Carsten Jensen får Læsernes Bogpris 2016

Oprettet: 14.04.2016 - 20:07
Carsten Jensen vinder Læsernes Bogpris 2016

Stort tillykke til Carsten Jensen, der netop har modtaget Læsernes Bogpris for sin roman 'Den første sten' på det bibliotekspolitiske topmøde i Horsens.

I sin takketale pointerede Carsten Jensen den store forskel mellem et debatindlæg og en roman: "Mens et debatoplæg stiller nogle spørgsmål til læsere og magthavere, er det at læse en roman en invitation til at blive et helt andet menneske."

'Den første sten' er en højaktuel roman om hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare. Han er desuden også nomineret til DR Romanprisen 2016 . Denne pris modtag han i øvrigt tidligere for 'Vi, de druknede'. Vores anmelder er begejstret for 'Den første sten', som hun beskriver som:

"En overvældende, storladen, holdningspræget og heldigvis også uhyre velfortalt og spændende dansk krigsroman. Carsten Jensen skriver intenst krigen i Afghanistan frem for øjnene af læseren." 

Læs mere om Carsten Jensens forfatterskab og 'Den første sten' nedenfor.

0
Din bedømmelse: Ingen