Citygirl-litteratur. Selvironi og selvforståelse

Oprettet: 14.12.2004 - 09:37

Af Rebekka Elmquist Lentz, Solrød Bibliotek

Jagten efter den store kærlighed Inden for de seneste år er der kommet en ny litteraturgenre – den man med et nyt ord kunne kalde ”city-girlgenren”.

Hovedpersonen i genren er typisk kvinde og er i slutningen af tyverne/starten af trediverne og har typisk ingen børn. Her er tale om en person, som er ganske almindelig, bortset fra at det hele er lidt rodet og ensomt. Kvinden søger efter den store kærlighed og den perfekte tilværelse, men hvordan finder man den?

Nogle vil måske kalde det pladderromantik i bedste amerikanske stil, men city-girlgenren indeholder nogle væsentlige problemstillinger, som alle kan nikke genkendende til. Samtidig indeholder litteraturen en masse selvironi og humor, som gør den hylende skæg men også tankevækkende.

I det følgende vil jeg skitsere nogle af de problemstillinger, som litteraturen beskæftiger sig med. 
 
 Singlelivet eller parforholdet
 "... jeg ville blive en af de fabelagtige singlekvinder, der hele tiden taler om valg". "Jeg foregav med en bitter fornemmelse i maven at være i højt humør. Det er FANTASTISK at være single, for jeg kan selv vælge hvilken side af sengen jeg vil sove i. Jeg kan vælge, hvem jeg har lyst til at være sammen med, og hvem jeg ikke har. Jeg er fri for at skulle spilde tiden på at være sammen med min partners KEDELIGE familie eller kolleger. Ingen forhandlinger, ingen kompromiser". (Engle/ Marian Keyes).
 
En af de typiske problemstillinger genren beskriver, handler om kvinder, som har levet i et trygt fast parforhold (nogle gange alt for længe), og som skilles med kæresten og må acceptere tilværelsen som singlekvinde. Pludselig skal man selv definere, hvad ens liv skal og ikke skal indeholde.

Det kan være svært at bryde den kerne af tryghed og identifikation som parforholdet kan skabe. Især forfatteren Marian Keyes skriver ironisk om disse kvinder, der er blevet en så stor del af deres parforhold at de næsten mister sig selv – til tider kan man som læser blive godt sur og irriteret på disse piger, for de skal da bare komme videre, eller hvad!? Hvad skal man videre til? Et nyt liv skal leves, og den store kærlighed skal findes.
 
Vi hører også om den tjekkede singlekvinde som har alt – bortset fra kærlighed. Ensomheden druknes i arbejde, venskaber og lækkert tøj. "Jeg behøver ikke at finde sammen med en, jeg elsker, for at få det", kan jeg huske, jeg sagde. "Jeg får glæde og nærhed og tillid sammen med mine venner. Hvad jeg ikke får er hjertesorg og usikkerhed og tabet af mig selv…"(Kærlighed og venskab/ Jane Green).
 
Karrieren eller familielivet
Det moderne menneske skal have styr på både karrieren og familielivet. Det kan være svært at skabe en balance mellem disse to, til tider, modpoler. I Allison Pearsons bog "Kvinde på spring" slås Kate med at få tid til begge dele. Hun lever konstant med den dårlige samvittighed over at forsømme sine børn til fordel for jobbet. Hele hendes liv er opdelt i et tidsskema næsten på sekunder, hvor hun kæmper sig vej for at skabe en lykkelig tilværelse.
"Skal huske: Nytårsforsætter – Afbalancere arbejds- og privatliv for sundere, lykkeligere tilværelse. Stå op en time tidligere for at maksimere rådighedstid. Tilbring mere tid sammen med børnene. Lære at være mig selv sammen med børnene[…] Ringe til venner, håber de husker mig…" 

Familielivet kan også blive for forudsigeligt og kedeligt, og det er vigtigt at ikke at gro fast i det velordnede familieliv. I India Knights bog "Mit liv på et fad" må Clara finde nye krydderier til sit ellers veletablerede familieliv, og hvordan gør man så det?  
 
