Beatromaner - der ikke er til at komme udenom

Oprettet: 01.08.2001 - 08:00

Af litteraturstuderende Jannie Bendsen

Blandt de mest betydningsfulde af Beat-generationens litterære værker er Allen Ginsbergs digt Howl, Jack Kerouacs romaner On the Road (Vejene) og The Dharma Bums, Lawrence Ferlinghettis digtsamling A Coney Island of the Mind og William Burroughs roman Naked Lunch.

Fælles for dem er, at de eksperimenterer med de forskellige litterære former, kritiserer tidens og samfundets sociale normer og søger hen imod en større selverkendelse, i nogle tilfælde ved hjælp af zenbuddhismen.

John Clellon Holmes: Go
Allen Ginsberg: Howl
Den første roman, der kan karakteriseres, som en del af Beat-generationens værker, er en roman, som hedder Go (1952), skrevet af John Clellon Holmes. Den handler i store træk om en gruppe forvirrede og desillusionerede unge forfattere i New York. Gruppen i romanen minder meget om den virkelige gruppe af Beat-forfattere. Denne roman er i dag ikke specielt kendt, men det er til gengæld Allen Ginsbergs (f. 1926-97) digt Howl (hyl) fra 1956. Digtet blev det mest solgte og læste i 50'erne og 60'ernes USA.

Det er på den ene side en lang hyldesttale til ældre digtere som f.eks. amerikanske Walt Whitman (1819-92) og engelske William Blake (1757-1827). På den anden side er det en meget personlig skildring af Ginsberg og hans venners liv. Der er yderligere en social og samfundsmæssigkritik i digtet, nemlig et lidenskabeligt angreb på tidens og samfundets sociale normer. Det er ikke svært at fornemme, at digtet tidsmæssigt nærmer sig ungdomsoprøret i 60'erne. Digtet er delt op i tre afsnit og skrevet på frie vers og dermed knytter det sig til den romantiske og oprørske tradition.

Jack Kerouacs: The Dharma Bums
Den vel nok mest kendte beat-roman er Jack Kerouacs (f. 1922) On the road (Vejene) fra 1957, men da den bliver omtalt andetsteds, vil jeg i stedet nævne en anden af Kerouacs romaner, The Dharma Bums fra 1958, hvor vægten i højere grad end i Vejene er lagt på zenbuddhismen, som den eneste vej til selverkendelse - historien fra Vejene er i store træk blevet genbrugt og varieret i den anden af hans romaner. I korte træk handler den om og er inspireret af en munter bjergbestigningstur, som Kerouac og en anden af Beat-digterne Gary Snyder (f. 1930) foretog i 1955 til Yosemite.

Den fanger de prøvende og til tider morsomme skridt, som hovedpersonerne tager i forsøget på at opnå en spirituel selverkendelse.

Lawrence Ferlinghetti: A Coney Island of the Mind
I samme år som The Dharma Bums blev udgivet, kom Lawrence Ferlinghetti (f. 1919) med sin digtsamling A Coney Island of the Mind. Hans digte er simple og skrevet i et enkelt og ærligt sprog, som er nemt at forstå. Digtene er humoristiske, fantasifulde og blev hurtige populære blandt et stort publikum.

William Burroughs: Naked Lunch
En anden af de store romaner er William Burroughs (f. 1914-97) gennembrudsroman Naked Lunch (Nøgen frokost) fra 1959, der handler om et narkotikaafhængigheds mareridt, som bliver til en vision af en surrealistisk verden. Naked Lunch er ikke kun en skildring af narkomanien, men samtidig en grotesk samfundssatire og kritik, som er kendetegnede for mange af Beat-generations romaner og digte.

Romanen er skrevet i, hvad man kunne kalde en hallucinatorisk stil, den glider, smutter og nærmest svæver sig igennem veje og kanaler af galskab, perversion og degeneration for til sidste at ende op i intet. Formen er surrealistisk og præget af det sprængte og fragmentariske, som Allen Ginsbergs digt Howl.

Udover de ovenstående titler der selvfølgelig adskillige andre der er værd at nævne f.eks. Gary Snyders digte, Jack Kerouacs The Big Sur og William Burroughs debutroman Junkie, hvis man vil vide mere om disse titler og mange andre kan jeg anbefale siden www.rooknet.com/beatpage/, hvor der er mange oplysninger om hele Beat-generationen.

Romannet - 1. august 2001

0
Din bedømmelse: Ingen