Weekend med sne af Henning Mortensen

Oprettet: 01.12.2009 - 02:00

Bog: "Weekend med sne" af Henning Mortensen

Bogens forside

Skuespil om generationsmodsætningerne i en moderne familie, som bringes sammen under et forrygende snevejr, der både giver plads til opgør med fortiden og ny forsoning på tværs af skellene

Forfatter: 
Henning Mortensen
Udgivet: 
1993
Forlag: 
Drama
Sidetal: 
100
Lån bogen - Køb bogen

Varm anbefaling af et iskoldt stykke familiedrama.

Jeg blev kold helt ind i hjertet af at læse dette skuespil om en moderne families forhold til hinanden.

Stykket handler om tre generationer og foregår over et døgns tid. Anne og Ulrich er generationen i midten og befinder sig begge i en kriselignende situation i deres liv: Anne orker ikke at arbejde som terapeut længere, så hun arbejder ikke. Alligevel er hun hele tiden dødtræt. Ulrich fik ikke solgt nogle aktier i en tvivlsom virksomhed i tide og har mistet en masse penge. Han er ved at bryde helt sammen.

Annes dominerende og stejle patriark-far – forfatteren Martin Kibæk - bor alene og isoleret i et hus ved havet. Annes mor er rejst fra ham. Ingen ved hvorhen.

Annes og Ulrichs datter Estrid går på Kunstakademiet og synes at være en ensom og søgende sjæl.

Denne kolde vinternat, hvor de alle tilfældigt mødes i Martin Kibæks hus, bliver opgørets nat. Med i huset er også to fremmede, som Estrid har bragt med sig: Theophilus, der er psykisk syg og har været i terapi hos Anne. Theophilus er nabo til Estrid, og han bærer på en voldsom vrede imod sin mor og imod Anne. Han mener, de to kvinder forfølger ham sammen, og han har taget en kniv med.

Den anden fremmede, Estrid har taget med, er Gregers Zahle, en ung kritiker, der har anmeldt Martin Kibæks bøger meget positivt.

Det bliver en voldsom nat, hvor mange fortielser kommer frem i lyset, og det betyder brud for nogen, men forsoning for andre.

Henning Mortensen har skrevet et frysende koldt og meget rammende stykke drama om en helt almindelig families forhold til hinanden. Om deres løgne og fortielser, deres angst og mangel på omsorg for hinanden, og om det enkelte familiemedlems triste ensomhed. Det er sørgelig læsning. Men det er desværre nok ikke helt ualmindeligt, at familier er sådan over for hinanden.

”Weekend med sne” er et stykke drama. Det vil sige, det er opdelt i scener med regibemærkninger og replikker. Men det betyder absolut ingenting for læsningen. Det er som at læse alt muligt andet skønlitteratur, og det kan varmt anbefales. Også dette kolde stykke kan varmt anbefales!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.