Et ægtepar bryder med konformiteten og åbner deres hjem for en række af jazzalderens livsnydere og kunstnere. Historien er romantisk, spændende, glamourøs og meget velskrevet.
Liza Klaussmann er Herman Melvilles tiptiptipoldebarn, så hendes forfattertalent kommer muligvis ikke fra fremmede, selvom hun aldrig nåede at møde sin berømte forfader. I nærværende roman har hun kastet sig over virkelige personer og begivenheder.
Murphy-ægteparret Sara og Gerald møder hinanden som ganske unge, men først efter en del år overgiver de sig til kærligheden. Dog ikke uden modstand fra deres respektive familier. Gerald bryder med familiens forventninger og bliver kunstner, og sammen med Sara og deres tre børn bosætter han sig ved Den Franske Riviera. Deres hus bliver samlingssted for en række af tidens kulturpersonligheder, livsnydere og kunstnere fra The Lost Generation, blandt andet Ernest Hemingway, Cole Porter, John Dos Passos, Dorothy Parker, Pablo Picasso og F. Scott Fitzgerald. De deraf følgende overdådige fester med kaviar og champagne en masse er med til at skabe det glamourøse ry, Rivieraen har i dag.
Sara og Gerald var ikke bare værter men også nærmest muser for de kunstnere, de omgav sig med. Således er eksempelvis F. Scott Fitzgeralds roman ’Blid er natten’ inspireret af Murphy-parret. Romanen er direkte dedikeret til Sara og Gerald på titelbladet. Samtidig er der så mange ligheder med ham selv og hans hustru Zelda, at den er kendt som hans selvbiografiske roman. Klaussmann blev først selv bekendt med Sara og Gerald Murphy, da hun skrev en kandidatafhandling om ’Blid er natten’ og derved blev inspireret til at skrive sin roman.
Villa America er en roman om livet i starten af det 20. århundrede - familieliv, opdragelse, krigens indflydelse osv. Meget er inspireret af virkelige begivenheder, men samtidig er der en absolut fiktiv sidehistorie, hvor man følger Owen Chambers, en pilot der blander sig i historien og skaber bølgegang i Sara og Geralds ægteskabelige lykke.
Romanen er både romantisk, spændende, glamourøs, bittersød og tragisk - og meget velskrevet i et flydende sprog. Den er nogen gange helt Jane Austensk, specielt i de brevkorrespondancer der er i starten. Personerne er levende beskrevet på godt og ondt, og de følger en længe efter, man har lagt bogen fra sig. Absolut en roman der varmt kan anbefales - nok mest til damerne.
Oprindeligt skrevet af Britta Voergaard Poulsen, Litteratursiden.
Kommentarer