Vi har det alle i os

Oprettet: 11.01.2013 - 15:05

Bog: "Mødet ved milepælen" af Sigurd Hoel

Forsøg på at forklare, hvilke anlæg og begivenheder der gjorde 7-8 norske akademikere til nazister

Forfatter: 
Sigurd Hoel
Udgivet: 
1984
Forlag: 
[Gyldendal]
Sidetal: 
366
Lån bogen - Køb bogen

Begivenhederne i romanen finder sted i Norge i 1943. Fortælleren har et hus, der fungerer som tilflugtssted for modstandsbevægslen under den tyske besættelse af landet. Fortælleren, som modstandsfolkene kalder for »den pletfrie«, diskuterer på tilflugtsstedet med manden Indregård, hvorfor nogle mennesker bliver nazister og forråder deres fædreland og demokratiet.

Fortælleren begynder at skrive om de af hans ungdomskammerater, der er endt som nazister, og hvorfor de endte der. Han må erkende, at han mangler viden og derfor også svar og begynder derefter at skrive om sig selv - med en vis tilbageholdenhed kan læseren spore. Derefter er der flashbacks til fortællerens ungdom, hvor han gjorde kæresten Kari gravid. »Den pletfrie« ønskede dengang ikke at tage ansvaret for barnet og mente, hun skal tage en abort.

Fortælleren opsøgte en af sine bekendte, den lægestuderende Carl Heidenreich, der dog afslog at hjælpe med abort. Fortælleren reagerede voldsomt og forbandede Heidenreich langt væk. Episoden får afgørende konsekvenser senere i romanen. Problemer så ud til at løse sig, da Kari senere kom og fortalte, at hun alligevel ikke var gravid.

»Den pletfrie« og læseren følges ad i det meste af romanen, men jo længere romanen skrider frem, og jo mere, der springes i tiden fra fortælletidspunktet i 1943, jo mere påfaldende bliver det, at fortælleren ved mere end os.
I 1943 sendes »Den pletfrie« til en lille by ved kysten, hvor han skal hjælpe en lokal modstandsgruppe med at afdække en lækage i gruppens inderste cirkler. Her møder han Carl Heidenreich, der er nazist og en af byens spidser efter at være flyttet til byen for over 20 år siden. Heidenreich bor sammen med hustruen Maria og sønnen Karsten - der ligner fortælleren på en prik!

Fortælleren indser, at Maria er den Kari, der i 1921 sagde til ham, at hun alligevel ikke var gravid. Det var hun - og hun forlovede sig i stedet med Heidenreich.
Da sammenhængen er gået op for »den pletfrie« bliver han fanget af Gestapo og tortureret i Heidenreichs hus - flere gange med Heidenreich som bøddel. Hans mission er nu pludselig blevet zoomet ind til en undersøgelse af, hvorfor helt konkrete mennesker bliver nazister. Og han indser, at han selv om han har været på den rigtige siden i krigen, også bærer på en skyld, fordi han svigtede sine medmennesker: Kæresten Kari, da hun havde brug for hans hjælp, sønnen Karsten ved ikke at tilbyde Kari ægteskab. Hans fortrængninger og huller i hukommelsen gør, at læseren begynder at kunne forstå ham bedre, end han selv er i stand til. Fortrængning er en naturlig menneskelig overlevelsesmekanisme, og »den pletfrie« kan heller ikke tage ansvaret for Carl og Karsten Heidenreichs valg.

Men læseren bemærker adskillige undvigemanøvrer i fortællerens erkendelsesproces.
Svaret på hvorfor nogle mennesker blev - eller bliver - nazister er ikke enkelt. Fortælleren synes ikke selv, han finder noget svar. Men Sigurd Hoel lader flere enkeltårsager skinne igennem i romanen: Karsten Heidenreich bliver på grund af sin biologiske fars manglende ansvar kastet i hænderne på en gal stedfar og vender sig imod dem, der gjorde det mod ham.

Romanen tegner også portrætter af de eksistenser, der er lette ofre, fordi de er kommet skævt ind på livet. Det er mennesker, der er ensomme og udelukket fra fællesskabsfølelsen i samfundet - mennesker, der ikke føler nogen solidaritet med samfundet. Typerne kender vi fra den hjemlige danske litteratur, både den skønlitterære og den videnskabligt historiske litteratur.

Endelig optegnes også en stærk kontrast mellem land og by i det norske samfund.
Sigurd Hoels underliggende budskab er, at alle mennesker er latente nazister. Vi har sider i os, der gør os modtagelige for nazismens tankegods - og vi har vort personlige ansvar for, at de ikke får lov til at vokse. Hovedpersonen, den knap så pletfrie, erkender, at han ikke har levet op til sit ansvar over for sine medmennesker.
Sigurd Hoels stil er let og hans psykologiske analyser meget skarpe.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.