er det lykkedes Gatsby at bygge en illusion op omkring sig selv, men i det rige overfladiske miljø er der ikke rigtig nogen, som tager sig af det. Derfor ligger der et paradoks omkring Gatsbys konstruerede optræden, og så det faktum at hans kærlighed til Daisy er ganske reel. Det er som om, at Fitzgerald her forsøger at trække nogle kvaliteter/positive værdier ind i kontrast til aristokraterne. Samtidig med Gatsbys kærlighed til Daisy er vi nemlig vidner til, hvordan mekanikeren George Wilson oprigtigt elsker sin kone Myrtle, hvis kærlighed dog ikke er gengældt på grund af hendes affære med Tom Buchanan.

Prisen for kærligheden
Kærligheden skildres altså som håbløs og naiv, for når modstanderen er rig, er der ingen tvivl om, hvor valget ligger. Daisy vælger at tage af sted med Tom, og Gatsby må betale prisen for sin naive, reelle og oprigtige tilgang til kærligheden. For hvor Tom og Daisy kan sige farvel til det hele, og via deres ligegyldige tilgang til andre mennesker leve videre, må Gatsby betale med sit liv.

Den store Gatsby illustrerer kærlighedens ulykkelige sider i en verden, hvor alt på overfladen virker festligt, men hvor tragedien lurer nedenunder. Kærligheden er ikke nem for nogen parter i bogen, og for ingen bliver kærligheden den store forløsning. Ingen bliver lykkelige af kærligheden.

Om forfatteren
Francis Scott Fitzgerald var amerikansk prosaist, født 1896-1940. Han var intelligent, men udnyttede aldrig dette potentiale fuldt ud i akademisk sammenhæng, men hans evne til at skrive kunne ingen tage fra ham, og igennem 1920’erne var han en kendt skribent.

I 1922 erklærede han, at han ville skrive ”noget nyt – noget ekstraordinært og smukt og enkelt” med et kompliceret forløb. Dette blev til Den store Gatsby, og værket blev det mest kendte af hans værker. Bogen indfanger 1920’ernes blanding af kynisme, livslede og hektiske forlystelsesliv.

En livsstil, som ægteparret Fitzgerald (Zelda og Francis) i høj grad gjorde til deres egen - ikke mindst i årene i Europa, hvor de var en del af jetsettet på den sydfranske riviera.

Livsstilen i de brølende 20’ere tog på tragisk vis hårdt på ægteparret. Zelda Fitzgerald blev psykisk syg og Francis stærkt alkoholiseret. Med dette in mente er det som om, at kærlighedshistorien i Den store Gatsby lige såvel kunne have udfoldet sig i virkeligheden.

Kilder: Gads udenlandske forfatterleksikon, The Jazz Age (Charles Riley)

Links

Den svære kærlighed i litteraturen - marts 2009

tema

Oprettet: søn, 01/03/2009 - 01:00

Kærligheden har så mange skikkelser som en russisk "babushka"; kærligheden er fantastisk, vi vil den så gerne, vi drømmer om den, vi længes efter den, vi tror på den!