De gode linser fra Statoil. Om Helle Helle: Ned til hundene

Oprettet: 01.08.2009 - 14:53

Af Astrid Rode, stud.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling

De gode linser fra Statoil

Lad det være sagt med det samme - jeg er stor fan af Helle Helle.  Dette hænger først og fremmest sammen med hendes åbenbare talent. Det skader imidlertid heller ikke, at Helle Helle er opvokset på Lolland ligesom undertegnede.

Helle Helle er en forfatter, der er blevet fast pensum på de danske gymnasier med sine karakteristiske noveller og romaner. Af romaner kan nævnes Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand og bestselleren Rødby-Puttgarden fra 2005, der handler om to søstres liv som parfumedamer på færgeoverfarten mellem Rødby og Puttgarden. Rødby-Puttgarden, som hun modtog Kritikerprisen for, har for alvor slået Helle Helles navn fast i den brede offentlighed.

Nogle anmeldere mener, at Helle Helle er kritisk over for det liv, der leves i provinsen og de mennesker, der bor dér. Andre mener, at hun skildrer provinsbeboerne på en varm og indlevende måde. Jeg holder med de sidste, idet Helle ikke ser ned på den type mennesker, som hun skildrer i sine noveller og romaner.  Tværtimod fremstilles personerne meget nuanceret.

Populært sagt kan man hævde, at de tavse får en stemme med Helles forfatterskab. De mennesker der lever stille og ubemærket i provinsen er dem som Helle hovedsageligt beskæftiger sig med. Her er der ikke nogen, der taler om friværdi, firhjulstrækkere og vinterferier til Thailand. Her er finanskrise derimod en permanent tilstand. Her drikkes ikke café latte, men god gammeldags kolbekaffe. Det er ikke middelklasse Danmark, det handler om. Helle har en sjælden evne til at skildre de mere oversete menneskers liv på en vedkommende og bevægende måde. 

I Helles noveller og romaner står der meget mellem linjerne, det vil sige læseren skal selv regne meget ud og komme frem til mulige årsagsforklaringer på personernes handlinger. Denne ordknappe stil kaldes for minimalisme. Teksten er skåret ind til benet og intet overflødigt er tilbage.

Men om det samtidig er realisme, kan der sættes spørgsmålstegn ved. For hvor realistisk er det, at mennesker vil åbne deres dør for en fremmed? Dette kommer man uundgåeligt til at tænke på, når man læser Ned til hundene, der er Helles seneste roman fra 2008.

Provinsidyl
”Jeg leder efter et godt sted at græde. Det er slet ikke let at finde sådan et sted. Jeg har kørt i bus i flere timer, nu sidder jeg på en vakkelvorn bænk helt ude ved kysten”.
Sådan tænker hovedpersonen, der kaldes Bente, i romanens første linjer. Bente er en fraskilt forfatter, der igennem længere tid haft en skriveblokering og sandsynligvis en depression.

Bente befinder sig med andre ord i en eksistentiel krise, da hun tilfældigvis støder på to venlige mennesker; Putte og John. Vil dette møde med to fremmede mennesker kunne hjælpe Bente til at komme ud af dødvandet?

Det faktum, at hovedpersonen i Ned til hundene er en nyskilt forfatter, er et eksempel på hvordan Helle Helle bruger sig selv i kunstens tjeneste, idet hun selv er forfatter og var nyligt blevet skilt, da hun skrev romanen.

Putte og John har begge piskesmæld, så de går hjemme og arbejder desuden begge to lidt sort ved siden af. De byder uden den mindste smule tøven Bente velkommen i deres hjem.

Putte og John har en hverdag, der består af madlavning, kryds og tværs, kaffe og rengøring. Det er en hverdag, som de trives godt med. Men under den tilsyneladende hjertelige og idylliske facade gemmer der sig smerte og åbne sår.

Puttes onkel er indlagt på hospitalet i Næstved, derfor passer Putte og John hans to hunde. Hundene bor i en udbygning hos onklen, hvor de skal have mad og luftes.  En dag påtager Bente sig opgaven, fordi John er blevet kørt ned og Putte er hos ham på hospitalet.

Uheldigvis går det galt for Bente, da hun vil lukke dem ind efter, hun har luftet dem. De kommer ikke og meget senere finder hun den ene hund død. Hundens død kan ses som et varsel om de ubehagelige oplysninger, hun snart får af pigen i Brugsen. I det hele taget er der mange symboler hos Helle. Vandet spiller ligeledes en rolle, som et foranderligt element, der afspejler Bentes urolige sindstilstand.

Under overfladen
Det er imidlertid ikke blot Bente der går igennem en hård periode i sit liv. Det samme gør sig gældende for hendes imødekommende værtspar og deres familiemedlemmer. Det skyldes en bilulykke, der gav Putte og John deres piskesmæld og ydermere var skyld i et tragisk dødsfald.

Noget, der virker overraskende på både Bente og læseren, er Putte og Johns positive indstilling til livet, selv om de har piskesmæld og formodentlig ikke alt for mange penge at rutte med. På trods af det har de begge et lyst sind og virker som to ukuelige mennesker, der kan håndtere meget modgang i tilværelsen.Samtidig værdsætter de de små glæder i livet, som eksempelvis når de skal have kaffe med de gode linser nede fra Statoil eller chili con carne til aftensmad.

Spørgsmålet er imidlertid om det er en facade, som de tager på til ære for deres gæst Bente. Svaret på spørgsmålet må læseren selv finde.

Bente møder Puttes bror Ibber, der ligeledes har skeletter i skabet. Bente og Ibber bliver tiltrukket af hinanden og tilbringer en elskovsnat sammen. Men Ibber synes mere involveret i affæren end Bente, der synes mere distanceret. Putte og Ibbers onkel advarer da også Bente om at indlede noget med Ibber, som hun ikke har tænkt sig at fuldføre, fordi han er meget sårbar.

Fællesskab i et individualiseret samfund
Selv om Bente kommer fra en helt anden verden end Putte og John opstår der alligevel et fællesskab i mellem dem. Fællesskabet opstår fordi Putte og John inviterer Bente til at bo hos sig. Således bliver Putte og John inkarnationen på den rummelighed i samfundet, som der tales så meget om.

Bente prøver at bidrage til fællesskabet ved at gøre små tjenester for parret. Men det virker ikke som om Putte og John ligger under for den ellers udbredte ”noget for noget” mentalitet. Det, de får ud af at invitere Bente ind, er et friskt pust udefra.

Hvad enten du synes at et liv et stille sted i et af Danmarks udkantsområder lyder eksotisk eller det tværtimod lyder, som noget du kender til, kan det kun anbefales at læse Ned til hundene. Måske du vil se dit eget liv i et nyt perspektiv, ligesom Bente i romanen.

0
Din bedømmelse: Ingen