Wheelchair wildstyle af Jeff Matthews

Oprettet: 26.04.2004 - 08:00

Bog: "Wheelchair wildstyle" af Jeff Matthews

Bogens forside

Med et hæsblæsende og slangfyldt sprog fortælles om negeren Bitch og asiaten Nigga og deres hektiske liv på vej til et reality-program i Monte Carlo, hvor den tidligere pornomodel Trish hjælper dem

Forfatter: 
Jeff Matthews
Udgivet: 
2003
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
217
Lån bogen - Køb bogen

De to venner Bitch og Nigga vågner op i hver sin hospitalsseng uden at kunne huske, hvordan de havnede der.

Og herfra går det derudad i en rablende og vanvittig, men særdeles underholdende historie.

Samme dag de vågner op med hukommelsestab og gipsben, skulle de have været til Monte Carlo for at arbejde på et reality tv-show. Med hjælp fra Niggas far og en kørestol, bedstemoren har udlånt til flugtforsøget, lykkes det dem alligevel at komme afsted.

Turen går naturligvis ikke som planlagt. I første omgang kommer de kun til Rostock, hvor de møder pornoskuespilleren Trish, der tilbyder dem et lift.

Planerne bliver ved med at ændre sig undervejs. Fra at de det ene øjeblik er på vej til Monte Carlo for at arbejde, befinder de sig de sig i næste øjeblik i en bus fuld af dværge på vej til Ibiza. Herfra går de ombord på Nordkaperen, hvor de sammen med Ib Michael og rapperen Jokeren sætter kurs mod et stort forfattertræf i Tanger. Alt imens Trish filmer alle deres oplevelser. Når deres oprindelige planer om at arbejde på et tv-program er gået i vasken, kan de jo ligeså godt lave deres eget show!

Der er ikke meget fyld i bogen i form af indre monologer, miljø- og stedsbeskrivelser. Det er næsten ren action og dialog, så de fleste beskrivelser er ultrakorte ("Luxemburg. What a shithole").

Det skinner tydeligt igennem, at forfatteren har moret sig med at skrive bogen. Både med at finde på hvad hovedpersonerne nu skulle udsættes for, bruge indforståede, men sigende referencer til film, musik osv., men også sprogligt med at finde på og konsekvent benytte nye og selvopfundne udtryk. Fænomenet salmequiz er jeg vist ikke stødt på før.

Hvis man søger en stor litterær oplevelse eller foretrækker bøger, der leverer stof til eftertanke, tunge temaer eller hovedpersoner, man har svært ved at slippe længe efter, man har vendt det sidste blad, ja, så er det bestemt ikke denne bog, man skal kaste sig over.

Hvis man derimod kan more sig over de komiske og absurde optrin, den til tider halv-platte og latrinære humor, hovedpersonernes idiotiske handlinger og ikke lader sig afskrække af en grovkornet, slangpræget og intern jargon, så er man godt underholdt i den tid, det tager at læse bogen.

People's Press, 2003. 217 sider + 1 cd. Kr 179,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.