Vinterkongen af Bernard Cornwell

Oprettet: 14.05.2007 - 18:06

Bog: "Vinterkongen" af Bernard Cornwell

Bogens forside

En af kong Arthurs krigsmænd, sakseren Derfel, nu kristen munk, beretter mange år efter den "sande" historie om Arthur, Guinevere, Merlin og Lancelot, om krig og politik og gør samtidig op med de r

Forfatter: 
Bernard Cornwell
Oversætter: 
Birgit Dalgaard
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
526
Lån bogen - Køb bogen

Derfel er kriger i 400-tallets England. Han fortæller som gammel mand den fascinerende historie om legenden kong Arthur og hans kamp for at samle Englands stammer til én.

I 400-tallet var England splittet i mange stammer efter at romerne havde forladt øen. De mange stammer bekriger hinanden, og samtidig er landet under pres fra både irere og saksere, der ønsker at erobre landet.  

I starten af romanen dør Storkongen Uther. Han sætter sin søn Mordred på kronen, men desværre er Mordred kun en baby. Uther får dog flere konger og stormænd til at sværge på, at de vil holde tronen til Mordred, alligevel går der ikke længe, før den ambitiøse Gundleus bryder alle løfter og går efter tronen selv.

Derfel, som fortæller historien, er født sakser. Hans boplads blev overfaldet, da han var lille, men han overlevede nærmest mirakuløst og blev en del af druiden Merlins hushold. I husholdningen bor også dronningen og Mordred, så Derfel er på nærmeste hånd, da Gundleus dukker op og brænder det hele til grunden.

Merlin selv har dog været væk i mange år, så de overlevende søger tilflugt hos én af stormændene, som har svoret at hjælpe Mordred til magten. Her møder Derfel Arthur for første gang, og han fascineres dybt af den karismatiske kongesøn.

Fortællingen om kong Arthur er både spændende og velskrevet. Cornwell giver et overbevisende indblik i de politiske intriger i tiden, og han fortæller levende om druiderne og deres sammenstød med de kristne præster, som får mere og mere magt i samfundet. Samtidig han får også flettet både blodige kampscener og en smuk kærlighedshistorie ind.

Selvom bogen er mere end 500 sider, er den ikke en side for langt. Faktisk blev jeg godt og grundigt irriteret, da jeg havde læst sidste side, for der er jo masser af historie tilbage, som ikke er blevet fortalt. Forhåbentlig bliver de to næste bind i serien snart oversat til dansk, så jeg kan kaste mig over dem.

Bernard Cornwell har tidligere skrevet romanerne "Det sidste kongerige" og "Den danske rytter" om de danske vikingers erobring af England i 800-tallet.

Oversat af Birgitte Dalgaard. Aschehoug, 2007. 528 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.