Bemærkelsesværdige forfattere - Solvej Balle, Christina Hesselholdt og Kirsten Hammann

Oprettet: 01.02.2002 - 09:00

Af litteraturstuderende Jannie Bendsen

Den danske litteratur har fra slutningen af 1980'erne været præget af en mængde nye, talentfulde og bemærkelsesværdige forfattere, der oftest har eksperimenteret med form, stil og sprog i en sådan grad, at deres værker har givet genlyd, ikke blot indenfor landets grænser, men ligeledes i udlandet.

At skulle portrættere disse er ikke nemt, for hvordan vælger man de vigtigste og mest toneangivende, når størstedelen af forfatterne fra de sidste årtier alle har markeret sig markant på den litterære scene. De følgende introduktioner er derfor valgt ud fra en personlig overbevisning om, at disse forfattere på en eller anden måde repræsenterer et bredt udsnit af sprog- og formlig eksperimenteren og bemærkelsesværdige fortællinger.

Solvej Balle
Solvej Balle er født i 1962 i Sønderjylland, hf-student fra 1982, og har siden rejst en del i lande som f.eks. Australien, Frankrig og USA. Fra 1987 til 1989 gik hun på forfatterskolen og har siden læst Litteraturvidenskab og Filosofi på Københavns Universitet. I 1992 fik hun Statens Kunstfonds 3-årige stipendium.

Solvej Balle debuterede i 1986 som 24-årig med sin hidtil eneste og dengang meget roste roman Lyrefugl, der imidlertid ikke fik den store folkelige opmærksomhed. Efter debut'en holdt hun lav profil i de følgende år og udgav kun et enkelt værk - en kort prosabog på 37 sider med titlen & (1990). I 1993 kom "romanen" Ifølge Loven, og den blev Balles gennembrud. De fire små beretninger i romanen er tydeligvis inspireret af store fortællere som Kafka, Blixen og Borges. Men nogen egentlig fortæller som de tre nævnte er Solvej Balle ikke, dertil er hun for minimalistisk.

Hovedinteressen er de almenmenneskelige problemer som fortællingernes hovedpersoner oplever, og hvorvidt Ifølge Loven er en løstkomponeret roman eller en novellesamling skal være usagt. Karakteristisk for det lille forfatterskab er Balles eksperimenteren med form og stil.

I de tre ovenstående værker sammensmeltes spændingslitteraturens form og litterære greb med den mere klassiske (prosa) romans dybsindige og underfundige univers. I sine senere værker som f.eks. &/ eller (2001) udvikler hun sin stil og form, men kredser stadig om livets store eksistentielle spørgsmål.

Christina Hesselholdt
Christina Hesselholdt er som Solvej Balle født i 1962. Hun er, udover at være forfatter, ligeledes cand. phil i litteraturviden, og har i den forbindelse været redaktør på tidsskrifter som Den blå Port og Banana Split. Desuden underviser hun på den danske forfatterskole.

Christina Hesselholdt er mest kendt for sin trilogi om den unge forældreløse dreng Marlon. Trilogien består af henholdsvis Køkkenet, gravkammeret og landskabet (1991), Det skjulte (1993) og Udsigten (1997). Alle tre værker er, hvad man oftest betegner som kortprosa på grund af de få sider og den knappe stil, men tilsammen kalder Hesselholdt selv trilogien for en roman.

Hesselholdts stil er, som Solvej Balles, køligt observerende og i høj grad fænomenologisk. De fysiske detaljer og kroppens sansninger igennem hele historien er beskrevet i et sprog, der ligger langt fra hverdagens. Formen i værkerne er præget af en art tomrum og pauser, der både fysisk, såvel som indholdsmæssigt, fylder godt op. Hendes stil er følsom, men absolut ikke sentimental.

De temaer, der optager Hesselholdt er betragtninger om individet og det rum det befinder sig, menneskets eksistens, individets overlevelse og ikke mindst adskillelse og tab. Disse temaer udfoldes i trilogien, såvel som i hendes nyere værker som f.eks. Eks (1995) og Hovedstolen (1998).

Kirsten Hammann
Kirsten Hammann er født i 1965 i Risskov ved Århus. Hun blev student i 1984 fra Risskov Amtsgymnasium og gik på Forfatterskolen i København fra 1989-1991.

Da Kirsten Hammann i 1992 debuterede med sin digtsamling Mellem tænderne, var stort set hele det danske anmelderkorps enige om, at der her var tale om en forfatter, som ikke lignede nogen anden end sig selv. Stilen var ikke blot rå, men ligeledes utrolig elegant - selv når kvinders oftest meget sammensatte og komplekse natur skulle analyseres og ikke mindst dissekeres.

I 1993 udkom hendes første roman Vera Winkelvir som med sin form og stil understregede den nye, revolutionerende stil, der var lagt an til i den før omtalte digtsamling. Formen er fragmenteret og minder mest af alt om en collage fra en ung kvindes liv.

Forfatteren har opfattet den unge kvindes liv som et sprogligt eksperiment, og dette kommer til udtryk i romanens opbygning, hvor der ingen tydelig indre sammenhæng er. Af visse kritikere er hun blevet udråbt som det danske svar på en postmoderne æstetik - ikke andre steder i dansk litteratur kommer denne form for æstetik så klart og konsekvent til udtryk som i romanen om Vera. Udover Vera Winkelvir har Hammann skrevet romanen Bannister (1997), og den meget anerkendte og roste børnebilledbog Chokoladeeskapade (1998), der som sine voksne "forgængere" er en lang, underfundig leg og eksperimenteren med sproget.

Romannet - 1. februar 2002

 

0
Din bedømmelse: Ingen