Vredens tid af Stefan Tegenfalk

Oprettet: 12.12.2011 - 11:44

Bog: "Vredens tid" af Stefan Tegenfalk

Bogens forside

Krimi - Et fatalt trafikuheld sætter gang i en stribe af mystiske og brutale mord, alle begået af personer med tilknytning til retssystemet - Da ingen af de involverede kan begrunde deres

Forfatter: 
Stefan Tegenfalk
Oversætter: 
Rikke Lyhne Lauridsen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Turbine
Sidetal: 
398
Lån bogen - Køb bogen

Flot og velskrevet krimidebut, der er så spændende, at man ikke kan lægge den fra sig.

Walter Gröhn er en aldrende og kynisk kriminalkommissær. Han har tradition for at træde alle de forkerte personer over tæerne, og den eneste grund til han stadig er ansat ved politiet, er hans utroligt høje opklaringsprocent. En dag lander en mystisk sag på hans skrivebord. En velanset dommer har muligvis forsøgt at dræbe en taxichauffør. Walter Gröhn står nu med et antaget drab, og en drabsmand, der intet husker.

Som sin assistent får Walter Gröhn tilknyttet Jonna de Brugge, en ung efterforsker udlånt fra Rigspolitiets Særlige Efterforskningsenhed. Mens de arbejder på sagen, sker der flere mystiske drab, og snart er de to efterforskere viklet ind i politiintriger, politik og hævngerrighed.

Stefan Tegenfalk har skabt en krimi, hvor trådene på fornemmeste vis bindes til et fantastisk godt plot. Rundt om selve plottet spinder forfatteren et fint net af den politik og de intriger, som politiet er tvunget til at navigere gennem for at opklare mord. Læseren får et godt indblik i hvilke politiske lag beslutningerne egentlig tages, og hvordan den magthavende ofte forsøger at mele sin egen kage. Mens jeg læste, var jeg enormt godt underholdt, og det fungerer rigtig fint at forfatteren også kommer rundt om begivenheder i Sverige der har haft politisk konsekvens, såsom mordet på Olof Palme og Anna Lindh.

Selvom denne svenske krimi kommer i kølvandet på mange andre, er den helt klart værd at læse. Selve bogen er godt gennemarbejdet, og plottet er både originalt og gennemtænkt. Dette er en krimi, der udover et godt plot, er krydret med dumme svin og tju-bang, så som læser keder man sig bestemt ikke. 'Vredens tid' er første del af en trilogi, og jeg glæder mig allerede til efterfølgeren.

Tema: Danske debutanter 2015-2016

01.09.2016 - 11:26 - Anne Birgitte Hundahl

Årets debutanter skriver med inderlighed, nærvær og politisk indignation om hverdagen og samfundet i et miks af form og genrer. Det er nye, stærke stemmer der vil frem!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2016

31.08.2016 - 13:05 - Marit

Efterårets første store bogmåned byder på et veritabelt fyrværkeri af spændende titler.

Blogindlæg: Hjertets alfabet

17.08.2016 - 07:03 - Lise Vandborg

Bang, Barnes og Baudelaire. Drop den alfabetiske vilkårlighed i bogreolen og sæt bøgerne efter deres åndelige slægtskab.

Artikel: Sensommerlæsning fra afrikanske himmelstrøg

08.08.2016 - 09:05 - Litteratursiden

Den afrikanske litteratur er begyndt at tage sin plads på verdenskortet, og du kan her få et overblik over, hvem du skal holde øje med.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juli og august

09.07.2016 - 18:32 - Marit

Det er den stille tid i forlagsverdenen, men enkelte lækkerbidskener kan de dog byde på, fx argentinske César Aira, tysk-engelske W.G. Sebald og skotske Ali Smith.

Artikel: Put en klassiker i kufferten

11.07.2016 - 13:50 - Barbara Rugholm Hessellund

En klassiker er en bog som alle kender, men få har læst, sagde Mark Twain.

Artikel: Seriøs sommerlæsning

30.06.2016 - 14:48 - Lise Vandborg

Hvorfor bruge ferien på letfordøjelige bøger? Læs i stedet syv af årets bedste danske romaner, som med eksistentiel tyngde dykker ned i moderskab, psykisk sygdom, erindring og historie.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2016

03.06.2016 - 12:16 - Marit

Årets første sommermåned byder på lidt af hvert til hængekøjen eller stille regnvejrsdage ved brændeovnen - den danske sommer kan jo byde på hvad som helst.

Bogliste: Nye mødre i dansk litteratur

27.04.2016 - 08:31 - Barbara Rugholm Hessellund

Glem alt om ovnbagte moderkager, speltboller, tumlastik, og slikpolitik. Mødrene i litteraturen  har andet at tumle med, og i disse romaner er der ikke megen morskab.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.