Vor mand i Havana af Graham Greene

Oprettet: 14.09.2009 - 11:27

Bog: "Vor mand i Havana" af Graham Greene

Bogens forside

En stilfærdig støvsugerforhandler i Havana bliver af en ihærdig agent for den engelske efterretningstjeneste overtalt til at arbejde som spion

Ny udgave med forord af Klaus Rifbjerg

Forfatter: 
Graham Greene
Oversætter: 
Christopher Maaløe
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Sohn
Sidetal: 
256
Lån bogen - Køb bogen

Graham Greene’s klassiker er en mageløs og morsom kriminalroman fra en svunden tid.

Flere af Englænderen Graham Greene’s romaner kendes i dag måske bedst fra flotte filmatiseringer, og ’Vor mand i Havana’ er ingen undtagelse. Den afdøde engelske skuespiller Alec Guinness dukkede op på min indre skærm under læsningen, hvilket overhovedet ikke forstyrrede underholdningsværdien.

Vi er på Cuba, tiden er slutningen af 1950’erne og Batista har endnu magten. Støvsugersælgeren James Wormold er en mand i krise. Hans kone har forladt ham, og han bor nu sammen med den snart voksne datter Milly, der qua alderen er blevet dyr i drift.  Han takker derfor ja til et tilbud fra den britiske agent Hawthorne om at forsyne det britiske efterretningsvæsen med informationer.

I mangel af bedre opfinder Wormold informationer og personer, som han indberetter til briterne. Dette absurde tiltag lader briterne tro, at Wormold har mere en rigeligt at se til. De sender ham forstærkning i form af en sekretær, og herfra tager tingene en mere alvorlig drejning.
Wormold får, på grund af hans forfalskede indberetninger, lært agentvirksomheden at kende fra den ubehagelige side. Det afholder dog ikke en sælger af støvsugere for at vise sit værd, til fortrydelse for nogle og til stor forbløffelse for de fleste andre.

Fra at være en morsom og absurd historie strammer Greene grebet om krimigenren og ’Vor mand i Havana’ bliver en spændende og frem for alt velskrevet roman.

Bogen kan ikke løbe fra at have mere end 50 år på bagen. Den emmer af svundne tider, den afslappede livsstil Havana var kendt for før Castro, skæve og groteske personer i sat i spil af den kolde krigs fjendeforestilling. Graham Greene giver sine personer liv og spænding – men ikke mindst sine læsere god og læseværdig underholdning.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.