Kontrol med livet
Det lyder måske banalt, men man kan finde på at gøre de mærkeligste ting, når man er ulykkelig og ked af livet, hvad enten det så er at bruge flere penge, end man har (Shopaholic / Sophie Kinsella), trøstespise (Sidste udkald/ Marian Keyes) eller være utro (Kvinde på spring / Allison Pearson). Det hele bunder i, at det liv, man lever ikke er helt, som man kunne ønske det, og selvværdet og selvstændigheden ikke er stor nok til at bryde den onde cirkel.
 
Det er meget vigtigt at gå i det rigtige tøj, købe de rigtige tasker og spise de rigtige steder. F.eks må man besøge de rigtige restauranter for at holde stilen og figuren, lade som om man spiser, ved at skubbe maden rundt på tallerkenen. Kvinderne i city-girlgenren forsøger at vise, at de har kontrol over deres liv ved at forsøge at være tjekkede gennem deres udseende.

I Engle får Maggie virkelig sin sag for, da hun kommer til Los Angeles, hvor det handler om at være tjekket, smuk og succesfuld. Maggie kommer fra det trygge parforhold, hvor hun ikke gik op i den slags, men pludselig skal hun tage stilling til sine øjenbryn, frisure og negle.

Forfatteren beskriver denne kultur og de mennesker som dyrker den – og samtidig gør hun lidt grin med det hele. "Sad Lara og sagde, at hun havde fået lavet større bryster? Jeg var fascineret, men turde ikke presse på for yderligere information. Var det rigtigt, at de kunne finde på at sprænge, når man var oppe at flyve? At de lyste grønt, hvis man lyste på dem med en lommelygte? At de flyder ligesom svømmevinger, når man er ude og bade, og at det er komplet umuligt at få dem ned under overfladen?" (Engle / Marian Keyes).
  
Seksualitet og kærlighed
De trediveårige uden børn går ikke nødvendigvis efter den store kærlighed (i hvert fald ikke på overfladen). Det gælder om at nyde livet og især føle sig eftertragtet og sexet. Men under overfladen tikker det biologiske ur, og stræben efter kærlighed og anerkendelse ligger og lurer i deres rodede forhold og one-night-stands. 
 
Den frie kærlighed betyder meget. I Marian Keyes’ bøger er det meget naturligt at møde både bøsser og lesbiske, og få et indblik i deres kærlighedsproblematikker og de fordomme andre mennesker har til dem.
 
Humor og fortæller
"Spiste jeg når jeg var ked af det? Ja. Spiste jeg, når jeg var glad? Ja. Ville jeg have kastet mig over de der bagels og den ulækre flødeost, havde det ikke været for de andre tilstedeværende? Ja, for pokker". (God i sengen / Jennifer Weiner)

Humoren er en meget vigtig del af city-girllitteraturen. Vigtige emner som f.eks selvværd, seksualitet, utroskab, død og det at blive forældre tages op, men i en sammenhæng hvor man hverken ved om man skal grine eller græde. Forfatterne taler gennem sine hovedpersoner og bruger humoren til at dokumentere sine holdninger.

Selvom hovedpersonerne kan komme til at lyde som nogle bitches eller ynkelige eksistenser, kommer man på mærkelig vis til at holde af dem og man tager stilling til, hvad de bør gøre for at komme ud af deres problemer. Problemer og budskab pakkes ind i humor og selvironi, og ofte kan man tage sig i at sidde og grine over deres skøre tanker og oplevelser. 
 
Målgruppe
Litteraturen henvender sig til alle tøser over 20 år, som godt kan lide at læse en bog og måske kan genkende sig selv som den unge kvinde, der er på vej til at skabe en lykkelig tilværelse, der opfylder alle drømmene. 
 
 Læs andre bøger inden for citygirl-genren.

0
Din bedømmelse: Ingen