Benny Andersen tilsat musik

Oprettet: 20.05.2010 - 12:19

Forfatter: Benny Andersen

Født: 1929.
Debut: Den musikalske ål.

I anledning af din 80 års fødselsdag udkom cd’en "Hyldest til holdbarheden". En musikalsk digtsamling – dine digte tilsat musik af bl.a. Gustaf Ljunggren.
Det er rigtigt som du skriver at det bl. a. er Gustaf Ljunggren der har skrevet musikken, men på et enkelt nummer spiller og synger jeg selv Svantes Svanesang.

Hvilken værdi tilfører musikken dine ord og hvad med udvalget på cd'en?
Det er da altid spændende for mig som både forfatter og komponist at opleve sine produkter i nye musikalske sammenhænge. Ideen opstod sidste år på Bornholm, hvor nogle af de medvirkende på HTH og jeg optrådte forskellige steder på Bornholm i andre sammenhænge, bl. a. sammen med Steffen Brandt, hvorved vi opdagede at vi swingede godt sammen og besluttede at gå videre med samarbejdet. Så udvalget er foretaget i fællesskab.

Johannes Møllehave fortolker nogle af dine digte bl.a. "Tiden og Storken" på cd’en "Yndlingsdigte". En cd hvor Møllehave læser yndlingsdigte tilsat musik af Maiken Ingvordsen. Hvad er i grunden dit yndlingsdigt skrevet af Benny Andersen?
Mit eventuelle yndlingsdigt: Det er er jo som at skulle vælge mellem sine børn, så jeg foretrækker at svare: Det har jeg endnu ikke skrevet, så hav tålmodighed et års tid endnu!

0
Din bedømmelse: Ingen