Udødelighedens eliksir af Gabi Gleichmann

Oprettet: 04.03.2013 - 14:21

Bog: "Udødelighedens eliksir" af Gabi Gleichmann

Bogens forside

Gennem slægten Spinoza fortælles jødernes historie i Europa fra 1100-tallets Spanien til 1990'ernes Norge.

Forfatter: 
Gabi Gleichmann
Oversætter: 
Charlotte Jørgensen
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
609
Lån bogen - Køb bogen

Stort anlagt slægtshistorie skildrer jødernes og Europas historie gennem krige, inkvisitioner og familietragedier. Fortræffelig verdenshistorie, men som roman fungerer den desværre ikke rigtig.

Den barnløse Ari Spinoza ligger for døden af kræft i Oslo i 1999. Med hans død vil slægten Spinoza for altid forsvinde ud af historien, og derfor har han besluttet at nedskrive sin families historie, sådan som han som barn i Ungarn fik den fortalt af sin grandonkel Fernando. Familiens historie starter i Lissabon i 1100-tallet, hvor Baruch Spinoza bliver livlæge for den portugisiske konge. Baruch får blandt andet lov til at oprette en jødisk menighed i byen, og det er også ham, der får fremstillet den såkaldte udødelighedens eliksir.

Opskriften følger familiens førstefødte søn op igennem Europas historie – en historie som skildres ikke alene i kraft af nogle af familiens fremtrædende medlemmer, hvoriblandt både kan nævnes en filosof, en finansmand og en kommunist, men også ved at mange af verdenshistoriens autentiske fremtrædende personer indtager aktive roller i fortællingen (Hitler, Stalin, Voltaire, Freud, Einstein for blot at nævne nogle få). Den røde tråd i hele historien er - naturligvis - fristes man til at sig, når det drejer sig om jøder: Antisemitismen og jødeforfølgerne, som jo bestemt ikke blev opfundet af Hitler, men i den grad også var til stede i middelalderen og under inkvisitionen.

Gabi Gleichmann debuterer med denne murstensroman, og der er ingen tvivl om, at han har en omfattende viden at øse af. Bogen fremstår da også som en fortræffelig og anderledes indføring i vores verdensdels historie, men som roman fungerer den desværre ikke rigtig.

De mange korte kapitler og det enorme antal af forskellige personer, som man aldrig rigtig når at lære at kende, får fortællingen til at virke alt for opremsende og kalejdoskopisk. Selvom forfatteren forsøger at tilføje historien en del sex og humor (Hitler begår for eksempel ikke selvmord, men bliver slået ned med en stegepande!) forbliver hovedindtrykket en lille smule kedeligt og ligegyldigt.

Det fænger kort sagt ikke rigtigt, og det der med ’udødelighedens eliksir’ virker egentlig blot som et frugtesløst forsøg på at peppe historien lidt op og gøre den eventyrlig. Læsere af slægtsromaner skal nu nok finde frem til denne bog alligevel, men Geraldine Brooks ’Bogens folk’ (2011) med samme emnekreds fungerer langt bedre.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.