Morsom og lettilgængelig klassiker af en fransk mester
Når man taler om bøger og nogen siger "klassiker", så emmer det lidt af store, tunge og svære bøger. Men sådan behøver det ikke at være. Voltaires "Zadig" er en klassiker. Skrevet af en af de helt store tunge drenge i europæisk historie, OG den er en fornøjelse at læse. Den er faktisk rigtig sjov.
Bevares, Voltaire har noget på hjertet (eller hjernen), og han er bestemt ude i et opdragelses- (eller oplysnings) ærinde. Normalt ynder jeg ikke at blive belært eller opdraget, når jeg læser, men når det sker med et glimt i øjet, og selvironien på forunderlig vis driver ned at siderne, så går det an. I øvrigt kan man jo undervejs trøste sig med, at bogen er skrevet for over 250 år siden, og som moderne 2008-mennske, behøver man vel slet ikke føle sig truffet, vel?
Historien om Zadig foregår i Babylon og omegn. I løbet at 19 korte kapitler, følger vi den gæve, kloge og attraktive Zadig igennem meget ondt – men også af og til lidt godt. Zadig forundres over alt det grumme skæbnen byder ham. Men også at det hele gang på gang, ofte ved hvad der synes som et tilfælde, løser sig. Ifølge "flapperne" på den nye og nyoversatte udgave fra forlaget Batzer, så er det netop de to begreber "skæbnen" og "tilfældet", der er romanens nøglebegreber.
Det er en fin og tilgængelig udgave af romanen, MEN, jeg synes forlaget begår en fejl ved at referere og udlægge hele handlingen på "flapperne". Det er sikkert en bog, som af mange vil blive læst i forbindelse med uddannelse, men for dem som tager sig den frihed at læse for egen fornøjelses skyld, er det faktisk bare almindeligt træls at alt afsløres på forhånd.
Til slut vil jeg blot citere Voltaire selv og ønske god fornøjelse:
""I mere end tusind år har hustruerne haft ret til at lade sig brænde. Hvem af os vil turde ændre en lov som tiden har holdt i hævd? Findes der noget mere agtværdigt end en gammel vildfarelse?" "Fornuften er ældre," svarede Zadig"
smag på bøgerne – en bid om dagen
