Uge 43 af Hanne Ørstavik

Oprettet: 19.04.2004 - 08:00

Bog: "Uge 43" af Hanne Ørstavik

Bogens forside

33-årige Solveig har en længsel efter mening, sammenhæng og samhørighed i forholdet til moderen, venskabet med den ældre kollega Hilde og over for de studenter, som hun underviser i litteratur

Forfatter: 
Hanne Ørstavik
Udgivet: 
2003
Forlag: 
Athene
Sidetal: 
227
Lån bogen - Køb bogen

Psykologisk roman om en ung kvindes vej til ægtheden i livet og litteraturen. Et velskrevet portræt af den 33-årige Solvejgs liv i løbet af en uge - uge 43.

Det er et liv i litteraturens verden vi hører om med den 33-årige Solvejg som hovedperson. Hun har fået arbejde som litteraturlærer på en højskole oppe i de norske fjelde - i Norge en højere uddannelsesinstitution. Hun er den perfektionistiske type, engageret i sit fag og altid velforberedt. Historien fortæller om Solvejgs hverdag denne ene uge - uge 43.

På højskolen er hendes store forbillede, den lidt ældre Hilda, ansat som afdelingsleder. De begynder at se en del til hinanden, og Solvejg er mere end lykkelig over Hildas åbenlyse interesse i hende. Solvejg har en meget fastlåst opfattelse i sin søgen efter den dybe mening i mennesker og i litteraturen. Hun er kompromisløs, men måske af samme grund virker hun meget ensom. Vi hører intet om hverken kæreste eller nære venner. Solvejgs barndom og forhold til moren bliver beskrevet gennem hendes tanker, og moren dukker endda op i hendes drømme. Der er nogle gamle sår, fortrængninger og erindringer fra barndommen, der aldrig er blevet snakket om. Alligevel håber Solvejg på et brev fra hende, men det kommer aldrig.

For Solvejg er det en ny oplevelse at komme tættere på et andet menneske. Over for Hilda begynder hun at åbne op for sine følelser, som hun ellers havde fortrængt og lukket inde i en skal af litteratur. Hilda har dog sine venner, og ved fredagsfesten, hvor Hilda har inviteret Solvejg med for første gang sammen med venner og studerende, går det helt galt for Solvejg. Hilda skuffer hende, og det hele ender i kaos.

Bogen er skrevet med følsomhed over for hovedpersonen. Ørstavik har ordet i sin magt og fanger mange fine nuancer i sproget og i Solvejgs forskellige sindsstemninger. Bogen er et psykologisk portræt af en enspænder, og vi kommer på en måde tæt på hovedpersonen og alligevel ikke, for hun er ikke en person, man kommer til at holde af.

Forfatteren har tidligere fået oversat en anden psykologisk roman, 'Den tid det tager', som handler om en familie i krise. Her er Ørstavik formidabel god til at beskrive stemningen i familien og især den uhyggelige tavshed i hjemmet. Det var en historie der rørte noget i mig, og det synes jeg ikke det gør her i 'Uge 43'.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.