Bogliste: 'Mjaw' og 'vuf' i litteraturen - bøger om vores firbenede venner

Oprettet: 17.07.2003 - 10:47

Mjaw" og "vuf" i litteraturen
- bøger om vores firbenede venner

af Beth Høst, Farum Bibliotek

Dette handler om Casper, Jellicoe, Tally Ho, også kaldet Røde Hund, og så Linda Evangelista Olsen. Men det kan også handle om alle de firbenede, der ved deres blotte tilstedeværelse skærper deres menneskevenners fornøjelse ved livet og evne til at værdsætte de små skæve, finurlige, uventede og umiddelbare ting.

Katten: Arrogance eller fællesskab
Kruk, kunstfærdighed eller kattejammer, siger en anmelder om Suzanne Brøggers lille bog: "Linda Evangelista Olsen". En uhyre charmerende, skødesløst slentrende beretning om de uberegnelige kattedyr, navngivet efter forfatterens aktuelle kat.

Når det nu er Suzanne Brøgger, møder vi naturligvis arrogance men også den sorte kejserindekat, Shahbanou. Heldigvis viser Brøgger i denne bog en side af sig selv, der indeholder humor og selvironi, f.eks. da Evangelista sidder øverst i en trækrone og mjaver ynkeligt.
En af anmelderne (Politikens Bettina Heltberg) tager ganske afstand fra alt dette katteuvæsen, hun skriver om "den uhyggelige fornemmelse ved at være i stue med et levende væsen, som man ikke kan kommunikere med…"

Sådan noget sludder ! naturligvis kan man da dét. Læs bare Niels Blædel’s "Den smilende kat – den sociale kat", hvor han med en aldeles indtagende entusiasme beretter, med sine to solide misser, Casper og Jellicoe, som levende referenceramme, om kattens "smil". Blink til din kat og den blinker til dig !

Hvis man har været i stue med en kat og et øjeblik fanger dens blik, så blinker den, hvis man vel at mærke er "på talefod". Det betyder, at dens stirren ikke er aggressivt ment, hvilket det ellers normalt er blandt rovdyr. Blædel har også gjort sit hjemmearbejde, vi får lige en gennemgang af kattens socialhistorie fra omkring 4000 f. Kr. med i handlen.

Hans Hertel skriver i en artikel i Politiken: "Hvorfor er de spindende væsener særlig uundværlige for læsende og skrivende sjæle?" Han kommer selv med adskillige bud, f. eks. "den ensomme følelse ved tastaturet: bliver dette nogensinde læst og forstået…?" Med den pelsklædte ven, der ligger på bordet og drømmer med små sjælelyde, så er kontakten til fællesskabet etableret.

Hunden fra de australske landeveje
Og så lige en oprejsning til Bettina Heltberg. Jeg har luret hende: Hun har garanteret hund ! Hun har nemlig anmeldt Louis de Berniéres’ "Røde hund" med en næsten betaget omsorg.

Bogen handler om et vestaustralsk gadekryds, en strejfer, en køter; hunden, Tally Ho, der blev så berømt, at der blev rejst en statue af den. Og da forfatteren så dén uden for byen Dampier, så måtte han forske i sagen og skrive denne lille fornøjelige historie.

Heltberg skriver: "…det er navnlig forfatterens ægte, usentimentale varme og forstående og humoristiske kærlighed til Røde Hund, som man som læser kan blive helt forelsket i".

Det er en historie fra Crocodile Dundee’s eget land, om de lange veje med rødt støv og pladserne med beboelsesvogne. Den rå men hjertelige tone omkring de sydende pølser på grillen og dåseøllen. Det er en god lille bog om en robust og livskraftig hundesjæl.

BT skrev, at det er lettere at forstå sin egen hund, efter at have læst om Røde Hund.
 På talefod med hunden

Man kan naturligvis også skaffe sig en decideret "hundeparlør". Sådan en har den amerikanske psykolog Stanley Coren faktisk skrevet. På amerikansk hedder den: "How to speak Dog", og det er ret vittigt oversat til "Tal hundsk".

Her bliver hundens forskellige udtryksmuligheder samvittighedsfuldt gennemgået, fra snude- til halespids og fra mimik til duftssprog. Men også baggrunden for de egentlige lyde hører vi om; "efterligningsteknikken", altså ligesom den måde hvorpå børn lærer sprog, fungerer også blandt dyr.

Coren har mange beretninger, lige fra den om hunden, der efter adskillige glade "’hello", når familien kom hjem, til slut svarede med "arlrow", til en ulveflok, der ved et genudsættelsesprojekt gik i et indelukke nær nogle hunde og endte med at gø som tamhunde.

Der er sågar et afsnit om forskellen på katte- og hundesprog, og en forklaring på, at den traditions- og mytebundne strid mellem de to dyrearter (at leve som hund og kat…) nok bunder heri.

Han erkender dog, at en hund og en kat, der er trygge ved hinanden, lærer sig hinandens "sprog", hvilket undertegnede kan bevidne.

Hundeejeren kan i denne bog finde både underholdende læsning samt et godt redskab til at forstå sin firbenede ven. Måske selv lære nogle brokker på "hundsk", så de "sigende hundeøjne" vitterlig er dele af en kommunikation med et indhold, og det gode tavse fællesskab, når hunden lunter i hælene på sin herre, ikke længere er så "tavst".

Dette var 4 af de, i skrivende stund, nyeste bøger om menneskenes bedste venner, og 4 meget forskellige bøger.

Lån Suzanne Brøggers "Linda Evangelista Olsen" på  og læs anbefalingen af den.

Lån Niels Blædels "Den smilende kat" på

Lån Louis De Berniéres' "Røde Hund" på  og læs anbefalingen af den.

Lån Stanley Corens "Tal hundsk: lær at forstå hvad hunden fortæller" på
 

 

0
Din bedømmelse: Ingen